Lange underhylere, pas og diktafon: Mediefolk til OL tømmer tasken

Fredag er der åbningsceremoni ved Vinter-OL i Sydkorea. Men allerede nu er de danske presse- og kommunikationsfolk på vej mod OL-byen. Se her, hvad to af dem har i bagagen
  • Christian Blomgreen
    Team Danmarks kommunikationschef, Christian Blomgreen, har bl.a. pakket optageudstyr i sin bagage til Sydkorea. En af hans opgaver i OL-byen er at lave behind the scenes-videoer med de danske atleter.
07.02.2018 · 14:59

”Jeg har to par varme støvler med, lange underhylere, skibukser, fire jakker og masser af tykke sokker. Det er jo megakoldt derovre!”

Sådan siger Team Danmarks kommunikationschef, Christian Blomgreen, der tidligere i dag pakkede sin bagage og rejste mod Vinter-OL i PyeongChang i Sydkorea.

Her skal han de kommende uger blandt andet fungere som bindeled mellem sportsfolk og pressen i OL-byen.

Også Politiken-journalisten Henrik Braad Jacobsen lander i PyeongChang i dag. 

Inden afrejsen bad Journalisten dem tømme deres tasker og fortælle, hvad de har med.

Det absolut nødvendige

Henrik Braad Jacobsen fra Politiken har tømt sin håndbagage til flyveturen. Her har han det, der er absolut nødvendigt for at kunne arbejde, når han når frem.

”Hvis jeg puttede min computer og presseakkreditering i kufferten, og bagagen ikke nåede frem, ville jeg virkelig være på den. Uden akkreditering kan man ikke komme ind til noget derude,” siger han.


Foto: Henrik Braad Jacobsen

Henrik Braad Jacobsens håndbagage rummer også en diktafon, en ekstra strømforsyning til telefonen og en rød notesbog.

”I den røde bog har jeg skrevet mine idéer og en plan for, hvad jeg skal lave de forskellige dage. Jeg skal skrive en side til papiravisen hver dag og også levere reportage til vores netavis,” siger han.

Henrik Braad Jacobsen fortæller, at han selvfølgelig skal følge de danske atleter. Men han skal også lave portrætter og reportager med nogle af de store udenlandske stjerner.

Baldrian-dråberne i håndbagagen er naturmedicin for bedre at kunne slappe af på flyet, fortæller han:

”Jeg kan godt blive lidt anspændt, når jeg skal flyve.”

Udstyr til 'behind the scenes'-videoer 

Også Christian Blomgreen fra Team Danmark peger på sin presseakkreditering som noget af det vigtigste i bagagen. Han har også pakket et GoPro-kamera og andet optageudstyr.

Foto: Christian Blomgreen 

”Min opgave er også at producere indhold til vores facebookside ’Danmark til OL’. Det er ikke nødvendigvis super lækkert lavet, men i forhold til journalisterne kan jeg komme overalt i OL-byen. Det betyder, at vi kan lave en masse behind the scenes-videoer med atleterne,” fortæller han.

Christian Blomgreen har også pakket plakater med hver af de 17 atleter fra Danmark, der deltager ved Vinter-OL.

”De skal op at hænge i OL-byen, blandt andet i atleternes lejligheder, i elevatorer og på vores kontor. Så vi får skabt lidt stemning og Danmark-identitet derovre,” siger han.

DR Sportens Morten Hausborg har på Twitter delt et billede af sin bagage: 

Kommentar

Seneste jobopslag

Erfaren presse- og kommunikationsmedarbejder til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 11.06

Kommunikationskonsulent til udvikling og implementering

Region Nordjylland
Ansøgningsfrist: 10.06

Skatteministeriet søger intranetredaktør

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 10.06

Content Manager til Gyldendal Forlag

GYLDENDAL
Ansøgningsfrist: 07.06

Enhedslistens folketingsgruppe søger presserådgiver

Enhedslisten
Ansøgningsfrist: 01.06

Pressemedarbejder til Det Tekniske Fakultet

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 30.05

Journalist med videoerfaring

Bolius Boligejernes Videncenter A/S
Ansøgningsfrist: 03.06

Pressemedarbejder til Borgmesterkontoret i Odense Kommune

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 10.06

Kommunikationsmedarbejder til Blå Kors Danmark (barselsvikariat)

Blå Kors Danmark
Ansøgningsfrist: 01.06

Herning Folkeblad søger magasin- og ugeavisjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 25.05

Sportsjournalist til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 28.05

Pressechef til Københavns Rådhus (barselsvikariat)

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 07.06

Erfaren presserådgiver søges til Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.06

Kommunikationskonsulent til MKB-Kommunikation, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune
Ansøgningsfrist: 30.05

Dygtig presse- og kommunikationsmedarbejder søges til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 03.06

Ambitiøs samfundsskribent med lyst til fordybelse

Zetland
Ansøgningsfrist: 28.05

Skatteministeriet søger dynamisk og dagsordensættende pressechef

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 26.05

Samvirke søger Danmarks bedste madskribent

COOP
Ansøgningsfrist: 11.06