En af de mest magtfulde mænd i den danske mediebranche er grundlæggende optimistisk, når det kommer til fagets fremtid. Journalistikken er bedre, end den nogensinde har været, og det passer ikke, at man ikke kan tjene penge på det.

Det fortalte bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus Lars Munch i et oplæg på Fagfestival 2014 om mediebranchens vigtigste emner. Der er dog en række punkter, hvor udviklingen bekymrer ham. Blandt andet den mængde af underholdning, som digitaliseringen har ført med sig:

»Jeg er ikke bekymret for, om vi kan være med på digitaliseringen, men om vi kan styre den. Jeg er bekymret for, om vi laver for meget underholdning. Jeg elsker underholdning, også i vores kulørte blade. Men jeg er bekymret for, om vi kan dosere det nok,« sagde Lars Munch.

»Som journalister og udgivere skal vi tale om det. Går vi den forkerte vej og har for meget underholdning i forhold til det, som vi også er sat i verden for; nemlig informere, debattere og orientere?« sagde Lars Munch, der understregede, at han ikke vil blande sig i enkeltnyheder på sine aviser.

»Men jeg kunne godt finde på at have en dialog om denne balance, og når vi har den debat, så afstedkommer det som regel, at der sker noget,« siger Lars Munch.

Så hold dog op!

Andelen af underholdning var ikke hans eneste bekymring på journalistikkens vegne:

»Der er mange, der har problematiseret journalister, der interviewer journalister. Så hold dog op! I kan bare lade være. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste gang har hørt en journalist spørge en anden journalist ’hvor ved du det fra?’,« siger Lars Munch, der også efterlyste mere gammeldags reportage og kritisk undersøgende journalistik.

Ordstyrer på oplægget Kurt Strand spurgte Lars Munch, om journalisterne på hans egne aviser selv har tid nok til at lave den slags. Han medgav, at det måske ikke altid var tilfældet, men understregede, at JP/Politikens nye medie, Finans, har ansat flere journalister, end man ellers ville gøre, netop for at få tid til at tage væk fra skrivebordet:

»Jeg har aldrig troet på, at man skal have så få journalister som muligt. Vi skal have så mange journalister, vi har råd til,« sagde Lars Munch.

Flyt journalister væk fra Borgen

Han bragte også forholdet mellem journalister og politikere på banen som et af de problemer, journaliststanden har for tiden:

»Adgangen til ministre bliver vanskeligere og vanskeligere. Det er ikke uproblematisk. Nyheder klausuleres og redigeres af ministerierne på vores vegne, og hvis man ikke accepterer det, får man at vide, at de går til konkurrenten eller smider det på Facebook. Der skal man være stærk i troen for ikke at tage den og gå med på politikernes præmis,« sagde Lars Munch.

Han mener, det er en naturlig udvikling, når antallet af journalister på Borgen er steget fra 120 i 2007 til 200 i dag. Presset på det politiske system er blevet højere, og det er måske også grunden til, at politikerne i højere grad ønsker stramninger over for pressen, påpeger han:

»Da Ekstra Bladet formastede sig til at omtale Lars Løkkes forbrug, udløste det også politiske reaktioner om, at det var vi ikke berettiget til,« sagde Lars Munch, der lufter idéen om at rykke nogle af journalisternes kontorer ud fra Christiansborg.

»Man kan godt overveje, om det er klogt, at vi alle sammen skal have kontorer på Borgen. Det er ikke helt så nemt at være helt uhildet, hvis man er en del af et system. Alle medier har dygtige politiske reportere, og vi har en fantastisk politisk reportage, men den bliver ikke nemmere, og jeg tror, man skal sætte sig og kigge på vilkårene oppefra og se på, om man kan gøre noget ved det,« sagde Lars Munch.

Tjener rent faktisk penge

Grundlæggende mener han dog, at journalistikken har det godt:

»Journalistikken har aldrig været bedre end i dag. Hvis man ser TV Avisen, en avis eller et magasin, der er 10-15 år gammel, så bliver man hurtigt overrasket over, hvor meget bedre journalistikken er i dag. Den er både mere vidende og kritisk,« fortalte han.

Lars Munch er også optimistisk, når det kommer til journalistikkens forretningsmæssige fremtid. Han mener, at mediebranchen fortæller sig selv en forkert historie, når den bliver ved med at gentage, at der ikke kan tjenes penge. Han påpegde, at JP/Politikens hus har et overskud på 200 millioner om året, og nævnte en masse store nordeuropæiske mediehuse, som ligeledes klarer sig godt.

»Vi har cirka 50.000 digitale betalende abonnenter i dag. For et år siden havde vi 25.000, og for to år siden havde vi nul. Jeg er helt sikker på, at om 10 år har vi indtægter på det digitale, som fuldt ud kan kompensere for de tabte papirabonnenter. Det gælder om at finde de rigtige priser og forretningsmodeller, og så gælder det om at have det rigtige indhold. Vi taler for lidt om indhold. Fremtidens model er indhold,« siger Lars Munch.

Vil ikke deltage i hylekoret om mediestøtte

På et oplæg tidligere i dag forudså Clement Kjersgaard, at papiraviserne alle ville dø inden for en nær fremtid. Det tror Lars Munch ikke. Han regner med, at alle de aviser, JP/Politikens Hus udgiver nu, også findes på tryk om 10 år:

»Men selv om jeg ikke skulle sige det, så er jeg egentlig også ligeglad. Vi er i indholdsbranchen. Vi er ikke i papir- eller trykkeribranchen, så ville jeg være mere bekymret,« sagde Lars Munch.

Som han tidligere har givet udtryk for, fortæller han, at JP/Politikens Hus sådan set heller ikke har brug for mediestøtte, og han mener ikke, at medier, der kan klare sig selv uden, skal have mediestøtte:

»Hvis der kommer politiske vinde om at droppe mediestøtten, så vil vi ikke deltage i hylekoret om, at den skal blive,« sagde Lars Munch.