Konfliktløse historier står højt på ønskesedlen hos læserne. Fyns Amts Avis er sammen med læserne i gang med at finde ud af, hvordan avisen skal være.

EKSPERIMENT. Giv en håndfuld journalister og en fotograf lov at lege i nogle måneder, så opstår der flot layout, gennemarbejdede historier, nye måder at fortælle på og anderledes vinkler. Sider, som udstråler planlægning og omtanke.

Absolut et løft på et lokalt dagblad med få ressourcer og stramme daglige produktionskrav.

Siden april har en fotograf, to redaktionssekretærer og tre skrivende lokaljournalister prøvet nye ideer af på Fyns Amts Avis. De har besøgt dagblade i Norge og Sverige, fået konsulenthjælp og arbejder sammen med kolleger fra resten af huset på at udvikle lokaljournalistikken.

Penge udefra gør, at de kunne tages ud af den daglige produktion og erstattes med vikarer. Redaktionssekretær Jette Purup fik ideen til at søge fondsmidler. Hun var censor på en opgave under Åben Uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole, her undrede en studerende sig over, at det private erhvervsliv sjældent søgte EU-penge til kompetence-udvikling. Hjemme på avisen solgte hun ideen, og efter halvandet års forarbejde gik projektet igennem.

'Tættere på'-redaktionen har egne lokaler på kvisten i avisens baghus midt i Svendborg. De seks på redaktionen føler sig utroligt privilegerede, siger de over et glas kaffe og mandelte.

»Det bedste er, at vi er så frie. Vi er kun bundet af vores egne indfald og har tid til at turde ting, når vi ikke skal knalde en hel eller halv side af hver dag,« siger Tino Rueskov Pedersen, til daglig journalist på Ærø.

»Og at der ikke er noget pres. Vi har tid, mulighed og råd til at prøve skøre ideer af. Det er et privilegium at få lov at arbejde med blandt andet fortællende journalistik og at blive evalueret undervejs,« siger Susanne Jølck, udlånt journalist fra Rudkøbing.

»Frihed til at lege og dejligt god tid til at diskutere og evaluere tingene. Det er en stor mangel i det daglige,« siger Lone Vestergaard, journalist på Midtfyns-redaktionen.

»Nu er jeg på en helt anden måde end tidligere med til at planlægge historierne. Noget, mange fotografer drømmer om,« siger Michael Bager, der kalder projektet efteruddannelse på fuld tid. Han blev ansat som pressefotograf på avisen i 1993, men arbejdede i fire år indtil april i år som redaktionssekretær, fordi avisen i en sparetid havde for mange fotografer, men for få redaktionssekretærer.

»Jeg har altid brugt meget tid på at udvikle noget, det er dejligt at kunne gøre det i arbejdstiden. Det er meget inspirerende at lære nyt og at prøve det af med det samme,« siger han.

Ved at holde borgermøde, stemme dørklokker, arrangere fokusgrupper og have en stand på torvemarkedet er projektgruppen kommet i dialog med læserne. En anden måde er i en periode at flytte redaktionen ud i et nyt lokalområde hver dag.

Som noget nyt for Amtsavisen kan læserne reagere på artikler eller sende forslag på sms og på mail. Læsere er også inviteret med i et panel, som først skal hjælpe den nyoprettede lokalredaktion i Nyborg i gang med ideer, dernæst efter tre måneder evaluere indholdet.

Den mere direkte dialog med læserne har nuanceret journalisternes syn på, hvad en god historie er.

»Per rygrad går man efter en god nyhedshistorie og en rubrik i 48 punkt. Her når vi at tænke os bedre om, og jeg er ikke længere sikker på, at det er nyhedshistorier, læserne foretrækker,« siger Ole Grube, redaktionssekretær fra Svendborg.

Michael Bager har lært meget af at være med på den rullende redaktion.

»Tidligere mente jeg, at meget var for småt og uinteressant, og at det var os, der skulle vurdere, hvad der var en god historie. Men vi oplever meget mere interesse fra læserne ved at tage ud, og så er det fedt at stå og fryse under en paraply … Det er meget inspirerende at brainstorme med læserne. Jeg har altid været berøringsangst over for at lave noget, der var for meget i læsernes ånd. Nu tænker jeg lidt mere markedsføringsmæssigt, og det er meget interessant. Når vi løfter det visuelle udtryk, bliver avisen også nemmere at sælge.«

Læserne vil have andre historier end dem, journalister og fotografer traditionelt prioriterer. De vil have det, som kolleger i Sverige kalder velourjournalistik. Konfliktløse artikler med udgangspunkt i de menneskelige vinkler.

»Det er stof uden ret meget prestige, men noget, læserne er helt vilde med,« siger Susanne Jølck.

De historier kom der mange af i avisen, da Lone Vestergaard og Tino Rueskov Pedersen en uge rykkede ind i en lejlighed i et nyt boligkvarter i Gudme, en bebyggelse med et ghettoagtigt ry. Her prøvede journalisterne også egne grænser af.

»I Gudme overskred vi helt klart grænser. Til hverdag kender vi de få kilder, vi ringer mest til. Men der gik vi rundt blandt helt almindelige, ualmindelige mennesker. De vil gerne tale om sig selv, verdens mest interessante emne. Det er meget opløftende, at folk er så engagerede,« siger Tino Rueskov Pedersen. Han synes, det er dejligt ikke kun at skrive problemhistorier.

»Vi ringede simpelthen på, spurgte blandt andet, hvad de lavede, om de havde børn, var gift, og hvad de tjente. Mange ville gerne have os ind. Langt de fleste ville gerne være med, og de bidrog gladeligt,« siger Lone Vestergaard.

Journalisterne har også skullet vænne sig til at se deres egne portrætter i avisen. Alle deltagerne i projektet blev præsenteret med billede og omtale ved projektstart og har flere gange været i med billede.

Lone Vestergaard har hadet det, men det har ændret sig.

»Vi er ikke vant til, at det er os, der er interessante.«

»Til daglig får vi læserne til at krænge deres sjæl ud. Men det var en overvindelse at skrive om os selv. Nu får jeg bemærkninger på gaden fra folk, jeg aldrig har mødt før,« siger Susanne Jølck.

»Det er en overvindelse, men styrken er, at flere ved, hvem vi er, og hvor de kan finde os,« siger Tino Rueskov Pedersen.

Journalisternes roller har været diskuteret undervejs. Blandt andre med lektor Peter Bro fra Syddansk Universitet i Odense. Han forsker i public journalism eller medborgerjournalistik, hvor medierne inddrager borgerne som aktive deltagere i samfundslivet frem for at se dem som passive tilskuere. Det ændrer journalisternes rolle fra at være vagt- og jagthunde til også at være hyrde- og redningshunde i lokalsamfundet.

»Det her projekt går ud på at udvikle en tidssvarende lokaljournalistik. At kompetenceudvikle til den trykte avis. At udvikle nye redskaber, så vi kan kvalificere journalistikken, også når projektet er slut. Mange af de her ting kan vi bruge i de nye, store kommuner, når vi måske får frigjort arbejdstid på grund af færre udvalg og byråd,« siger Jette Purup, der er redaktionssekretær og projektleder.

»Selvfølgelig vil man gerne, at konkurrenten stjæler ens historie, og det er godt, at vi er vagthunde, men vi skal også give plads til de ni af ti mennesker, der har et godt liv. Det, der fylder mest i folks hverdag, er madpakken, børnehaven, ham, der giver plads til dig i køen, når du køber ind. Vi er i forvejen gode til at være efter politikerne og at være frække. Vi skal udvikle os, også når det gælder de kvindelige, bløde sider,« siger Tino Rueskov Pedersen.

»Konflikthistorier er vi gode til i forvejen. Prestige har jeg aldrig gået så meget op i. Jeg er ikke så meget ren nyhedsjournalist, jeg vil gerne det hele,« siger Lone Vestergaard.

Et af målene med projektet er at styrke det lokale demokrati og regionen og at involvere fynboerne. Det ser Jette Purup som en forlængelse af det, avisen allerede gør. Den tog stilling i motorvejsdebatten på Fyn og bakkede op, da navigationsskolen i Marstal var lukningstruet for nogle år siden.

»Vi prøver på en seriøs måde at involvere folk i nærdemokratiet, og om vi som avis i højere grad kan facilitere debatten. Avisen skal fortsat sætte dagsordenen. Vi skal ikke kun afspejle eller referere det, der sker. De aktive læsere ser gerne, at avisen tager en udvidet rolle i debatten, og jeg tror, at vi har nogle muligheder.«

»Alt, hvad der er vigtigt for læserne, bør være vigtigt for os. Hvis vi kan ruste læserne til at deltage i demokratiet, så skal vi gøre det,« siger Lone Vestergaard.

Journalister kan sagtens holde borgermøde og sætte emner til debat og følge op på byrådsbeslutninger, mener 'Tættere på'-redaktionen, men om den samme journalist kan spille alle roller på en avis, er noget af det, de diskuterer på Sydfyn.

Hovedformålet med 'Tættere på' er at udvikle nye redskaber i lokaljournalistikken. Højere oplagstal er ikke det eneste succeskriterium.

»Det er opløftende, at Orkla netop har konstateret, at det faktisk kan betale sig at bruge ressourcer på at udvikle journalistikken,« siger Tino Rueskov Pedersen.

Flere af de nordiske kolleger, projektgruppen har besøgt, anbefaler, at hver avis har eget site og egen radio. Så kan de brande mærket, så det er kendt den dag, de 30-35-årige slår sig ned, stifter familie og får lyst til at holde avis.

Et kig på Amtsavisens hjemmeside afslører en ikke særligt spændende side. Den vil medarbejderne også gerne udvikle, måske med henblik på at tiltrække flere af de unge brugere, men det ligger ikke inden for rammerne i denne omgang.

• Fyns Amts Avis
  Hovedredaktion i Svendborg.
  Lokalredaktioner i Svendborg, Ringe, Faaborg, Nyborg, på Langeland og Ærø.
  Oplag 18.000.
  Broadsheet mandag-lørdag.
  150 medarbejdere, 50 i redaktionen.
  Læs mere på www.fyns-amts-avis.socialfonden.net. Her kan du blandt andet se skabelonerne for, hvordan man laver et borgermøde og skaber et kontaktnet

• Projekt 'Tættere på'
  Begyndte i april, slutter til december.
  Det skal føre til:
  – dygtigere journalister og fotografer
  – en bedre avis
  – et stærkere demokrati i avisens udbredelsesområde
  – at journalistikken bliver udviklet sammen med læserne.

• Ressourcer
  Fire journalister, en fotograf, en projektleder og en halvtids-sekretær.
  De fem er erstattet af vikarer i de otte måneder, projektet varer.
  Evaluering i december.
  Budget:
  1,2 mio. kroner fra Den Europæiske Socialfond
  750.000 kroner fra Dagpressens Finansierings Institut
  500.000 kroner fra Århus Stiftstidendes Fond
  Højst 300.000 kroner fra Fyns Amts Avis.

• Gennemførte aktiviteter
  Borgermøde om omstridt vejføring i Svendborg.
  Fyld sygehuset – fem borgere lægger plan for det nedlagte sygehus i Rudkøbing.
  Sport/aktiv – en fokusgruppe-undersøgelse viste, at kvinder vil læse sport, hvis dækningen bliver anderledes. Gruppen lavede en side per dag i fire uger.
  Redaktionen flytter ud til læserne.
  Kontaktnet – oprettet net af kontaktpersoner i den nye storkommune Faaborg-Midtfyn.
  Avisen uddeler solstråle-t-shirts.
  Iscenesat journalistik for at skabe debat om moral, for eksempel om butikstyveri og spritkørsel.
  Fortællende journalistik

• Inspiration
  Projektgruppen har været på to studieture a tre dage:
  Norge: Romerikes Blad, Drammens Tidende, Bergens Tidende, Bergensavisen, Frederikstad Blad og Institutt for Journalistikk. Tilrettelagt af fagmedarbejder Peter From Jacobsen, CFJE.
  Sverige: Stockholm City, VLT (Västmannlands Läns Tidning i Västerås), Borås Tidning, Smålandsposten, Växjö, Ystads Allehanda. Tilrettelagt af mediekonsulent Bjørn Ottersen, Ystad.