Hvorfor hylede sirenerne 4. maj? Hvorfor fejrer vi jul? Og hvad betyder regeringens seneste asylpakke?
Spørgsmålene kan være mange, når en udlænding lander i Danmark, men det er blevet sværere at finde svarene.
Store danske medier er nemlig én efter én gået bort fra at producere nyheder på andre sprog end dansk. Og da Danmarks Radio i sommeren 2015 besluttede at gå samme vej og nedlægge nyheder på blandt andet arabisk og engelsk, er der nu kun engelsksprogede nichemedier som for eksempel Copenhagen Post tilbage.
Nedskæringen af nyheder på andre sprog end dansk er sket, samtidig med at Danmark igennem de senere år har oplevet en stigende immigration, hvor den aktuelle flygtningesituation alene i 2015 betød, at 19.000 flygtninge inklusive familie fik opholdstilladelse i Danmark.
Per Mouritsen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, mener, at de manglende nyheder på flygtningenes eget sprog risikerer at isolere dem.
»Integration bliver tit forstået som, at de andre skal ende med at være som os. Men man kan også forstå det sådan, at det handler om at være en del af det samme samfund med lige muligheder for at deltage og holde sig orienteret. I den forstand er det klart, at flygtningenes forudsætninger er hæmmede, når de ikke kan forstå nyhederne,« siger Per Mouritsen.
Ifølge Per Mouritsen skriver nedgangen i nyheder på fremmedsprog sig ind i en generel tendens – at man i forskningen kan påvise, at i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, er Danmark et af de mindst aktive, når det kommer til imødekommelse af forskellighed i samfundet.
»Nogle gange er det, som om integration er reduceret til at forlange, at indvandrere bare skal kunne forstå dansk,« siger han.
Den vurdering er han ikke alene med.
»Andre sprog opfattes lidt paradoksalt her – både som en mulighed og en trussel. Engelsk har en særlig status, men det må ikke true dansk for meget,« siger lektor Anne Fabricius, sprogforsker på RUC.
Hun kalder det et sprogligt nulsumsspil, hvor opfattelsen er, at hvis det ene får mere, får det andet mindre. Men et sprogområde, der har fem millioner indfødte, som dansk, er ret stærkt, forsikrer hun.
»Dansk er ikke truet. Men der er bestemt en politisk stillingtagen til, at der ikke er for mange andre sprog, der må komme ind, fordi dansk skal bevares for enhver pris,« siger hun.
Svært at følge med
Én af de nytilkomne er 31-årige Dara Khashman, der som kurdisk syrer flygtede til Danmark for to år siden. I dag bor han i Lemvig, og selv om han ser sig selv som en del af det danske samfund, ved han efter eget udsagn ganske lidt om det.
»Jeg taler dansk nok til, at jeg kan forstå og tale lidt med mine danske kolleger, men det er svært at tale med om for eksempel politik, fordi jeg ikke forstår nyhederne,« siger han ved hjælp af en tolk.
Han ved fra venner og frivillige, hvem Danmarks statsminister er, og han er efterhånden ved at have styr på, hvad julen går ud på. Men der er stadig mange ting i det nye land, der er helt uforståelige, forklarer han.
»Hvis det bare er en politiker, der står og snakker i tv, er det svært at følge med. Jeg ved ikke noget om dansk historie, økonomi og samfund. Jeg ved, at danskerne generelt er hjælpsomme, men jeg vil gerne vide, hvad der sker omkring mig,« siger Dara Khashman.
Uvidenhed skaber utryghed
LærDansk i Aarhus, som er Danmarks største sprogcenter med 4.000 kursister fra flere end 100 lande, frygter for flygtningenes forståelse af samfundet.
»Det er ærgerligt, at man udelukker nogen fra at kunne følge med i samfundet. Her spiller nyheder en stor rolle, og vores kursister spørger os ofte, hvor de kan finde nyheder om Danmark. I stedet må de orientere sig i medier hjemmefra, og så får man ikke den danske debat og vinkel,« siger udviklingsleder ved LærDansk i Aarhus, Kirstine Alexandersen.
Desuden er flygtningene ofte et hedt emne i medierne og hos politikerne. De fleste ved godt, at der bliver talt meget om dem, men de er ikke sikre på, hvad der bliver sagt, fortæller Kirstine Alexandersen.
»Det skaber utryghed, hvis de har læst en overskrift, hvor det lyder, som om de bliver sendt hjem i morgen. Så må vi give dem konteksten og forklare, at det bare er et forslag. Men det er ærgerligt, for de har jo også et indspark i debatten som part,« siger hun.
Vigtigheden af nyheder, flygtningene kan forstå, understreges også af Robin El-Tanany, der er ansat i Røde Kors' asylafdeling som projektleder og redaktør på magasinet New Times, der er produceret af flygtninge.
»Det er enormt vigtigt for flygtninge, at de får præcise og hurtige nyheder om for eksempel ændringer i asylloven og ved, hvilket samfund de lever i og måske kommer til at leve i mange år,« siger han.
Arabisk i lokalbladet
Foreningen Nydansker, der består af private virksomheder, som arbejder for at få nydanskere ud på arbejdsmarkedet, understreger, at nyheder, man kan forstå, om det land, man er havnet i, er helt afgørende.
»Hvis man tager ud i et hvilket som helst asylcenter, kan man se, at læringen om samfundet ikke starter med det samme, selv om mange har både mobil og internet,« siger direktør Torben Møller-Hansen.
Han understreger, at flygtningene naturligvis skal lære dansk hen ad vejen, men at det kan være en fordel at give dem informationer om, hvad der sker her i Danmark fra dag ét i stedet for, at de skal vente, til de kan sproget.
»Det, at give folk en oplevelse af, hvad vi er for et samfund, gør, at vi langt mere konstruktivt kan få flygtninge ud på arbejdsmarkedet, og at de samtidig bedre kan forstå deres arbejdsplads,« siger han.
Torben Møller-Hansen fremhæver sit eget lille lokalblad, VejbyNyt, der siden årsskiftet har oversat informationer om eksempelvis rulleskøjteløb og loppemarkeder til arabisk.
»Det har gjort, at flygtningene rent faktisk kommer til de events, der skrives om, og det giver dem en forståelse af, hvad pokker der foregår rundt om ørerne på dem i det her land,« siger Torben Møller-Hansen.
Nyhedsbilledet følger ikke udviklingen
Immigrationen tæller ikke kun flygtninge, men også et stigende antal udenlandske arbejdstagere, i øjeblikket 155.000 personer ifølge Dansk Industri, der også kritiserer det snævre sprogunivers i dansk nyhedsformidling.
»Det er jo vigtigt og nyttigt for de globale medarbejdere, der kommer, at de kan følge med i nyhedsstrømmen. Det kan være alt fra praktiske oplysninger – er der trafikprop på vej til arbejde? – til at kunne følge med i snakken ved kaffeautomaten,« siger Linda Duncan Wendelboe, chef for DI Global Talent.
Hos det aarhusianske erhvervsnetværk Erhverv Aarhus mærker man ligeledes en stor efterspørgsel på nyheder blandt de globale medarbejdere.
»Selvfølgelig er det ærgerligt, at medierne vælger at nedprioritere det. Mange, der kommer hertil, har et ønske om at følge med i dagsordenen i den danske presse,« siger Jesper Theil, ansvarlig for netværkets International Community-afdeling.
De etablerede danske medier afviser kritikken og forklarer blandt andet, at de fremmedsprogede nyheder havde meget få brugere.
Michael Arreboe, kanalchef på dr.dk, forklarer, at det var derfor, DR i sommeren 2015 lukkede for nyheder på for eksempel arabisk:
»Vi mente ikke, at vi brugte licenspengene fornuftigt, når det stort set ikke kom nogen til gavn,« siger han.
I stedet valgte DR at opprioritere det, der hedder DR Ligetil, som er letlæste nyheder på dansk.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er i mange år været en, ja, skandale, at DR ikke synes det er service for befolkningen at lave nyheder mm på de almindeligste indvandrersprog. Og politikere burde også have krævet det. Det er så soleklart, at det hjælper integration og modvirker de må finde nyhederne andre steder - måske endnu mere fordrejede end de danske.
Horsens Folkeblad er for nylig begyndt at lægge artikler ud oversat til engelsk:
http://hsfo.dk/horsensinenglish