search

Læmgere ned

Ledigheden er tilsyneladende stagneret omkring 4,7%. Det bliver hårdt at få den længere ned, men det skal den, mener sekretariatschef i A-kassen, Linda Garlov. Metoden er en massiv individuel indsats.

Ledigheden er tilsyneladende stagneret omkring 4,7%. Det bliver hårdt at få den længere ned, men det skal den, mener sekretariatschef i A-kassen, Linda Garlov. Metoden er en massiv individuel indsats.

Ledigheden blandt Dansk Journalistforbunds medlemmer er faldet stødt siden de hårde år først i 90'erne. Kurven falder ikke længere, men er stagneret og svinger nu omkring en fuldtidsledighedsprocent på 4,7.
Og det kan godt blive svært at få den bragt længere ned. Men sekretariatschef i A-kassen, Linda Garlov, mener, at lige netop inden for DJs område burde det være muligt at få en lavere ledighed.
»Overskuddet burde være der til at løfte de svageste,« siger hun og forklarer: »Det journalistiske område er rimeligt velorganiseret, og der er et meget veludbygget samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.«
»Der burde være plads til en, der måske skal fungere på lempeligere vilkår. På mange arbejdspladser er der lavet flotte aftaler for folk, der er ramt af sygdom. De kan være der på specielle vilkår. Det samme kunne man godt lave for arbejdsløse – prøve at tage nogle ind i jobtræning. Når man tænker på, hvor få mennesker, det egentlig handler om, så må vi kunne finde ud af det.«
A-kassen og DJ har nu sat en mere målrettet indsats i gang over for de omkring 125 langtidsarbejdsløse. Tidligere tiders gruppesnak om fremtiden er nu blevet afløst af længere, individuelle vejledningsmøder med de arbejdsløse.
»Sammen med den enkelte langtidsledige får vi kredset ind, hvad der lige præcis er hans eller hendes problem,« siger faglig sekretær i DJ, Mogens Blicher Bjerregård, der som medlem af DJs jobudvalg deltager i alle de individuelle vejledningssamtaler sammen med en repræsentant fra A-kassen og den beskæftigelsesansvarlige fra den kreds, som den ledige hører til i.
»For nogen er der et behov for uddannelse. For andre fører mødet måske til, at vi får nye ideer til, hvilke arbejdspladser i området, vi kan opsøge for at finde et sted, hvor den arbejdsløse kan komme i jobtræning. Eller måske skal vi gå helt andre veje. Vi må se i øjnene, at for nogen vil løsningen være en hjælpende hånd over i et helt andet fag,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Han mener desuden, at det er vigtigt, at forbundet og A-kassen træder hurtigt i aktion med en målrettet indsats, når arbejdspladser lukker. Det var netop, hvad man gjorde, da sportskanalen, TVS, lukkede i slutningen af januar.
»Det er lettere at få folk i arbejde, når hjælpen kommer hurtigt. Og psykologisk er det en fordel at holde sammen på folk,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Uden DJH-baggrund
85% af de langtidsledige har ikke den traditionelle journalistuddannelse. Nogle er totalt autodidakte – andre er kommet ind med en anden uddannelse, for eksempel som magistre. De kan ofte have svært ved at finde et nyt journalistisk job, hvis de mister det, de har.
»En del af dem har arbejdet som informationsmedarbejdere eller på magasiner med et snævert fagligt felt,« siger Linda Garlov. »De har begrænset mobilitet i sammenligning med dem, der har den brede ballast fra DJH. Med den vil du relativt hurtigt kunne falde ind i et nyhedsjob, selvom du ikke har nyhedserfaring. Det kan derimod være svært for en cand.mag., som måske vil være nødt til at rette blikket mod universitetsmiljøet – selv om vedkommende var glad for at være journalist,« siger Linda Garlov.
Andre har slet ikke nogen uddannelse at falde tilbage på, men bør nok alligevel vende blikket mod et andet fag eller en uddannelse. Og så er der en lille gruppe af uddannede journalister, som er kørt fast i ledigheden.
»De fleste af dem er helt almindelige folk, der kom ud fra skolen i starten af 90'erne, hvor det gik ad helved' til. De blev ledige i den periode – og så er årene gået, og det er blevet sværere og sværere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet, hvor de bliver overhalet af de nyuddannede. Det bør vi kunne løse nu,« siger Linda Garlov.
Hun peger på, at der er flere arbejdspladser, der skriger på arbejdskraft. Flere små redaktioner er kede af, at de ikke har fået en praktikant. Det kunne måske løse et problem for begge parter, hvis man tog en arbejdsløs ind i et jobtræningsforløb det halve år i stedet.
»Seks måneder er ofte en god længde – så kan den arbejdsløse nå at komme over den famlende fase, som vi alle oplever, når vi er nye i et job. Hvis perioden er for kort, vil det ofte føles som konstant at have et præstationskrav hængende over hovedet,« siger Linda Garlov og peger på, at det lidt længere forløb som regel også er til gavn for arbejdsgiveren og arbejdspladsen, fordi det kræver en vis indkøring, før den ekstra arbejdskraft giver en lettelse.
»Så hvis det ikke bare skal være et surt slæb for arbejdspladsen at tage folk i jobtræning, så er et halvt års tid en god periode,« siger Linda Garlov.

VikarTanken

VikarTanken er Dansk Journalistforbunds frivillige jobformidlingsordning – en kontakt mellem de medlemmer, der søger arbejde og arbejdspladserne.
Kernen i formidlingen er den elektroniske databank, hvor registreringen af de lediges kvalifikationer og ønsker danner udgangspunkt for kontakten mellem arbejdsgiveren og de relevante ledige.
Som regel vil arbejdsgiveren blive sat i forbindelse med tre ledige, der er kvalificerede til jobbet.
I 1997 formidlede VikarTanken 137 vikariater.
Indtil 10. marts i år har VikarTanken formidlet 37 vikariater.
DJ registrerer ikke, hvor mange af de formidlede vikariater, der fører til varige job.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen