Landbrugs-tv beskyldes for at være propaganda

"Ud på landet" er den hyggelige titel på et program om lørdagen på TV Syd, hvor man beretter om alt fra majsmarker til biogas. Men hvad de færreste opdager er, at det er et program produceret af landbrugets egen interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, skriver Politiken.

"Ud på landet" er den hyggelige titel på et program om lørdagen på TV Syd, hvor man beretter om alt fra majsmarker til biogas. Men hvad de færreste opdager er, at det er et program produceret af landbrugets egen interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, skriver Politiken.

Avisen bringer i dag en kritisk gennemgang af, hvordan den sønderjyske regionalstation giver plads til landbrugs-tv, som kritiseres for at være det rene partsindlæg. Og oven i købet gør det, uden at seerne får det tydeligt at vide.

"… det store logo for landbruget er pillet ud, når TV Syd sender. Der står i stedet i stedet 'Landbrug & Fødevarer' under punktet 'Redaktion' i rulleteksten," skriver dagbladet Politiken.

»Men er man stået af inden rulleteksten, som mange gør, eller sidder man bare ikke og holder øje med, hvem der har siddet i redaktionen, vil man uvilkårligt få det indtryk, at det er TV Syd selv, der har produceret,« siger pressechef i Danmarks Naturfrednignsforening Jannie Brixen til Politiken.

Hun mener, at TV 2 har et problem, når stationen serverer udsendelser, som den gængse seer vil opfatte som objektivt fjernsyn.

»I virkeligheden er det en form for industri-propaganda,« siger Jannie Brixen.

Medieforsker Stig Hjarvard fra Københavns Universitet har set et par af udsendelserne og oplever dem ikke som "specielt dårligt fjernsyn".

»Men der er ingen tvivl om, at TV Syd har en temmelig beskeden omtale af, at programmet er produceret af en partskilde. Det virker sjusket,« udtaler han.

På TV Syd forsvarer programchef Claus Christensen programmerne:

»Det er selvfølgelig ikke undersøgende journalistik, men det er lærerige programmer om landbruget, og som sådan har vi vurderet, at vi vil bringe dem,« siger han.

Der har i øvrigt helt omvendt været kritik tidligere af kommunikationsstrategien i Landbrug & Fødevarer. Sidste efterår hed det således, at organisationen bøjer sig for meget for mediernes dagsorden i stedet for at sætte sin egen.

Blandt andet på Landbrug & Fødevarers årsmøde i oktober, hvor svineproducenter kritiserede organisationen for at være for imødekommende over for historier om døde pattegrise.

0 Kommentarer