search

Lars Barfoed: Mindre åbenhed for kreativitetens skyld

Regeringens forslag til ny offentlighedslov begrænser i flere tilfælde journalisters mulighed for at kigge lovgiverne over skulderen. Til gengæld bliver det ifølge justitsminister Lars Barfoed en fordel for demokratiet, at politikere frit kan udveksle kreative tanker, uden at danskerne skal høre om dem i medierne.

Regeringens forslag til ny offentlighedslov begrænser i flere tilfælde journalisters mulighed for at kigge lovgiverne over skulderen. Til gengæld bliver det ifølge justitsminister Lars Barfoed en fordel for demokratiet, at politikere frit kan udveksle kreative tanker, uden at danskerne skal høre om dem i medierne.

ÅBENHED. Justitsminister Lars Barfoed viser hen til det runde bord og skænker kaffe. Ministeriet på Slotsholmen har lovet Journalisten fri beskydning i et interview om den offentlighedslov, regeringen netop har fremlagt. En lov, der ifølge kritikere har dyb principiel betydning for journalisters mulighed for at dyrke kritisk og opsøgende journalistik.

Vi har 17 minutter og 30 sekunder til at tale om lovforslaget, der ellers har haft en elefantfødsel på mindst syv år. Først med en Offentlighedskommission, så med et udkast – og nu med et officielt lovforslag.

Lovforslaget er det mest vidtgående indgreb i offentlighedens, og dermed pressens, mulighed for at få indblik i de folkevalgtes arbejde siden 1985. Skeptikerne peger på, at flere centrale journalistiske historier ikke kunne have været fortalt, hvis udkastet blev til lov.

På den anden side af kanalen i Dansk Journalistforbunds kontorer er der bekymring over ministerens forslag. Selv om der kun er 100 meter til Slotsholmen, så oplever Dansk Journalistforbund, at de har meget svært ved at trænge igennem.

»Jeg synes, at både ministre og folketingspolitikere skal passe meget på med at blive for mimoseagtige ved at lovsikre lukkethed. Det skader demokratiet,« siger forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård til Journalisten. Han er træt af, at mindretallet i Offentlighedskommissionen efter syv år er blevet overhørt – heriblandt DJ.

»De repræsenterer faktisk brugerne af offentlighedsloven, og som jeg ser det, har de deltaget i et arbejde, hvor de har vist meget stor forståelse for, hvordan et folkestyre arbejder. Jeg savner gensidigheden fra ministeriet,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Lars Barfoed er helt enig i, at lovforslaget på nogle områder indskrænker åbenheden. Hans vurdering er, at der er præcis fem punkter, hvor lovforslaget svækker åbenheden, men til gengæld hele 27, hvor det øger den.

Men det er de fem punkter, vi taler mest om, eller faktisk kun to af dem. Det handler om ministerbetjening, og det handler om korrespondance mellem folketingsmedlemmer og ministre i forbindelse med forhandlinger. Begge dele er noget, Lars Barfoed vil have undtaget aktindsigt. Han mener, det er en fordel for demokratiet, hvis pressen holdes uden for døren i den slags spørgsmål.

»Begrænsningerne skaber mere kreativitet i beslutningsprocesserne. Dermed fører de i sidste ende til nogle mere fornuftige beslutninger, end hvis alle papirer, som florerer i sådanne sammenhænge, skulle være genstand for aktindsigt,« siger Lars Barfoed.

Ministeren er kritisk over for, at pressen i dag – før lovens vedtagelse – kan få indsigt i et dokument, der er sendt til en minister, bare fordi medarbejderen bag mailen ikke sidder fysisk i ministeriet.
»Det synes jeg ikke giver nogen mening. Det skal være sådan, at man frit kan gøre sig tanker, også på skrift. Jeg synes, det er fornuftigt, og det betyder, at vi får nogle bedre politiske beslutninger, hvor man kommer bedre ud i hjørnerne,« siger han.

Undersøgende journalister har fremhævet, at en række journalistiske afsløringer aldrig ville være kommet frem under den nye offentlighedslov. Et eksempel er 'mail-sagen' om overbetaling til privathospitalerne. Her fik pressen adgang til en e-mail, der dokumenterede, hvem der traf beslutningen om, at rigsrevisor ikke måtte se en central rapport. Sagen er i skrivende stund stadig en udfordring for statsministeren.

Mener du, det er godt, at lignende sager ikke bliver afsløret?
»Jeg ved ikke, hvor mange af de dokumenter der ville være undtaget aktindsigt. Men der kan være dokumenter, som der ikke længere er aktindsigt i, og hvor det isoleret set kunne være en fordel. Det er klart, at der både er tab og gevinst ved sådan en ændring af loven. Men man skal se det i forhold til, at vi altså får skabt et rum, hvor der kan gennemføres politiske forhandlinger og overvejelser på en mere kvalificeret og kreativ måde end uden de stramninger.«

Det andet kontroversielle punkt i lovforslaget er, at folketingsmedlemmers korrespondance med ministre i forbindelse med et lovforslag eller en forhandling nu undtages for aktindsigt.
Åbenhedstinget, en sammenslutning, der arbejder for åbenhed, advarer mod, at undtagelsen af kommunikation mellem folketingsmedlemmer og ministre lukker for en central del af lovgivningsprocessen.

En undersøgelse, som Åbenhedstinget har fået lavet, viser, at en stadigt større del af dansk lovgivning bliver lavet i tæt samspil mellem ministre og ordførere. Ordførerne kaldes ind til ministeren, der forhandles, og til sidst indgås et forlig. Det, der foregår i folketingssalen, vil være stadigt mindre interessant.

Lars Barfoed understreger, at han ikke kender til Åbenhedstingets undersøgelse. Men han er ikke enig i, at den nye regel lukker en vigtig del af fremtidens lovgivningsproces for offentligheden.
»Det er jeg ikke enig i. De endelige, faglige vurderinger, man foretager, og som ligger til grund for beslutningerne, dem kan man stadig få adgang til. Jeg mener igen, der her er behov for et frirum, hvor man kan udveksle tanker i en forhandlingsfase,« siger Lars Barfoed.

Er du enig i, at offentligheden får mindre adgang til at gennemskue lovgivningsprocessen?
»Ja, naturligvis er det en begrænsning, når man ikke kan se de dokumenter, der udveksles mellem ministerier og folketingsmedlemmer. Men omvendt må man sige, at politikerne er til at få i tale om de overvejelser, de har gjort sig. Det er normalt sådan, at politikerne udtaler sig enten under eller efter forhandlingerne på en sådan måde, at det er til at gennemskue, hvem der har haft hvilke holdninger, og hvorfor man er landet der, hvor man er.«

På Gammel Strand fortryder DJ-toppen ikke, at de har brugt tid og kræfter på syv års kommissionsarbejde – og er endt med at være del af et utilfreds mindretal, der synes, at Slotsholmen trods geografisk nærhed mentalt ligger lige lovligt langt væk.

»Jeg kan ikke se andet end, at den bedste måde at bidrage til et arbejde på er at deltage i kommissions- og udvalgsarbejdet alt det, vi kan. Det er trods alt her, indflydelsen er størst,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
»Havde vi stået udenfor, havde det været utroligt vanskeligt at få gennemslagskraft over for de mange politikere, der nu skal til at forhandle.

Læs også Journalisten nr. 20 2010's Bland Dig:
Oluf Jørgensen ønsker enevælden afskaffet.

Desuden temaet Striden om Offentlighedsloven

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen