Indtil for nylig var der en klar arbejdsdeling mellem web og print: Netaviserne tog sig af de hurtige nyheder, mens papiravisen tog sig af analyserne, dybden og perspektivet. Nu er arbejdsdelingen ophørt.
Politiken.dk oprettede i december sidste år en specialdesignet sektion til de meget lange artikler, ved navn Magasinet. Godt én million sidevisninger blev det til i Magasinets første måned, og cirka halvdelen af besøgene kommer fra mobile enheder.
»Det store træk på Magasinet har været på smartphones. Og dét har overrasket os, at andelen er så markant. Men det bekræfter, at folk gerne vil læse langt på deres skærm – også mobilen,« fortæller politiken.dk’s redaktionschef, Karl Erik Stougaard.
På Magasinet finder man sågar den mest læste artikel i Politikens historie. Den hedder ’Nadjas historie – stemmen fra Tønder-sagen’, fylder mere end 45.000 tegn og har trukket omkring 420.000 sidevisninger. Også her kom omkring halvdelen af besøgene fra smartphones og tablets.
[[nid:30681]]
»Nu vil folk have den samme oplevelse af dybde og perspektiv på nettet, som man finder i printavisen. Forestillingen om, at det er umuligt at få folk til at læse langt på en skærm, er forkert. De yngre generationer har aldrig prøvet andet,« siger Jesper Friis, souschef på Politiken.dk.
Berlingske og JP er med
Politikens Magasinet er ikke enestående. Allerede i sommeren 2013 begyndte Berlingske at satse på lange formater på nettet.
»Vi gik ud med en masse long reads, og de slog virkelig igennem. Nu er det de lange formater, der er de mest læste, og det er dem, læserne bruger mest tid på. Dét er en af de helt vildt positive historier lige nu,« siger Berlingskes digitale redaktør, Jens Jørgen Madsen.
Også Jyllands-Posten satser på de lange formater.
»Opfattelsen, at man ikke kan skrive langt på nettet, er blevet brudt. Der er folk, der gerne vil læse de lange formater på nettet – og de vil gerne læse dem til ende,« siger Jyllands-Postens digitale direktør, Jens Nicolaisen.
De lange formater på nettet er blevet relevante i Danmark i kølvandet på de betalingsmodeller, der er blevet rullet ud siden slutningen af 2012. Der er opstået en konsensus om, at det fremover vil være overordentligt svært at leve af korte nyheder til den brede befolkning, for nyheder er i dag »som vand i hanen«, som Zetlands direktør, Jakob Moll, formulerer det.
Og Karl Erik Stougaard vurderer:
»Vi kommer ikke til at overleve, hvis vi ikke kan lave noget, folk vil betale for. Og vi kan ikke få folk til at betale 44 kroner om måneden for det samme, som de kan få på dr.dk.«
Interessen for at læse langt på skærme sker på bekostning af papiret. Og blandt medieledere og medieforskere, der har studeret de seneste års digitale udvikling, spår man ikke papiravisen nogen stor fremtid som omnibusmedie. Adspurgt, om digitaliseringen vil gøre papiravisen til en niche, svarer Filip Wallberg, medieforsker ved SDU:
»Ja. Definitivt ja. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker.«
1,5 millioner besøg
Også førende medier i USA satser stort på de lange artikler. Det gælder for eksempel New York Times, The Atlantic, The Huffington Post og mange andre. Brugernes interesse for lange, elektroniske tekster er nemlig også slået igennem på globalt plan.
Den 9. januar i år bragte Buzzfeed en historie på mere end 6.000 ord med rubrikken ’Why I Bought a House in Detroit for $500’. Historien er i skrivende stund blevet besøgt 1,5 millioner gange. Og tal fra midten af januar viser, at 47 procent af besøgene kom fra mobile enheder, og at dem, der besøgte historien fra smartphones, brugte mere end 25 minutter på den.
The Economist, der lever af kompleks, analytisk journalistik, satser også stort på sine digitale kanaler. Det fortæller magasinets digitale chef, Oscar Grut, der forventer, at en stor del af fremtidens vækst vil komme fra det digitale. Han lægger ikke skjul på sin begejstring over tablets.
»Tablets er rigtig gode at læse magasiner på. De giver muligheden for fordybelse, de er enormt praktiske og alsidige, de tilbyder mobilitet, de giver mulighed for virkelig flotte billeder, og der er ingen problemer med levering. Du trykker på et ikon, og nogle sekunder senere har du din kopi. Desuden giver tablets mulighed for at tilføje rigt redaktionelt indhold og reklamer i dit magasin: Video, interaktive data og reklamer og så videre,« siger han.
The Economist er ellers en af de få udgivelser, der har opnået massiv fremgang på print i de senere år. Den ugentlige magasin-cirkulation er vokset fra 900.000 til 1,6 millioner eksemplarer i løbet af de seneste 10 år, og 88 procent af læserne læser stadig det ugentlige magasin på print. Men i samme periode er interessen for The Economists digitale kanaler vokset langt mere dramatisk. I de seneste 10 år er antallet af unikke besøgende på The Economists hjemmeside steget fra 1,5 millioner til 8 millioner om måneden. Desuden vælger omkring en fjerdel af The Economists nye abonnenter at ’nøjes’ med den digitale version af ugemagasinet.
Et særligt rum til de lange artikler
Når et nyhedsmedie vil have brugerne til at læse lange artikler på nettet, hjælper det at indrette et særligt ’rum’, der adskiller dem fra nyhederne.
Politiken har lanceret sektionen Magasinet. Jyllands-Posten har lanceret sektionen Indblik. Og Berlingske bringer de lange artikler i en særlig single-sektion på b.dk og i sit iPad-magasin Berlingske Aften.
Karl Erik Stougaard fra politiken.dk fortæller:
»Før vi oprettede Magasinet, lå de lange artikler og flagrede rundt blandt alle de korte nyheder. Nu prøver vi i stedet at lægge alle de lange artikler ind i et samlet og mere roligt univers, hvor der er brede spalter og ingen annoncer. Layoutet indbyder til, at man slænger sig med historierne i sofaen. Og efter at vi har oprettet Magasinet, får vi tre til fire gange flere sidevisninger per ’long read’ end tidligere.«
På samme måde med jp.dk. Når brugerne klikker sig ind på jp.dk’s Indblik-sektion, bruger de mellem to og tre gange så meget tid, som når de befinder sig på hovedsiden, der er domineret af korte nyheder. Det oplyser Jyllands-Postens Jens Nicolaisen.
Strategien med at skille det korte fra det lange er en optimal løsning, mener Joshua Benton, leder af Nieman Journalism Lab ved Harvard Universitet. For når vi færdes på nettet, er vores læserpræferencer delt i to. Dette kan bedst beskrives som et ’U’, mener han.
»På den ene side af U’et vil folk læse korte og aktuelle nyheder. På den anden side vil de læse lange formater, udvidede essays, multimediefortællinger og så videre. Hvad nettet ikke kan lide, er alt det, der ligger i midten: 800 ords artikler, der hverken er særligt aktuelle eller dybdegående. Så på den måde kan man sige, at det, nettet ikke kan lide, er det, papiraviserne har lavet i årtier,« siger Joshua Benton.
Salg i bagkataloget
Joshua Benton spår de lange formater bedre vilkår online, end de nogensinde har haft på papir – fordi digital journalistik har langt længere holdbarhed end journalistik på papir.
»Det er nemt at glemme, at før internettet kom frem, svarede holdbarheden på et fantastisk stykke analytisk journalistik kun til den pågældende avis’ holdbarhed: 24 timer, hvorefter den pågældende udgave af avisen blev erstattet af en ny. Det giver meget mere mening at investere i lange formater på digitale plaforme, fordi de er tilgængelige i meget længere tid. Print har en hyldetid, men det har lange formater på nettet ikke. De er teoretisk tilgængelige for evigt. Og hvis jeg ser et link på Twitter til en god historie, der blev trykt for tre dage siden, så kan jeg stadig forbruge den. Dét er vigtigt, for man har ikke nødvendigvis tiden og situationen til at forbruge indholdet, første gang man ser det,« siger han.
En andet digitalt, dansk rum for lange formater er Zetland, der har slået sig op på såkaldte singles. Det vil sige fortællende journalistik i e-bogsformat, hvis længde befinder sig midt mellem artikler og bøger. Den mest læste single på Zetland har solgt op mod 3.000 eksemplarer, og det er ikke uhørt, at en skribent tjener 25.000 kroner på en single, bedyrer Zetlands direktør, Jakob Moll. Altså en start.
Zetland sælger ofte singles fra sit bagkatalog, der er et år gamle.
Jakob Moll tror dog, at det danske marked for Zetlands singles er langt større, end hvad der hidtil er kommet til udtryk:
»Vi er afhængige af, at e-bogslæsningen vokser sig betydeligt større i Danmark. Markedet vokser relativt dramatisk, men stadig fra et lavt niveau,« siger Jakob Moll.
Et af problemerne er, at der mangler gode salgskanaler for e-bøger i Danmark, mener han. Han vurderer, at e-bogsmarkedet først for alvor slår igennem herhjemme, når Amazon begynder at sælge danske e-bøger.
Hver tredje bog, der bliver solgt i USA, er nu en e-bog. Og amerikanske Pew Research Center spurgte i januar i år de amerikanske læsere af e-bøger, hvilke maskiner de brugte til at læse dem på. 57 procent læser deres e-bøger på e-bogslæsere. 55 procent gør det på tablets, 32 procent på smartphones, og kun 29 procent gør det på traditionelle pc’er. Hvis man lægger disse tal sammen, bliver resultatet over 100 procent. Dette skyldes, at mange læser e-bøger på mere end én enhed.
Dette er tredje artikel i serien. Den næste handler om, at langsomme apps bremser udviklingen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kan anbefale den her artikel for et andet perspektiv:
"I have had it with long-form journalism. By which I mean—don’t get me wrong—I’m fed up with the term long-form itself, a label that the people who create and sell magazines now invariably, and rather solemnly, apply to their most ambitious work. Reader, do you feel enticed to plunge into a story by the distinction that it is long?"
http://www.theatlantic.com/business/archive/2013/12/against-long-form-journalism/282256/