Lasse Jensen: Blodbad på vej i DR

Cheferne har svigtet og lavet dårligt lobbyarbejde, og derfor kommer medieforliget til at gøre rigtig ondt på DR. Over 175 DR-medarbejdere risikerer jobbet, mener Lasse Jensen, vært på P1's Mennesker og Medier.

Cheferne har svigtet og lavet dårligt lobbyarbejde, og derfor kommer medieforliget til at gøre rigtig ondt på DR. Over 175 DR-medarbejdere risikerer jobbet, mener Lasse Jensen, vært på P1's Mennesker og Medier.

Medieforliget kommer til at gøre rigtig ondt på DR's medarbejdere, når forhandlingerne på Christiansborg er overstået. Og det er ikke kun politikernes skyld, for DRs top har været for dårlige til at lave lobbyarbejde – og Kenneth Plummer har misforstået, hvad der er den rigtige trussel imod DR.

Det mener Lasse Jensen, der er vært på P1's Mennesker og Medier, ifølge DR Nyheder.

»Mens DR-toppen råber "ulven kommer", så kommer der en sabeltiger bagfra,« sagde han i sin afsluttende kommentar i udsendelsen i fredags.

Kenneth Plummer har været meget aktiv i diskussionen af den såkaldte public service-pulje, men imens har politikerne haft sparekniven fremme helt andre steder, mener Lasse Jensen. Forventningerne til den nye bestyrelsesformand Michael Christiansens lobbyevner har også været store, men ifølge Lasse Jensen kan forliget ende med et rent »blodbad« – hvis der eksempelvis oprettes en privat konkurrent til P1, som det er blevet foreslået.

»Et hastigt regnestykke resulterer i en reel risiko for fyring af mellem 175 og 250 medarbejdere. Så taler vi ikke længere om at skære ind til benet, men ind til knoglen. Nu er det ikke længere fedtet, men musklerne, der bliver skåret i,« sagde Lasse Jensen.

0 Kommentarer