Der bliver nedskæringer på Ritzau, efter Berlingske har droppet bureauet. Det vurderer P1's medieekspert Lasse Jensen over for Journalisten.dk. Han peger mod Sverige, hvor medierne har sat nyhedsbureauet helt fri.

Berlingske Media har besluttet at opsige aftalen med Ritzau om nyhedsstof, ligesom de trækker sig fra ejerkredsen.

Men hvad betyder det for Ritzau? Vi har spurgt radiovært på Mennesker og Medier på DR P1, Lasse Jensen.

Hvad kommer det til at betyde for Ritzau, at Berlingske trækker sig?

»Det betyder, at Ritzau mister en indtægt på 8-9 millioner kroner. Det er alvorligt for en virksomhed med en omsætning på 107 millioner. Ritzau er jo ikke nogen velkonsolideret virksomhed, de har en lille egenkapital og stort set intet overskud,« siger Lasse Jensen til Journalisten.dk.

Ritzaus struktur er speciel, fordi nyhedsbureauet er ejet af de medier, der samtidig er kunder.

Hvilke konsekvenser får beslutningen for Ritzaus struktur?

»Der er lagt op til en omvæltning på Ritzau. Om det bliver en slankning eller en ændring af ejerforholdene, det ved vi ikke. Men noget skal der ske.«

Hvis de mister 7-8 procent af omsætningen, så kommer det vel til at betyde nedskæringer?

»Det er svært at se andet, medmindre man ændrer ejerstrukturen og nogle glade mennesker smider nogle penge i en ny egenkapital. Men én ting, der kan siges om mediemarkedet for øjeblikket er, at det flyder jo ikke ligefrem med penge.«

Lasse Jensen frygter til gengæld ikke, at Ritzau ender med at krakelere.

»De signaler, jeg har hørt, tyder på, at der fortsat vil være et nationalt nyhedsbureau. Jeg tror ikke, Ritzau er truet på sin eksistens. Måske på sin nuværende form og størrelse, men ikke sin eksistens.«

Kan det her åbne op for et mere konkurrencepræget marked for nyhedsbureauer i Danmark?

»Det tror jeg ikke. Der er ikke andre nyhedsbureauer i dag, der selvstændigt indsamler og bearbejder nyheder. Der er små nichevirksomheder som Newspaq, og det er helt fint. Men der er ikke andre, der kan overtage Ritzaus rolle. Jeg har svært ved at se, at Newspaq skulle ansætte 30-40 journalister. Hvem ville investere i det? Der er jo ingen penge i nyhedsbureauerne,« siger Lasse Jensen.

Debatten har blandt andet handlet om ejerforholdene. Berlingskes koncernchef Lisbeth Knudsen har argumenteret for, at det kan være en bedre ide at sætte Ritzau fri af mediehusene. Det vil betyde, at Ritzau i stedet bliver en selvstændig virksomhed, der skal tjene penge på almindelige markedsvilkår.

Det er en løsning, det svenske nyhedsbureau TT har valgt i Sverige.

»Ejerstrukturen i TT mindede om Ritzau, og det var en alvorligt medvirkende årsag til, at det gik rigtig skidt. Grundlæggende kan det være svært at drive et interessentselskab, hvis nogle af interessenterne, især de store, synes at en række af selskabets initiativer truer dem selv. Så blokerer de det. I Ritzau driver interessenterne jo en virksomhed for at tjene egne interesser. Aktionærer driver en virksomhed for at tjene virksomhedens interesser. Så i Sverige skete det, at man satte TT fri. I dag går det ganske fint for TT med et overskud på 15-20 procent,« fortæller Lasse Jensen.

Hvilke initiativer sætter Ritzau i gang, der truer de store?

»Ritzaus historie har de seneste år været præget af opsplitningen af mediebilledet. Hvordan kan de tjene de to største kunder, DR og TV2, samtidig med eksempelvis Morsø Folkeblad? Mediebilledet er atomiseret, og Ritzau-diskussionen afslører en stigende modsætning mellem de store og de små dagblade. De små kan ikke undvære Ritzau, det mener de store, at de kan,« siger Lasse Jensen.

»Ritzau har også altid bygget på solidaritet mellem medierne. De store støttede lidt de små. Den slags blødsødenhed er der ikke plads til i dag, hvor medierne kæmper på liv og død,« fortsætter han.