Lars Løkke vil have afsløret B.T.-kilden i SKAT

Statsministeren forventer, at SKAT sætter en intern undersøgelse i gang for at afsløre den kilde, der har lækket Thornings fortrolige skattesag til B.T.. Han afviser, at Venstre har noget med lækket at gøre.

B.T. bringer i dag på forsiden en ny skattesag om Helle Thorning-Schmidt. Avisen er efterfølgende blevet beskyldt for at hjælpe blå blok  ved at bringe historien kun en uge før valget.

De anklager afviser chefredaktør Peter Brüchmann.

Men nu går statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også ind i sagen. Han vil ikke kommentere på anklagerne mod sin politiske modstander, men han vil have B.T.s kilde i SKAT afsløret. 

»Det er meget alvorligt, at personfølsomme kommer ud i dagspressen, og derfor er det også min klare forventning, at Skat iværksætter en undersøgelse. Man skal íkke kunne læse sine personlig skatteforhold i avisen,« siger statsministeren til TV 2.

Han afviser også klart, at Venstre skulle have spillet en rolle i lækagen.

»Jeg kan på det skarpeste afvise, at Venstre har spillet en rolle i det her,« siger Lars Løkke Rasmussen.

0 Kommentarer