»Vi har et hul ved netmedierne.«
Sådan sagde kulturminister Marianne Jelved til Journalisten tidligere på ugen om de danske mediers etik og kvalitet.
Debatten udspringer af to nye rapporter, som Kulturstyrelsen har offentliggjort i denne uge om medieetik og journalistisk kvalitet. Rapporterne er udarbejdet af medieforskere fra Roskilde Universitet og er en del af Kulturstyrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”.
Rapporterne konkluderer overordnet, at der i dag er bedre etik på danske medier end tidligere. Den ene rapport, som fokuserer på etik, viser blandt andet, at flere medier i dag har egne etiske retningslinjer som supplement til de presseetiske regler. Flere medier har gjort retningslinjerne offentligt tilgængelige for brugerne.
Lars Werge, næstformand i Dansk Journalistforbund, har også læst rapporterne. Han ser generelt positivt på den etiske standard i de danske medier. Men han understreger, at negative sager som eksempelvis Se og Hør-sagen smitter af på journalisters generelle ry. Der skal ikke meget til at give et negativt billede af mediernes etik, og derfor er det vigtigt, at medierne fortsat holder den etiske fane højt, mener han.
»Det enkelte medie kan hjælpe til et bedre ry ved at være tydelig omkring sin etik og arbejdsmetoder. Og som branche kan vi love hinanden at gøre det bedre,« siger Lars Werge.
Ikke behov for en opdatering
Mark Ørsten er en af forskerne bag rapporten. Han vurderer, at medierne savner noget i de presseetiske regler og derfor har udviklet deres egne etiske regelsæt som supplement. Det gælder eksempelvis regler for, hvordan journalister skal gebærde sig på sociale medier.
Lars Werge mener dog, at de vejledende presseetiske regler tager fint højde for journalistik på nettet, som det tager sig ud i dag.
»Jeg synes, vi har fået dem justeret, så de passer bedre til den nye virkelighed – hvis man da kan sige det, for nettet har efterhånden fungeret som platform i mange år. Vi har fået nogle elementer ind, som adresserer de udfordringer, netjournalistikken bringer,« mener Lars Werge.
Mener du, de trænger til endnu en opdatering?
»Nej, ikke umiddelbart. Jeg synes, at de vejledende regler for god presseskik fungerer godt som et fundament, og jeg synes, det er et godt tegn, at mange medier – også netmedier – supplerer med egne normer og retningslinjer.«
Netmedierne skal selv tilmelde sig Pressenævnet
Etikrapporten peger også på, at det er mest almindeligt for de landsdækkende tv- og radiomedier og dagblade at have udarbejdet egne etiske retningslinjer, mens netmedierne halter efter. Kun 22 procent, eller 8 af 37 netmedier, har egne etiske regelsæt.
Kulturminister Marianne Jelved sagde til Journalisten, at hun mener, fritstående netmedier automatisk bør tilmeldes Pressenævnet, som det i forvejen sker i dag for eksempelvis danske dagblade og tv-medier. I dag skal netmedier selv aktivt tilmelde sig Pressenævnet.
Men Lars Werge er uenig med ministeren.
»Jeg er helt enig i, at det er godt, hvis medier tilmelder sig Pressenævnet. Jeg synes også godt, man kan diskutere, om det skal være en forudsætning for at få del i mediestøtten. Men der er stadig en udfordring i at definere, hvornår et medie er et medie, og derfor kan jeg godt lide idéen om, at de selv skal tilmelde sig,« siger han.
Werge mener, at netmedierne med tiden vil føle en form for gruppepres fra andre medier i forhold til at tilmelde sig Pressenævnet – især hvis branchen fortsætter med at diskutere etik på samme plan, som det foregår i øjeblikket.
»Jeg tror på, at hvis vi i faget og branchen bliver ved med at tale om og udvikle etik, så smitter det formentlig også af på de nye medier, der opstår, så de vurderer, at de bør være tilmeldt Pressenævnet for at blive taget alvorligt,« siger Lars Werge.
Handler om at skabe tid
Rapporten om etik viser også, at andelen af sager i Pressenævnet, hvor kritikken går på manglende research, er steget markant de seneste 20 år. Det mener Lars Werge kan hænge sammen med øget arbejdspres.
»Vi ved fra andre undersøgelser, at produktionen i mediebranchen er vokset meget i den periode. Og vi ved, at antallet af ansatte ikke på samme måde er fulgt med. Medarbejderne har for kort tid til at levere den kvalitet, som de gerne vil, og det er måske det, der kommer til udtryk her,« siger Lars Werge.
Han deltog også i en paneldebat hos Kulturstyrelsen i onsdags, da de to rapporter blev offentliggjort på en konference.
Hvad kan man gøre, for at journalisterne får bedre tid?
»Alle mediefolk på konferencen gav udtryk for en vilje til at sætte det på dagordenen, fordi vi kan gøre det bedre. Men der var også en erkendelse af, at vi nok aldrig når helt i mål.«
Hastigheden er nærmest blevet et vilkår i mediebranchen. Tror du overhovedet, man kan gøre noget for at ændre det?
»Det håber jeg. Viljen til at levere kvalitet og gennemresearchede historier lyder til at være til stede, når vi taler om det. Det er også noget, der bør adskille medierne fra for eksempel blogs. Her kan vi ikke forvente de samme journalistiske standarder, som vi kan på de medier, vi betaler for,« siger Lars Werge.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg ved ikke, om det allerede har været debatteret, og om jeg således lider under manglende opdatering, men hvad taler imod, at man skal være tilmeldt Pressenævnet for at modtage mediestøtte?