"Vi tager det fra dag til dag", siger Ytta Smith. Hun frygter, at hun som redaktionssekretær får nogle utilfredsstillende arbejdsdage. I øjeblikket møder en af redaktionssekretærerne klokken ti, de andre møder først ved 12-13 tiden.

"Jeg er bange for, at vi er nødt til at møde klokken ni for at kunne nå at koordinere med radio og tv. Men der er jo ingen, der kan holde til at arbejde fra ni om morgenen til ni om aftenen," siger hun.

Det er vigtigt for Ytta Smith, at den enkelte journalist selv kan bestemme, om deres historie kun skal i avisen og dermed ikke må komme videre i radio og tv. Hun siger dog, at hvis det drejer sig om en nyhed, som DRs regionalradio også vil tage fat i, så kan journalisten ikke udelukkende reservere historien til avisen – så skal den i radioen hurtigst muligt.

Ytta Smith tror, at især Lone Hejlskov og Pia Haugård, der laver henholdsvis radio og tv, vil have glæde af samarbejdet. De vil nu indgå i det redaktionelle miljø, førhen har de været henvist til hver deres lille aflukke langt fra redaktionen.

 

BIMEDIAL FOTOGRAF

Fremover vil Peter Broen, der er pressefotograf, ofte skulle have både fastbillede- og videokamera med i bilen, men det er han ikke bange for.

"Vi har fået lovning på, at selv om vi nogle gange skal have begge dele med, så skal det kun være, når der er tid til det," siger Peter Broen og peger på, at det er fysisk umuligt både at slæbe videokamera og stativ samt tungt digitalkamera på en gang. Det bliver først det ene, så det andet, men han er sikker på, der vil være tidspunkter, hvor han vil ærgre sig over kun at stå med det ene.

I denne uge skal han følge en tv-fotograf på NTV hele ugen.

"Det bliver en helt ny verden," synes Peter Broen, som dog også fremhæver, at videofotografer normalt er i lære i flere år.

"Jeg synes, det er et spændende projekt. Hvis vi får tiden til det, så kan det ende lykkeligt," tror Peter Broen.

De fem pressefotografer på Nordjyskes Frederikshavn-redaktion har aftalt, at de vil prøve at skiftes til at være den, der har videovagten en uge ad gangen. De håber, det vil indebære en video-opgave og en – to fastbillede opgaver på en dag.

 

UOVERSKUELIG FREMTID

"Vi er maksimalt pressede i dag. Det virker uoverskueligt at skulle lave stof til tre medier," siger Hans Christensen, der er skrivende journalist. Han understreger, at han er skrivende, fordi det er det, han har lyst til. Han har aldrig haft lyst til at lave radio eller tv. Hans Christensen trækker et par aviser frem og viser, at han ofte laver det meste af sektionsforsiden for Frederikshavn alene samt flere lange artikler til sektionen med en kort version til forsiden – på én dag.

"I går skulle jeg have fri klokken 16, men skulle dække et pressemøde, der varede fra 16 til 18. Sådan er det tit! Hvordan skal jeg også kunne lave radio?"

Han siger, at projektet lyder sjovt, men at det skal hænge sammen såvel ressourcemæssigt som fysisk, og det sidste kniber det med.

Nordjyske ejer et stort hus i centrum, men nogle af lokalerne er lejet ud.

"Vi bliver proppet sammen her, fordi vi ikke har råd til at bo i de lokaler selv. Vi har ikke en gang et mødelokale. Når jeg har gæster, må vi sidde her på mit lille kontor. Jeg spiser også min madpakke herinde, vi har ikke et sted, vi kan gå hen og spise. Jeg synes, det er at gå i for små sko at sætte et projekt i gang uden at ville betale for den nødvendige plads til det."

Det er ifølge Hans Christensen kendetegnende for hele medie-konvergens-projektet, at det ikke må koste noget. Da alle var på seminar for at snakke om projektet, skulle de først lave en fuld avis med deadline allerede klokken 13.30. Dernæst på kursus indtil næste dag klokken 12, hvor de skulle haste tilbage og lave en ny avis.

"Det var samme dag, som socialchefen og kommunens ældre leder blev fyret. Det var barske betingelser, og der var ingen kompensation i form af løn."

 

VEJEN FREM

Lone Hejlskov, tv-journalist, er nok en af dem, der har glædet sig mest til at få radio, tv og avis til at spille sammen.

Hun er nyuddannet og ansat på aalborg tvr. Her blev hun spurgt, om hun kunne tænke sig at flytte til Frederikshavn og være med til mediekonvergensen. Hun sagde ja og glæder sig til både at lave tv, radio og få lov til at skrive.

"Det er enormt spændende, jeg tror, det er vejen frem, og så er vi de første, der gør det, der vil blive kigget på os. Jeg synes, det er godt at være med i udviklingen," lyder det begejstret fra Lone Hejlskov, der sidder på et lille kontor langt fra redaktionen. Der skal væltes et par vægge, så får hun en plads inde på redaktionen sammen med de skrivende journalister.

Hun er dog også bange for, at det kan gå galt, fordi der er stor forskel på de skrivende og på de elektroniske journalister. Jeg har frygtet, at der ville være samarbejdsvanskeligheder, men vi har snakket det hele igennem," siger Lone Hejlskov og tilføjer:

"Jeg er mest bekymret for, at den store styrende, den der skal koordinere det hele, ikke kommer. Jeg er vant til at lave tv og radio, nu kommer der bare en dimension mere: Avisen, men jeg har også bange anelser. Kan vi nå det hele? Det kræver meget. Jeg skal levere et tv-indslag og to korte nyheder til tv hver dag. Hvis ikke vi har en nøgleperson til at styre det, så går det ikke.

Det er planen, at Lone Hejlskov skal lave tv i to uger, derefter radio en uge – og ind imellem skal hun skrive artikler.

"Det er hårdt at lave tv – at være ude og være på, derfor tror jeg, det bliver en god vekselvirkning."

 

Læs også: Krav om bimedialitet, Radio, tv, net og avis går sammen og Medierne skal hjælpe hinanden