Flere ting faldt i hak, da en gruppe kvinder på Lolland-Falster i foråret 2015 oprettede en facebookgruppe som modsvar til mediernes negative omtale af deres landsdel. På få dage fik Facebook-gruppen over 20.000 medlemmer.

Det fortæller journalist og forfatter Lise Ravnkilde, der fredag udkommer med bogen Lovestormen fra Lolland-Falster. Bogen fortæller historien om facebookgruppen Lolland-Falster Lovestorm, der ifølge Lise Ravnkilde har været med til at ændre opfattelsen af Lolland-Falster på landsplan.

”Der er jo ikke videnskabelige målbare effekter, men hvis du spørger de mennesker, der har været aktive omkring initiativet, så oplever de, at medierne i dag også henvender sig for at høre en anden type historier fra Lolland-Falster end dem om mismod, arbejdsløshed og fattigdom,” siger hun.

Udover at nuancere billedet af landsdelen, har initiativet også skabt efterspørgsel på at få hovedpersonen bag facebookgruppen, Kirsten Sydendal, ud for at holde oplæg om, hvordan man starter en folkelig bevægelse som Lolland-Falster Lovestorm.

”Jeg opsøger det slet ikke selv, og alligevel bliver jeg tit inviteret ud for at tale. Branding, borgerinddragelse og landdistrikternes omdømme er jo alt sammen meget oppe i tiden,” fortæller Kirsten Sydendal.

Sammen med Lise Ravnkilde peger hun her på, hvad andre landsdele, organisationer eller virksomheder, der gerne vil vende et dårligt image, kan lære af Lolland-Falster Lovestorm.

100 procent frivilligt og bottom up

For det første kræver det et momentum, mener Lise Ravnkilde. For folkene bag Lolland-Falster Lovestorm opstod det, da TV 2 sendte dokumentarserien ’På Røven i Nakskov’, fortæller hun.

”Mange hernede havde længe været trætte af, at der blev talt ned om Lolland-Falster. Men ’På Røven i Nakskov’ blev dråben, der fik en gruppe kvinder til at gå sammen om at starte facebookgruppen, der kun skulle fortælle de gode historier. Den fik hurtigt masser af medlemmer, for det ramte lige ned i en følelse, som mange havde. Og som mange uden for København og de store byer har,” mener Lise Ravnkilde.

Hun tror, at mange i det såkaldte Udkantsdanmark drømmer om at starte en bevægelse som Lolland-Falster Lovestorm. Men hun tvivler på, at et professionelt brandingbureau eller en kommunal kommunikationsafdeling kunne have opnået samme resultater som Lolland-Falster Lovestorm.

”De lokale borgmestre hernede siger selv til mig, at det her aldrig var sket, hvis initiativet havde været en del af den kommunale branding. Så havde det aldrig fået samme effekt. Det er meget afgørende, at det er drevet 100 procent frivilligt og virkelig bottom up,” siger Lise Ravnkilde.

Hvorfor er det så vigtigt?

”Brandingfolkene går jo hjem, når de har fri – de passer deres arbejde, og så går de hjem. Men de her ildsjæle sad nærmest i døgndrift. Og det har meget højere troværdighed, når almindelige mennesker selv lægger billeder op. Folk føler ikke, at de prøver at sælge dem noget,” siger hun.

Man kan ikke skabe et brand oppefra

Kirsten Sydendal, en af de frivillige kræfter fra Lolland-Falster, peger på det samme.

”Den eneste måde, man i mine øjne kan brande en virksomhed eller et område på, er ved at tage fat i dem, der bor der eller arbejder der. Man kan ikke skabe et brand ovenfra. Og slet ikke, hvis de gode historier ikke er der – det er den allervigtigste forudsætning,” siger Kirsten Sydendal og tilføjer:

”Det har selvfølgelig også bidraget til succesen, at vi gør det uden egen vinding for øje.” 

Hun tror godt, at for eksempel en kommune ville kunne søsætte og facilitere et initiativ inspireret af Lolland-Falster Lovestorm. Men det er afgørende, at det er borgerne og ikke kommunen, der er den drivende kraft.

”Kommunen kan godt tage initiativet, men de skal have en tilbagetrukket rolle. Og det ville nok være svært at få det til at eksplodere præcis på samme måde, som Lovestorm gjorde på grund af TV 2-udsendelsen,” siger hun.

Lise Ravnkilde er enig:

”Alle kan selvfølgelig ikke gå og vente på et momentum, som at tv laver en udsendelse. Men noget af det, man kan lære af eksemplet her, er, at man skal holde øje med de frivillige initiativer og bakke op om dem. De der ildsjæle hænger jo ikke på træerne, men de er der, og de skal bakkes op,” siger hun.