search

Læser oplyste forgæves om falsk historie

En ph.d.-studerende gjorde en række medier opmærksom på, at deres historie om babyer og sovemedicin ikke passede. Først da DR's Detektor greb fat i sagen 10 dage efter, blev den rette sammenhæng offentlig. Selv derefter havde TV 2 og Politiken den forkerte historie på nettet.

En ph.d.-studerende gjorde en række medier opmærksom på, at deres historie om babyer og sovemedicin ikke passede. Først da DR's Detektor greb fat i sagen 10 dage efter, blev den rette sammenhæng offentlig. Selv derefter havde TV 2 og Politiken den forkerte historie på nettet.

"Babyer får farlige sovepiller", "Børn tager 245.000 farlige sovepiller om året" – og "de menes at øge dødeligheden". Fredag den 30. marts gik historien om småbørn, der fyldes med farlig sovemedicin, mediebilledet rundt. Den startede som en forside på metroXpress og blev hurtigt citeret af andre medier.

Historien passer ikke. Det blev Anton Pottegård hurtigt opmærksom på. Han er ph.d.-studerende i farmakoepidemiologi, som er studiet af anvendelsen af lægemidler. Meget kort fortalt dækkede de tal, som metroXpress havde fundet i Lægemiddelstyrelsens statistikker, over andre lægemidler end sovepiller. Der var rent faktisk næsten ingen småbørn, der fik sovepiller.

Det skrev Anton Pottegård til metroXpress – og til Politiken og TV2 News, som begge havde viderebragt historien. Han skrev mailen allerede samme aften, som historien blev bragt, og han skrev til de postkasser, han umiddelbart kunne finde under mediernes kontaktsider. Over to uger efter har ingen af medierne svaret ham.

»Det er ekstremt frustrerende, at man ikke får svar fra nogen af medierne. Det virker som et aktivt fravalg af kontakt. Selv om nogle af medierne bare har viderebragt historien, har de stadig et ansvar for at berigtige den. Det er jo alvorlige anklager mod praktiserende læger og forældre,« siger Anton Pottegård.

MetroXpress, der oprindeligt skrev historien, har bragt en rettelse og været i både radio- og tv-programmet Detektor (DR) for at forklare sammenhængen. Men i perioden, mellem at de skriver historien og den 10. april, hvor de både bringer rettelsen og er i Detektor, hører hverken Anton Pottegård eller offentligheden et ord om rettelser til artiklen.

Chefredaktør Jonas Rathje forklarer, at hele redaktionen var på påskeferie i den mellemliggende tid, og at avisen ikke udkommer før den 10. april. Han siger dog, at Anton Pottegård nok havde fået et svar, hvis han ikke havde skrevet til adressen red@metroexpress.dk:
»Man skal skrive direkte til journalisten. Alle mailadresserne er tilgængelige på hjemmesiden,« siger Jonas Rathje.

MetroXpress har gjort sine læsere opmærksom på de fejlagtige tal i historien. Det har hverken Politiken.dk eller TV 2. Tværtimod ligger de oprindelige historier med forkerte tal stadig på nettet over to uger efter, at Anton Pottegård har skrevet til dem og gjort dem opmærksom på fejlene.

På Politiken kommer redaktionschef for forbrugsredaktionen Anette Claudi med nogenlunde samme forklaring som metroXpress. Anton Pottegård havde ellers sendt til en adresse, man skulle tro blev tjekket jævnligt: chefredaktionen@pol.dk.

»Der er sket en fejl, og vi beklager. Sekretæren, der administrerer emailen, var på påskeferie og kunne ikke få adgang til den hjemmefra. Efter påskeferien var mailen så langt nede, at den forsvandt. Men på alle vores artikler er der en mailadresse, man kan skrive til. Ligesom der altid er en mailadresse på jourhavende lige nu, som man kan skrive til. Hvis han havde gjort det, kunne vi straks have reageret,« siger Anette Claudi, der fortæller, at Politiken straks har bragt en rettelse, efter at Journalisten har gjort opmærksom på Anton Pottegårds mail.

Journalisten har gennem tre dage kontaktet TV2 News' kanalchef, Mikkel Hertz, for at høre, hvorfor TV 2 ikke har svaret på Anton Pottegårds mail, og hvorfor den forkerte historie stadig ligger på nettet både som tekst og tv-klip. Mikkel Hertz har fortalt, at mailadressen bliver administreret af redaktørerne. Ellers er hans eneste kommentar til Journalisten, at han ikke kender til episoden.

Historien var stadig tilgængelig på TV 2's hjemmeside ved redaktionens deadline den 19. april.
Anton Pottegård giver ikke meget for undskyldningerne med mailadresserne:
»Uanset hvad kan det vel aldrig være mit ansvar. Jeg skrev til de mailadresser, jeg umiddelbart kunne finde på deres kontaktsider, og så må man vel gå ud fra, at man kan komme i kontakt med dem. Hvad er ellers formålet med de mailadresser?« spørger Anton Pottegård

Læser oplyste forgæves om falsk historie

En ph.d.-studerende gjorde en række medier opmærksom på, at deres historie om babyer og sovemedicin ikke passede. Først da DR's Detektor greb fat i sagen 10 dage efter, blev den rette sammenhæng offentlig. Selv derefter havde TV 2 og Politiken den forkerte historie på nettet.

En ph.d.-studerende gjorde en række medier opmærksom på, at deres historie om babyer og sovemedicin ikke passede. Først da DR's Detektor greb fat i sagen 10 dage efter, blev den rette sammenhæng offentlig. Selv derefter havde TV 2 og Politiken den forkerte historie på nettet.

"Babyer får farlige sovepiller", "Børn tager 245.000 farlige sovepiller om året" – og "de menes at øge dødeligheden". Fredag den 30. marts gik historien om småbørn, der fyldes med farlig sovemedicin, mediebilledet rundt. Den startede som en forside på metroXpress og blev hurtigt citeret af andre medier.

Historien passer ikke. Det blev Anton Pottegård hurtigt opmærksom på. Han er ph.d.-studerende i farmakoepidemiologi, som er studiet af anvendelsen af lægemidler. Meget kort fortalt dækkede de tal, som metroXpress havde fundet i Lægemiddelstyrelsens statistikker, over andre lægemidler end sovepiller. Der var rent faktisk næsten ingen småbørn, der fik sovepiller.

Det skrev Anton Pottegård til metroXpress – og til Politiken og TV2 News, som begge havde viderebragt historien. Han skrev mailen allerede samme aften, som historien blev bragt, og han skrev til de postkasser, han umiddelbart kunne finde under mediernes kontaktsider. Over to uger efter har ingen af medierne svaret ham.

Det skriver Journalisten i det seneste nummer, der udkommer i morgen onsdag.

»Det er ekstremt frustrerende, at man ikke får svar fra nogen af medierne. Det virker som et aktivt fravalg af kontakt. Selv om nogle af medierne bare har viderebragt historien, har de stadig et ansvar for at berigtige den. Det er jo alvorlige anklager mod praktiserende læger og forældre,« siger Anton Pottegård.

MetroXpress, der oprindeligt skrev historien, har bragt en rettelse og været i både radio- og tv-programmet Detektor (DR) for at forklare sammenhængen. Men i perioden, mellem at de skriver historien og den 10. april, hvor de både bringer rettelsen og er i Detektor, hører hverken Anton Pottegård eller offentligheden et ord om rettelser til artiklen.

Chefredaktør Jonas Rathje forklarer, at hele redaktionen var på påskeferie i den mellemliggende tid, og at avisen ikke udkommer før den 10. april. Han siger dog, at Anton Pottegård nok havde fået et svar, hvis han ikke havde skrevet til adressen red@metroexpress.dk:

»Man skal skrive direkte til journalisten. Alle mailadresserne er tilgængelige på hjemmesiden,« siger Jonas Rathje.

MetroXpress har gjort sine læsere opmærksom på de fejlagtige tal i historien. Det har hverken Politiken.dk eller TV 2. Tværtimod ligger de oprindelige historier med forkerte tal stadig på nettet over to uger efter, at Anton Pottegård har skrevet til dem og gjort dem opmærksom på fejlene.

På Politiken kommer redaktionschef for forbrugsredaktionen Anette Claudi med nogenlunde samme forklaring som metroXpress. Anton Pottegård havde ellers sendt til en adresse, man skulle tro blev tjekket jævnligt: chefredaktionen@pol.dk.

»Der er sket en fejl, og vi beklager. Sekretæren, der administrerer emailen, var på påskeferie og kunne ikke få adgang til den hjemmefra. Efter påskeferien var mailen så langt nede, at den forsvandt. Men på alle vores artikler er der en mailadresse, man kan skrive til. Ligesom der altid er en mailadresse på jourhavende lige nu, som man kan skrive til. Hvis han havde gjort det, kunne vi straks have reageret,« siger Anette Claudi, der fortæller, at Politiken straks har bragt en rettelse, efter at Journalisten har gjort opmærksom på Anton Pottegårds mail.

Journalisten har gennem tre dage kontaktet TV2 News' kanalchef, Mikkel Hertz, for at høre, hvorfor TV 2 ikke har svaret på Anton Pottegårds mail, og hvorfor den forkerte historie stadig ligger på nettet både som tekst og tv-klip. Mikkel Hertz har fortalt, at mailadressen bliver administreret af redaktørerne. Ellers er hans eneste kommentar til Journalisten, at han ikke kender til episoden.

Historien var stadig tilgængelig på TV 2's hjemmeside ved redaktionens deadline den 19. april.
Anton Pottegård giver ikke meget for undskyldningerne med mailadresserne:

»Uanset hvad kan det vel aldrig være mit ansvar. Jeg skrev til de mailadresser, jeg umiddelbart kunne finde på deres kontaktsider, og så må man vel gå ud fra, at man kan komme i kontakt med dem. Hvad er ellers formålet med de mailadresser?« spørger Anton Pottegård.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen