OL #6: Der er stor begejstring for arbejdsvilkårene i Beijing blandt de udsendte danske journalister. Kineserne gør alt, hvad der står i deres magt, for at det skal glide glat. Men Kina og IOC er en farlig cocktail, påpeger Lars Werge fra Ekstra Bladet. Og det ses nu.

Sikken en hjælpsomhed! Og så endda efter ordre. Der er nærmest ingen ende på kinesernes forsøg på at gøre det så godt som overhovedet muligt for de over 20.000 tilrejsende journalister til OL. Det mærker også de danske journalister, som nu har været her i en uges tid. Glansbilledet er dog begyndt at krakelere alvorligt (se nederst), men umiddelbart er det svært at være negativ – måske lige bortset fra maden – lyder det samstemmende fra de udsendte danskere, som Journalisten.dk har talt med.

Eller som sportsredaktør fra JydskeVestkysten Ole Bruun udtrykker det: »Jeg har uendeligt svært ved at finde noget at brokke mig over. Vi bliver vartet op fra morgen til aften, og alt spiller. Jeg føler ingen begrænsninger i hverken bevægelses- eller arbejdsvilkår,« siger han og henviser i øvrigt til sin blog i JydskeVestkysten, hvor han forleden gjorde sig overvejelser om Kinas mangel på menneskerettigheder, aflytning og censur. Meldingen var, at han personligt ikke føler sig overvåget og ej heller kontrolleret, når han er på nettet: »… begrænsningerne er altså tilsyneladende af en karakter, der er til at leve med. Du kan uden problemer klikke dig ind på Amnesty Internationals hjemmeside. Bare ikke den kinesiske version – det lever jeg med.«

Marie Hjortdal fra Politiken, der normalt ikke dækker sport, er ligeledes forbløffet over kinesernes konstante ståen til rådighed:
»Det har overrasket mig, hvor forhippede de er på, at det skal glide godt. Der er hjælpere til alt. Selv til at vise dig ind på toilettet og nærmest også trække ud for dig. Man bliver overstrømmet med ønsker om, at man må have det godt. Man kan godt mærke, der er nogle stærke ambitioner og kræfter bag. Det er meget markant. Lige meget hvor jeg kigger hen, så står der hjælpere og tripper. Det er tydeligt, at der er meget på spil for styret,« fortæller hun Journalisten.dk.

Tilsvarende skriver Anders Damgaard fra Berlingske Tidende i sin blog på Sporten.dk, at »Beijing-legene må så absolut have sat en markant olympisk rekord i, hvor serviceminded et værtsland kan være«, og han nævner, hvordan han blandt andet er blevet serviceret af en kaffefløde-kone, en elevator-avisdreng, en stadion kulturoversætter, en takkedreng, en toilet-serviet-uddeler og sågar en trappe-advarsel-ansvarlig. Den muntre liste kan du læse her.

Der bliver altså nærmest i bogstaveligste forstand taget vare på de danske OL-journalister i hoved og røv.
Meeen … der er også stærkt problematiske sider. Samarbejdet mellem Den Internationale Olympiske Komité, IOC, og det kinesiske styre, er en følgesvanger cocktail, lyder vurderingen fra Lars Werge på Ekstra Bladet. Der sker ting og sager, som han mener man bør være stærkt bekymret over. Senest i går på et pressemøde med det amerikanske volleyball-team, hvor der blandt andet kom spørgsmål angående den amerikanske turist i Beijing, som forleden blev overfaldet og dræbt.

Offeret var i familie med volleyball-holdets træner, hvorfor det var naturligt at tage emnet op til pressemødet med holdet. Men ikke ifølge IOC og Kina. De tilstedeværende kinesiske journalister blev således frataget deres båndoptagere og notesblokke på vej ud fra pressemødet, hvilket ellers er fuldstændigt i strid med IOCs garanti om pressefrihed og løfter om fri rapportering, som allerede blev lovet for flere år siden.

»Det efterlader et klart indtryk af, at der er ting, som den almene kinesiske befolkning ikke må få noget at vide om. Men det er problematisk – også i forhold til IOC og OL – hvis vi har forskellige arbejdsvilkår, afhængig af om vi som journalister kommer fra Kina, Vesteuropa eller et andet sted,« siger Lars Werge til Journalisten.dk.
»Det er muligt, at vi hver især er underlagt en eller anden form for egen censur i vores arbejde. Men i udgangspunktet burde det være sådan, at alle har samme arbejdsvilkår. Og det her er blot endnu et eksempel på den der fuldstændige afmontering af informationsgraden, som IOC tillader. De må tro, vi er idioter.«

Spørgsmålet på pressemødet blev i øvrigt ikke fremført af kinesiske journalister, men derimod af den prisvindende senior sports journalist Jacquelin Magnay fra the Sydney Morning Herald, som noterer i sin artikel, at hændelsesforløbet med konfiskering af noter er normalt for kinesere, men at det er første gang, det sker til De olympiske Lege.
En talsmand fra Beijing Olympics, Sun Weide, ignorer dog stort set hændelsen, da hun bliver adspurgt af Jacquelin Magnay: »I am not very clear about the situation you raised. For Chinese journalists they very much enjoy the rights to cover the Beijing Olympic Games,« lyder svaret.

Lars Werge understreger, at han ikke selv var med til pressemødet, hvor kineserne fik frataget deres noter og bånd, men han mener, eksemplet tydeligt viser, hvordan IOC og den kinesiske ledelse af Legene udgør en særdeles uheldig alliance.
»Det bekræfter desværre de fornemmelser, man godt kan have i forhold til IOC,« siger han.
Lars Werge er dog ligesom sine kolleger overordnet glad for arbejdsvilkårene.
»Man oplever, at kineserne har fået direkte ordre til at hjælpe og være søde, når de ser, at vi er fra den internationale presse. Men der er ingen tvivl om, at intet må gå galt. Mordet på amerikaneren og historierne om terror har derfor ført til yderligere indskærpelse af sikkerheden her. Kineserne ønsker, at det her OL bliver det mest vellykkede,« udtaler Lars Werge, der i øvrigt også blogger fra Legene på Nationen.dk.

Du kan læse flere Postkort fra Beijing her.

(opdateret).