search

Lars Werge: Efteruddannelse skal gøres mere attraktivt for freelancere

VALG I DJ. Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, går – ligesom næstformand Tine Johansen – til genvalg slut april på mere kompetenceudvikling til medlemmerne. Efteruddannelses-systemet skal udvides, så det passer bedre til freelancere, siger Werge

Det er magtpåliggende for formanden i Dansk Journalistforbund (DJ), Lars Werge, at flere mediefolk og kommunikatører begynder at efteruddanne sig. 

”Vi står i en situation, hvor kravene til viden – og til hele tiden at holde sig ajour – er vokset og er voksende,” siger han.

Kompetenceudvikling er hans mærkesag, når han genopstiller til formandsposten til forbundets delegeretmøde 28.-29. april.

”Vi står med en struktur omkring vores efter- og videreuddannelser, som er baseret på det traditionelle, overenskomstdækkede billede,” siger han.

”Vi er nødt til at finde nogle nye modeller for kompetenceudvikling, fordi vores medlemmer i højere og højere grad bliver freelancere eller selvstændige i kortere eller længere perioder af deres arbejdsliv. Vi skal ikke stå i en situation, hvor de kommer bagud på kompetencer i forhold til andre og dermed bliver tabere på arbejdsmarkedet,” mener Lars Werge.

Werges observationer underbygges af Fagenes Fremtid – en arbejdsgruppe i DJ-regi, der i marts fremlagde afdækningen af en række tendenser i medie- og kommunikationsbranchen.

Gruppen gennemførte en spørgeundersøgelse blandt DJ-medlemmer i oktober sidste år. Den viste – blandt andet – at kun hver anden af forbundets løst ansatte journalist-medlemmer havde fået efteruddannelse inden for det seneste år. 

En ny økonomisk model

Men der er nogle bump på vejen, inden man får flere freelancere til at tage efteruddannelse, pointerer Lars Werge.

Mange fastansatte i mediebranchen er – per overenskomst – sikret en ret til efteruddannelse. De indbetaler løbende til efteruddannelse og får både løn under efteruddannelsen og rabat på kurser. 

Men det gør freelancere og selvstændige typisk ikke – og de risikerer at miste indtjening, når de også skal bruge tid på efteruddannelse.

Derfor siger Lars Werge:

”Vi skal finde ud af, hvordan vi får midler, så vores medlemmer kan komme på efteruddannelse – om de selv skal betale noget af det, spare op til det, eller hvad det kan være.”

Næstformand har lignende mærkesag

Til Journalisten har forbundets næstformand, Tine Johansen, italesat en lignende mærkesag. Og i interviewet nævnte hun Pressens Uddannelsesfond som en fortsat vigtig spiller.

Lars Werge ser også Pressens Uddannelsesfond som ”en meget, meget vigtig aktør”. Men om Pressens Uddannelsesfond og Mediernes Efteruddannelse siger han:

”Det, man skal gøre sig klart, er, at det ikke retter sig mod dem, der arbejder uden for overenskomst. Det er ikke nødvendigvis i den retning, selvstændige eller freelancere kigger først – hvis de overhovedet kigger.”

Han pointerer også, at Pressens Uddannelsesfond primært retter sig mod dem, der arbejder inden for pressen. 

”Så det er ikke nok. Enten skal Pressens Uddannelsesfond ændres – og det er ikke sikkert, vi kan det. Eller også må vi gøre noget andet,” siger Lars Werge.

Korte kurser til travle folk

Werge ser også et behov for flere kurser, der passer bedre ind i en travl hverdag.

”Både de fastansatte og freelancerne har en oplevelse af at have mindre og mindre tid,” siger han.

Han foreslår, at man eksperimenterer med nye kursus-formater:

”Det kunne være, at man – de første to timer af ens arbejdsdag – tager et online-kursus, og så går man tilbage til sine arbejdsopgaver. Og at man – efter et langt forløb – så har taget det, vi i dag kender som et ugekursus.”

Grafikere og fotografer er udfordret

I Fagenes Fremtids spørgeundersøgelse er to af tre visuelle medlemmer enige eller meget enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.” 

Her ser Lars Werge også efteruddannelse som et af de vigtigste værktøjer: 

”Vi kan ikke skabe arbejde til dem. Men vi kan hjælpe dem til at stå bedst muligt rustet,” siger han.

Han mener, at forbundet og andre aktører kan lade sig inspirere af de korte, målrettede kurser, der allerede afholdes i DJ-regi. For eksempel de ’Boost’-kurser, som Pressefotografforbundet afholder. 

Efteruddannelse er også en af komponenterne i en ny freelancestrategi, som hovedbestyrelsen vil fremlægge til det kommende delegeretmøde. Lars Werge var en del af det udvalg, der udviklede strategien.

Har forbundet været tydelig nok?

Freelancernes vilkår var også en af Lars Werges mærkesager til det seneste delegeretmøde i 2017. Siden har Journalisten bragt flere historier, hvor freelancere og selvstændige har kritiseret forbundet for ikke at være synlig nok på området. For eksempel fra Fagligt Forum sidste år

Journalisten spørger Werge, om forbundet har været tydelig nok.

”Der er nok ting, vi kunne have været mere synlige omkring. Omvendt må man sige, at det ikke er hele forbundets arbejde, der handler om freelancere,” siger Lars Werge.

Freelancere er da heller ikke Lars Werges eneste mærkesag. 

Mere transparens i medierne

Da Journalisten spørger, hvad der ellers står på hans ’topliste’, nævner han tilliden til journalister og kommunikatører. Forbundet kan være med til at løfte tilliden ved for eksempel at opfordre til mere transparens i medierne, vurderer han.

Han nævner – som eksempel – Berlingskes ’Bag om historien’-format, hvor journalistens fremgangsmåde er beskrevet i en boks.

”Jeg tænker, at gennemsigtighed er en grundlægende værdi, som vi skal være med til at fremme,” siger han.

Må ikke skræmme K-folk væk

I årets kandidatinterview spørger Journalisten også ind til emner, der ikke er deres mærkesager, men som er til debat i forbundet for tiden.

I forbundet har der længe været et ønske om at blive bedre til at rumme og tiltrække kommunikatører. Og Fremtidens Forbund – en anden arbejdsgruppe i DJ-regi – udgav i januar i en rapport med følgende anbefaling:

”Vi skal være det naturlige valg og den stærkeste fagforening for kommunika­tionsansatte.” 

Lars Werge, hvad er de vigtigste ting, forbundet bør gøre for at fastholde og tiltrække kommunikatører?

”Vi skal sørge for, at vores kommunikatører føler, at de er velkomne,” svarer han.

Der har været debatter på det seneste, som han ikke har brudt sig om. Han henviser til Falck-Bios-sagen, hvor modsætningen mellem journalistik og kommunikation blev trukket hårdt op, men hvor Lars Werge i stedet så en ledelsesmæssig problemstilling.

”Når der forekommer et ledelsessvigt på det niveau, der har været i Falck-sagen, så skal vi gå ud og påtale det,” siger Lars Werge.

”Det handler ikke om, om kommunikatører og journalister kan være en del af det samme fagforbund,” understreger han.

Skal forbundet skifte navn?

Flere medlemmer af hovedbestyrelsen mener, at forbundet skal have et nyt navn, der bedre omfavner kommunikatører og andre fagligheder.

På delegeretmødet i 2017 fik hovedbestyrelsen pålæg om at sætte en medlemsdebat i gang om et nyt navn. Og på det kommende delegeretmøde vil der blive fremsat et forslag om at starte en ny proces, der fører til nyt navn.

Om debatten siger Lars Werge:

”Jeg synes, vi har et rigtig godt navn nu. Men jeg anerkender også, at der er folk, der mener, at vi bør have et andet og mere bredt favnende navn.”

Han ser dog navnedebatten som ”et symptom på, at nogle ikke føler sig velkomne”. Og han mener, at det ville give bedre mening at bruge kræfterne på ”noget af det, der ligger til grund for det”.

Med på ny struktur

På det kommende delegeretmøde vil der også blive stillet to forslag om at ændre forbundets demokratiske struktur. Argumentet lyder, at der er brug for forenkling.

Det ene forslag vil nedbringe antallet af delegerede. Det andet vil begrænse valg af delegerede til medarbejderforeninger og specialgrupper – og altså afskaffe valg af delegerede i kredsene. Lars Werge er medafsender på begge forslag.

Om emnet siger han:

”Jeg har en fuldstændigt klar holdning om, at vi skal gøre det nemt og enkelt at få indflydelse i forbundet og at skabe aktiviteter i DJ.”

Hvis kredsene fremover ikke skal vælge delegerede, må de så stille med observatører til hovedbestyrelsesmøderne? 

”Det står i vedtægterne. Det er ikke til afstemning,” understreger Lars Werge.

”Jeg vil gerne benytte den her lejlighed til at betrygge diverse kredsformænd i, at jeg nyder at have dem med til hovedbestyrelsesmøderne,” siger han.

Vil have en håndfast direktør

Journalisten spørger Lars Werge, hvad han ser som den vigtigste læring for forbundet fra den krænkelsessag, der ramte forbundet i november 2017, og som – blandt andet – førte til en større advokatundersøgelse og ansættelsen af et nyt lag af mellemledere.

”Det har været, at vi kom videre. At vi fik løst den sag. Og at vi i dag er videre. Det synes jeg egentlig er det vigtigste,” siger han.

DJ skal snart ansætte en ny direktør. Hvis noget lignende skulle ske igen, hvad er så dine forventninger til en ny direktør?

”Det synes jeg er lidt hypotetisk. Jeg har sagt til hovedbestyrelsen, at vi skal sørge for – når der kommer en direktør – at vedkommende får de nødvendige beføjelser og kan leve op til de forventninger, vi har. Og hvis det betyder, at der skal ske noget drastisk, så skal det være op til direktøren i den pågældende situation. Jeg forventer, at det er dét, vi kommer til at betale vedkommende løn for: At vedkommende kan tage nogle svære beslutninger indimellem,” siger Lars Werge.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen