Der er større sandsynlighed for, at en artikel bliver læst til ende, hvis den er på nettet, end hvis den er i avisen. Det viser en undersøgelse fra det amerikanske Poynter Institute, skriver instituttet på sin hjemmeside. Se tallene her.
Ifølge undersøgelsen med titlen "Eyetracking the news – a study of print & online reading", så læser folk på nettet i snit 77 pct. af den samlede tekstmængde i de artikler, de vælger at læse. Et tal, som ligger langt over, hvad deltagerne i undersøgelsen ellers får læst, når det drejer sig om gammeldags avispapir.
Traditionelle læsere af broadsheetaviser læser i gennemsnit 62 pct. af de historier, de vælger at læse. Mens deltagerne i tabloid-gruppen i snit blot læser 57 pct. af alle de artikler, de vælger at læse.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.