Medarbejderne på Landbrugsmedierne – der bl.a. udgiver Landbrugsavisen – vil fortsat få løn, mens de spiser frokost. Det har en voldgiftsret afgjort. Parterne, Dansk Journalistforbund på den ene side og Landbrugsmediernes ledelse på den anden, er blevet informeret her til morgen.

”Jeg er lettet over, at det er faldet ud til vores fordel. Jeg sad med i samtlige otte timers voldgift, og det var jura på et meget højt niveau, så jeg havde svært ved at vurdere, om det gik den ene eller anden vej. Men jeg har hele vejen både troet og håbet, at vi ville vinde,” siger tillidsrepræsentant Morten Thomsen.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at vi har tabt sagen. Jeg er ikke jurist, så detaljerne har jeg overladt til juristerne. Men vi gik selvfølgelig igennem alt det her bøvl, fordi vi forventede at vinde,” siger chefredaktør og adm. direktør Henrik Lisberg.

Han understreger, at Landbrugsmedierne har tænkt sig at overholde afgørelsen. Dermed kan medarbejderne fortsætte med at holde lønnet frokostpause.

Undervejs i flere år

Sagen har været undervejs i flere år. Den startede, da ledelsen i 2015 varslede, at man med et års varsel ville afskaffe den lønnede frokostpause, som man betragtede som sædvane og ikke overenskomstbeskyttet. Medarbejderne blev varslet, at de efter et år enten måtte give afkald på den lønnede frokostpause eller betragte sig som opsagt.

Men DJ gik ind i sagen, fordi forbundet mente, at den lønnede frokostpause kun kunne afskaffes i en ny overenskomst.

Sagen ligner meget den, der i februar blev afgjort mellem DR og en række fagforbund med DJ i spidsen. Landbrugsmediernes sag er da også bevidst blevet udskudt, så man kunne afvente resultatet af DR-sagen.

Selv om DR tabte sagen, valgte Landbrug og Fødevarer, som ejer Landbrugsmedierne, at føre sagen til ende.

TR: Lønnet frokost giver mening

I DR endte medarbejderne med en bittersød sejr. De vandt retten til at beholde den lønnede frokostpause, men til gengæld meddelte ledelsen, at man nu ville spare et millionbeløb andetsteds i huset, formentlig med fyringer til følge. Det førte i sidste uge til, at DR’s tillidsfolk har indgået en ny overenskomstaftale med ledelsen, hvor lønnen fryses i to år for at spare penge og nedbringe antallet af fyringer i sparerunden. Aftalen er endnu ikke godkendt af medarbejderne.

Hos Landbrugsmedierne skal man også i gang med overenskomstforhandlinger nu. Overenskomsten er egentlig udløbet tidligere i år, men både DJ og ledelsen har været enige om at vente med forhandlingerne, til frokostsagen var afgjort.

Tillidsrepræsentant Morten Thomsen håber ikke, sagen påvirker forhandlingsklimaet. Han vil desuden meget nødigt sælge den lønnede frokostpause i overenskomstforhandlingerne.

”Det ville se mærkeligt ud, når vi lige har vundet sagen. Jeg synes også, den lønnede frokostpause passer godt med den måde, vi arbejder på. Hvis der er noget, som skal være færdigt, så kører vi igennem, før vi holder frokost eller imens,” siger han.

Ville harmonisere reglerne

Ifølge Henrik Lisberg har ønsket om at afvikle løn under frokost hængt sammen med et ønske i hele Landbrug og Fødevarer om at samordne vilkårene for alle ansatte.

”Landbrug og Fødevarer er skabt af en lang række organisationer, som er lagt sammen. De har haft hver sine regelsæt på nogle områder, og der er et meget udtalt ønske om at samordne de grundlæggende arbejdsregler. Det er man kommet meget langt med. Men vi har journalistiske kolleger, som sidder få hundrede meter fra os, som arbejder en halv time mere om dagen end os. Det har man svært ved at leve med,” forklarer han med henvisning til, at Landbrug og Fødevarers kommunikationsafdeling ikke har lønnet frokostpause.

Ifølge Henrik Lisberg har der været ”enkelte lommer” i organisationen, hvor man også havde lønnet frokostpause, men de er blevet luget ud. Nu er det kun Landbrugsmedierne, der har det vilkår.

I DR var afskaffelse af den lønnede frokostpause et led i en spareplan. Da DR tabte sagen, blev den forventede besparelse flyttet et andet sted hen. Så enkelt bliver det ikke i Landbrugsmedierne, siger Henrik Lisberg.

”Vi er som alle medievirksomheder under økonomisk pres. Det har vi været i en lang periode, og det har også ført til personalemæssige tilpasninger. Der er ikke et direkte link, men det her vil selvfølgelig være et emne i overenskomstforhandlingerne,” siger han.

Tager ønsket med til forhandlinger

Landbrugsmedierne går snart i gang med at forhandle overenskomsten. Den er udløbet i år, men både DJ og ledelse har været enige om at vente med at genforhandle aftalen, til denne sag blev afgjort.

Kommer sagen til at betyde, at I som ledelse ønsker at finde flere penge ved overenskomstforhandlingerne, end I ville før?

”Det kan man ikke sige direkte. Selvfølgelig har det en stor værdi, at folk går en halv time tidligere end resten af organisationen. Men udgangspunktet har været et ønske om harmonisering, ikke at spare. Det ønske tager vi med til overenskomstforhandlingerne,” siger Henrik Lisberg.