Lars Werge, 48 år, journalist, uddannet fra DJH 1996. Næstformand i DJ fra 2011-2015. »Hvis vi ikke kan holde de positioner, vi har i dag, så må vi indtage nogle andre.«
Foto: Johnny Wichmann

Hvorfor vil du være en god formand for Dansk Journalistforbund?

»Jeg har seks års erfaring fra hovedbestyrelsen. Jeg har haft berøring med stort set samtlige medlemsgrupper i DJ. Jeg har blik for, hvordan DJ har og skal udvikle sig.«

Hvad synes du, at en god leder skal kunne?

»En god leder skal være en god forhandler og kommunikator. Lederen skal kunne lytte til de forskellige argumenter, men også kunne træffe en beslutning. Han skal sige, at nu er det den her vej, vi går, og det er den beslutning, som vi træffer. Man skal vide, hvor ens råderum ligger i det politiske landsskab, man kommer i.«

Hvorfor skal DJ have en avisjournalist som formand?

»Jeg har jo ikke kun aviserne for øje. Jeg har en fast grund under fødderne, når det gælder vores overenskomster og aftaledækning. Jeg lærer ved at tage på besøg i kredse og specialgrupper og tale med tillidsrepræsentanter. Det er en del af det at være formand. Der er så mange forskellige aspekter i vores medlemsskare.«

De største udfordringer

Hvad tror du vil give mest debat på årets møde?

»Fusionsredegørelsen og vores uddannelsesstrategi og overenskomststrategi. Valget af formandskab.«

Hvilke udfordringer og problemer er de største, DJ står over for?

»Overenskomstområdet. Vi kan holde reallønnen, men kun fordi inflationen er så lav. Lønstigningstaksterne er ikke særligt høje. Arbejdsgiverne kommer til forhandlinger og vil regulere aftaler, og det virker meget drastisk. Vi bliver hele tiden udfordret på rettigheder, som vores forgængere har forhandlet sig frem til. Så hvordan skal vi agere fremadrettet? Måske som den øvelse, vi var igennem på JP/Politikens Hus i fjor, hvor rettighed til orlov blev skiftet ud gradvist med aftaler for løstansatte og freelancere.«

»Det vigtigste er, at vi har klare aftaler, og at så mange som muligt er omfattet af de aftaler. Det betyder måske også, at vi vil gøre nogle ting, som vi ikke tidligere ville gøre. En sagde, at hvis vi ikke kan holde de positioner, som vi har i dag, så må vi indtage nogle andre positioner. Det tror jeg også.«

I 2013 sagde du, at DJ skal rustes til fremtiden ved at afspejle virkeligheden blandt andet med aftaler og vedtægter, der tager udgangspunkt i en anden virkelighed end den, vi har nu. Hvordan er det gået med det?

»Vi er i gang med at kigge på vores aftaler. Der bliver arbejdet med vores overenskomster. Vi retter hele tiden til i vores vedtægter: Hvad er det, vi gør, og hvad er det, vi kan? Vores fagligheder er under stort pres, fordi samfundets måde at bruge medier på er i eksplosiv forandring. Vi skal som forbund godtgøre, at det stadig har en værdi at tage en uddannelse som journalist, fotograf, grafisk designer og så videre.«

Fusionen med KS

Er fusionen med KS stendød?

»Nej, det mener jeg ikke, og jeg vil gøre mit til at holde fusionen i live. Men det er klart, at vi også skal nå frem til en beslutning, både for vores egen skyld og for KS’ skyld. Vi kan ikke bare blive ved med at holde dem hen.«

Hvad er din holdning til en fusion med KS?

»Jeg er positiv. HB er afsender, men som pennefører på fusionsredegørelsen, der klart anbefaler, at vi skal fortsætte i retning af en fusion, er jeg positiv. Nogle gange er det godt at være stor og have en styrke på de forskellige fagligheder, og det, synes jeg, at en fusion med KS kan være med til at sikre os.«

Ingen i HB er imod en fusion, men mange medlemmer af DJ er. Hvordan forklarer du det?

»Vi har været for dårlige til at inddrage medlemmerne i diskussioner og forklare dem, hvorfor HB går ind for en fusion. Der er også et stort antal medlemmer, der slet ikke har nogen holdning til fusionen. Læren af det her forløb må være, at vi har været for ikke-inkluderende. Det har været en fejl, og det påtager jeg mig min del af ansvaret for. Vi har ikke haft det konkrete svar til, hvad en fusion vil betyde for det enkelte medlem. Det har været en hæmsko i forløbet.«

I har i godt to år arbejdet med en fusion. Nu udskyder I den, selv om det mandat, I har fået, betyder, at den skal til afstemning i 2015. Respekterer i delegeretmødets beslutning fra 2013, synes du?

»Ja, og det er begrundet i fusionsredegørelsen. Det blev jo også skrevet ind i beslutningen fra 2013, at det hele tiden var HB, der skulle varetage arbejdet. Vi har været for sløje til at komme rundt til vores medlemmer og inddrage dem.«

Flere gange har DJ’s ledelse understreget, at fusionen er afgørende for DJ’s udvikling, ellers kan medlemstallet falde drastisk. Er det overhovedet forsvarligt at vente mindst to år mere, KS kan jo finde andre at lege med?

»Vi har, siden vi begyndte at snakke fusion med KS, udviklet os som organisation og har nået medlem nummer 17.000, men KS har haft en endnu større vækst i medlemmer. Så de er jo også attraktive for andre organisationer. Vi skal nå til en afklaring inden de næste to år, og det er jo både KS og DJ's holdning, at det skal ende med en fusion, men vi har ingen garanti for, at KS vil blive ved med at vente på os. KS er god til at få nye medlemmer blandt de studerende, og det er medlemmer, der på mange måder ligner de kommunikationsmedlemmer, vi har i DJ. Medlemmer, som vi i princippet lige så godt kunne få ind i DJ. Ja, at det er gratis i seks måneder at være medlem af KS i studietiden og tre måneder for uddannede, er da noget af forklaringen, men det er også mit indtryk, at mange af de studerende bliver i KS efter gratisperioden. Flere end jeg troede.«

Er afgørelsen udskudt, fornemmer du, fordi nogen i DJ frygter et nej?

»Jeg vil ikke sige, at jeg frygter et nej, men jeg synes stadig, at en fusion er den rigtige vej at gå. Hvis vi når til, at vores medlemmer siger »det der, det vil vi ikke«, så er det den situation, vi har, og så kører vi ud fra det. Så kan det da godt være, at der er nogen i formandskabet eller hovedbestyrelsen, der siger, at det så ikke er dem, der skal sidde der og derfor trækker sig.«

DJ vil i de kommende år udvide samarbejdet med KS, men samtidig vil DJ også gerne optage og betjene flere kommunikationsmedlemmer. Er KS lige nu mest en konkurrent eller en samarbejdspartner?

»Når vi ikke er fusioneret, så er KS en konkurrent. Men det er en konkurrent, som vi har et mere venskabeligt forhold til, end vi har til andre konkurrenter. Men HK Privat er også en konkurrent, som vi har et godt samarbejde og et kontaktudvalg med. Vores ressourcer til at rekruttere nye medlemmer er begrænsede, og det er da oplagt at samarbejde med KS, der er stærke på det område.«

Journalister og kommunikatører

Siden sidste delegeretmøde er gruppen Journalisterne blevet dannet, blandt andet fordi de ønsker mere fokus på DJ’s oprindelige værdier som demokratiets vogtere. Gør DJ nok for journalisterne i dag?

»Ja, det synes jeg, at DJ gør. Blandt andet i forhold til aftaledækning og arbejdsforhold. I forhold til nye love og regler. Men vi er åbne for idéer til, hvad vi mere kan gøre.«

Synes du, at DJ gør nok for kommunikatørerne?

»Ja, men det er sværere at komme ind og lave aftaler på det område, når vi ikke har den samme størrelse og historik som KS. Men siden 2013 har vi i DJ fundet vores ben at stå på i forhold til kommunikatørerne, og vi bliver bedre og bedre til det. Vi har vedtaget etik for kommunikatører, og det er med til at skabe en synlighed og en sikkerhed for, hvad det er, vi taler om som forbund. Der findes jo mange forskellige typer af kommunikatører. Jeg synes, at vi er kommet godt i vej.

Hovedbestyrelsen har slået fast, at det er helt afgørende, at mediebrugerne kan sondre mellem uafhængige journalistiske produkter og kommunikation og information. Er den sondring tydelig nok i mediebilledet i dag?

»Min personlige grænse er nået, og nogle gange overskredet, men jeg er jo også snart 50 år, og måske ser jeg det på en anden måde end for eksempel mine børn, der sagtens kan finde ud af at navigere i det. Jeg synes, at det er mærkeligt med hjemmesider, der lovpriser bestemte restaurationer, hvor man så finder ud af, at samme hjemmeside har en rabatordning for de samme restauranter.«

Hvordan skal det sikres bedre fremover, synes du?

»Gennem dialog med udgiverne. Man kunne jo godt håbe, at man kunne få igennem ad frivillighedens vej, at medierne ville skilte mere med, at de er medlemmer af Pressenævnet og en tydelig klageanvisning. Jeg synes, at vi ser en god udvikling i forhold til etik og at synliggøre, at man er medlem af Pressenævnet. Men det er ikke DJ's opgave at blande sig i selve udgivelserne.«

Risikerer DJ ikke at overse en masse medlemsgrupper, fordi alting i dag handler om journalistik og kommunikation?

»Nu har jeg været rundt til en masse generalforsamlinger, og det er ikke mit indtryk, at bestyrelserne og grupperne føler sig glemt af DJ. Jeg synes også, at vi har fået en fin opmærksomhed på vores mindre uddannelser for eksempel for fagfotografer. Her har vi oplevet en stor opmærksomhed omkring nogle varslede forandringer, der endte med at blive trukket tilbage.«

Ligestilling

DJ skal vedtage ny ligestillingsstrategi. I dag er der ikke ligeløn. Mandlige medlemmer af DJ tjener ifølge lønstatistikken i dag 2.100 kroner mere om måneden i gennemsnit. I de bedst lønnede job tjener mænd 8 procent mere end kvinder i lignende jobs. Mænd får gennemsnitligt 2.400 kroner mere i personlige tillæg. Er forskellene et problem, eller er lønforskel mellem kønnene kommet for at blive?

»Det håber jeg da ikke. Det er da også tankevækkende, at når vi laver undersøgelser i DJ, så er det altid mændene, der har den højeste løn. Det er da ærgerligt. For nogle år siden lavede vi en undersøgelse med dimittender, og den viste, at kvinder fik en højere løn end mændene. På nogle af overenskomsterne har vi aftalt, at når folk er på orlov, så skal man også have del i en gennemsnitlig del af lønstigning. Fokus på lønforhandlinger for alle.«

Tror du, at ligestillingsstrategien løser problemet?

»Den er med til at holde politikerne fast på, at det er et område, der er vigtigt.«

DJ’s kontingent har i mange år været uforandret, men ligger stadig højt i forhold til andre fagforeninger. Skal det sættes ned?

»Jeg vil gerne anfægte, at det ligger højt i forhold til andre fagforeninger. Det kommer an på, hvem du sammenligner os med. Ikke i forhold til LO-fagforeninger, måske ligger nogle AC-foreninger lavere, men der synes jeg også, at det er vigtigt at se på, hvad vores medlemmer får for pengene. Hvis vi vil fastholde det serviceniveau, vores rådgivning og faglige opdækning i DJ, så har jeg svært ved at se, at kontingentet kan sættes ned. Den kommende HB skal på et seminar, hvor vi skal gennemgå økonomien og diskutere, hvordan vi skal prioritere, hvis vi vil noget andet, men der ikke kommer flere penge ind.«

Chefer

Kan man være chef, der kan hyre og fyre, og være medlem af DJ?

»Nej, det mener jeg ikke.«

Der findes allerede chefer i DJ, der kan fyre og hyre, har Journalisten tidligere vist. Skal de ud af forbundet?

»Det er HB, der beslutter, hvem der skal smides ud af DJ. Hvis sådan nogle sager bliver indbragt, så står det i vores vedtægter, at vi må sige farvel til dem. Mit indtryk i dagbladsbranchen er, at de, der bliver chefer, selv melder sig ud, når de får ansvar for at hyre og fyre. Vi sidder ikke i HB og kigger på ændringer, der kommer ind i medlemsafdelingen.«

De nye regler, der skal drøftes på delegeretmødet, lægger op til, at selvstændige, der er medlem af DJ, gerne må ansætte andre medlemmer midlertidigt. Er du enig i den formulering?

»Ja, for en kortere periode. Det retter sig mod freelancere, der står med en stor opgave, der tager et par måneder, og så får hjælp til det. Vi opfordrer også til samarbejdsaftaler, hvor vi faciliterer et nyt samarbejdsforløb sammen med Teknisk Landsforbund.«

Må de også forhandle honorar/løn?

»Vi har en prisberegner og vejledende vilkår, og jeg går da ud fra, at DJ-medlemmer er fokuseret på at overholde de retningslinjer, som forbundet opstiller for, hvad der er en god takst. Der skal være klare aftaler.«

Hvilken af de opstillede næstformandskandidater vil du selv stemme på?

»Det har jeg ikke besluttet mig for. Der kan nå at ske meget. Lige nu er mit fokus på at slutte den her HB-periode af. Jeg vil gerne tage en dialog med næstformandskandidaterne om, hvad jeg står for, og hvad de står for. Men jeg har ikke tænkt mig at tilbyde en pakkeløsning, hvor de, der stemmer på mig, får en bestemt næstformand.«

Kunne du godt tænke dig, at der kom en modkandidat til formandsposten?

»Ikke hvis vedkommende slår mig (sagt med en lille latter, red.). Jeg tror, at medlemmerne gerne vil have to kandidater, så de kan vælge. Men hvis der kommer en kandidat mere, så har jeg ikke tænkt mig at køre en præsidentvalgkamp. Det skal være politikken, der afgør et eventuelt valg.«

Journalisten interviewede Lars Werge, da han stillede op uden modkandidat som næstformand i DJ. Læs eller genlæs interviewet fra 2013 her.

Arbejdspladser:

Ritzaus Bureau 1996-1997
Berlingske Tidende 1997-2000
BT 2000-2001
Ekstra Bladet 2001-2011

Tillidshverv:

Sikkerhedsrepræsentant Ekstra Bladet 2004-2006
Stedfortrædende tillidsrepræsentant Ekstra Bladet 2006-2007
Tillidsrepræsentant Ekstra Bladet 2007-2011
Medlem af DJ’s ligestillingsudvalg 2007-2009
Medlem af DJ’s hovedbestyrelse 2009-
Næstformand i DJ 2011-

Privat:

Gift med Mette
Fem børn i alderen 14-24 år
Bosat i Vangede (Gentofte)

På sociale medier:

Lars Werge på Facebook 
Lars Werge på Twitter
Lars Werge på LinkedIn
Lars Werge på Instagram