To timers båndudskrevet interview, men kun 400 linjer at udtrykke sig på. Sportsjournalist Thomas Lund fra Jyllands-Posten var langtfra tilfreds med alt det spildstof, han kunne se for sig.

Historien var et dobbeltinterview med trænerne Ove Pedersen og Ove Christensen, to navne, som især jyske fodboldfans har stiftet en hel del bekendtskab med gennem årene.

»Jeg var ude og interviewe de her to gutter, som jo virkelig er fodboldens grand old men. Det synes folk var skide sjovt. Og på to timer kan man altså nå at vende vildt meget. Så da artiklen var skrevet, havde jeg tre-fire oplagte emner, der ikke kunne komme med,« fortæller Thomas Lund.

Allerede mens han skrev artiklen, tweetede han et af fodboldtrænernes kontroversielle udtalelser ud og fik allerede der stor respons.

Subtil reklame

Og så opstod idéen om at lade læserne afgøre på Facebook og Twitter, hvilke af de temaer, der ikke blev plads til i avisartiklen, der efterfølgende skulle ryge på nettet i JP’s Live-univers (uden betalingsmur).

Valget faldt på et afsnit om, hvem de to trænere peger på som den bedste spiller, de har arbejdet med.

En i og for sig banal øvelse. Men ifølge Astrid Haug, social media rådgiver og formand for Dansk Kommunikationsforening, er det en god og frugtbar vej, Thomas Lund og JP her begav sig ind på.

»Han tjener flere formål. Dels får han løst sit problem med den redaktionelle beslutning om, hvad der er vigtigt. Og så får han på en fin måde gjort opmærksom på sin artikel, uden at det bliver et se-mig-stunt. De, der har været inde og stemme, vil uden tvivl være mere tilbøjelige til at læse den bagefter,« siger Haug.

Skriver sig ind i læsernes verden

Astrid Haug hylder idéen om at lægge redaktionelle beslutninger ud i offentlige fora.

»Der er sikkert nogle redaktører, der vil sige, at det er noget pop, for redaktionelle beslutninger skal tages af journalister. Men jeg mener, det er sundt for journalistikken, at man åbner og inddrager læserne i den redaktionelle proces. På den måde får man indirekte fortalt, at der ligger nogle redaktionelle tanker bag – der er noget, vi vælger at trykke, og noget, vi vælger ikke at trykke.«

Risikerer man ikke som journalist at skrive sig ud af bogen, ved at give den redaktionelle styring fra sig?

»Tværtimod, man skriver sig ind i læserens verden og gør sig relevant,« siger Astrid Haug.

I Thomas Lunds og hans trænerhistories tilfælde var opbakningen dog moderat. Der kom ikke overvældende mange stemmer, fortæller han og beklager, at Facebook i dag ikke giver mulighed for at oprette egentlige afstemninger.

»Det var en sjov gimmick, og vi kan sagtens finde på at gøre det igen. Jeg snakkede med vores social media manager, og næste gang vil vi nok prøve det inden for det politiske stof, som er noget, vores læsere interesserer sig meget mere for,« siger Thomas Lund.