Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:34 04.04.2023 Morten Bjerregaard

Læsere opsiger abonnement i protest over aprilsnar

Den 1. april bragte det norske kulturmedie Subjekt nyheden om, at chefredaktøren Danby Choi havde fratrådt sin stilling som en konsekvens af, at kulturmediet var blevet for optaget af clickbait.

To dage senere bragte mediet en ny artikel, der understregede, at det var en aprilsnar, og at chefredaktøren ikke var på vej ud ad døren.

Og det er ikke faldet i god jord hos læserne, skriver journalisten.no.

Faktisk har 10 personer opsagt deres abonnement i protest over, at nyheden om fratrædelsen ikke passede, oplyser Danby Choi til mediet. Chefredaktøren fortryder dog ikke, at han lavede spøgen på den første dag i april.

”Abonnenter kommer og går. Nogle bliver sure på grund af en artikel, mens andre bliver glade for os for den samme artikel. Jeg mener, det var en ret vellykket aprilsnar,” siger han til journalisten.no.

SENESTE NYT

Flere nyheder