Læsertal styrtdykker

Næsten alle landsdækkende aviser mister tusindvis af læsere. Kun enkelte regionale aviser har mindre fremgang.

Næsten alle landsdækkende aviser mister tusindvis af læsere. Kun enkelte regionale aviser har mindre fremgang.

50.000 færre læsere på et år!

Sådan ser det alarmerende regnskab ud for en række landsdækkende aviser på både søndage og hverdage. Det fremgår af de netop offentligjorte læsertal, hvor man kan sammenligne kvartalstal for 2010 med 2011. Samlet er der for landsækkende dagblade kun tlbagegang at spore, det gælder også gratisaviserne – dog formår Information lige akkurat at fastholde sit læsertal på 107.000.

På søndage dykker B.T. fra 405.000 til 346.000 læsere; Berlingske ryger fra 403.000 til 353.000; Politiken fra 520.000 til 486.000 og Ekstra-Bladet fra 422.000 til 376.000. Og Jyllands-Posten står for det helt store dyk – fra 611.000 til 509.000, et tab på over 100.000 læsere på et år.

På hverdage er situationen lige så grel. Igen et tab på omkring 50.000 læsere for mange af de store aviser. B.T. fra 316.000 til 266.000. Jyllands-Posten fra 470.000 til 388.000.

Vi skal ud i de regionale aviser for at spore enkelte udgivelser med fremgang – og den er lille. Helsingør Dagblad stiger dog fra 22.000 til 24.000 og Bornholms Tidende laver et tilsvarende løft fra 23.000 til 24.000.

1 Kommentar