Læger tør ikke ytre sig til offentligheden om kritisable forhold i sundhedsvæsenet af frygt for at blive fyret. Det mener en gruppe læger, som har dannet en forening, der skal sikre lægers ret til at sige deres meninger. Pressejurist mener, at alle offentligt ansatte har det samme problem.

Grundloven sikrer enhver ret til at ytre sig. Men det er ikke nok for de ansatte i sundhedsvæsenet, mener en gruppe læger. De har stiftet Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed (DSSLY).

Foreningen skal hjælpe læger til at turde at stå frem med deres kritik og rådgive læger i sager, hvor de udtaler sig om sundhedsvæsenet i offentligheden. På det stiftende møde blev det besluttet, at foreningen skal undersøge omfanget af problemet, og hvad det betyder for lægerne. Men at mange læger er presset til at holde mund, er formanden for foreningen ikke i tvivl om.

"Alle læger ved, at deres job og karriere hænger i en tynd tråd, hvis de ytrer sig kritisk til pressen. Og det bliver ikke bedre af, at mange læger er bange for pressen, fordi journalister normalt henvender sig, når der er gjort noget galt," siger læge og journalist Stig Ekkert, der er formand for den ny forening.

Bag foreningen står også en lang række fremtrædende danske læger, blandt andet professorerne dr.med. P.A. Krasilnikoff, dr.med. Niels Høibye og dr.med. Tom Bolwig.

Initiativtagerne mener, at en række eksempler viser, at lægers ytringsfrihed bliver knægtet af systemet. Efter dannelsen af DSSLY den 5. marts er der flere, som har henvendt sig for at fortælle om deres ubehagelige oplevelser i sundhedsvæsenet.

Blandt andet beskriver en ung læge sit første møde med en afdeling på Odense Universitets Hospital. Ledelsen på hospitalet besluttede, at patienter over 70 år skulle flyttes til en afdeling, der ikke kunne behandle eftervirkningerne af deres hjerneblødninger. Det betød reelt, at de gamle ikke blev behandlet, men kun fik medicin. Men pressen fik nys om det, og efterfølgende fik alle de ansatte mundkurv på af ledelsen.

Trusler
"Om det fik konsekvenser for læger eller patienter ved jeg ikke. Men det var ikke tilfredsstillende. Ingen ville rigtigt tage ansvaret," skriver lægen til DSSLY. Lægen vil gerne være anonym, men Stig Ekkert er bekendt med navnet.

Der er flere nye medlemmer af DSSLY, som kræver anonymitet omkring deres medlemskab. Og det viser, at der er et stort behov for foreningen, mener Stig Ekkert.

"Det siger jo alt. Læger har ikke reel ytringsfrihed."

Sagen, der for alvor satte skub i dannelsen af den nye forening, var truslerne mod embedslægen i Århus, Kate Runge.

Kate Runge udtalte sig kritisk til flere medier om forholdene på plejehjem i Østjylland, hvor beboere blandt andet gik med brugte bleer. Hun sammenlignede tilstandene med plejehjem i Rumænien, hvorefter hendes chef forsøgte at få hende forflyttet.

Stig Ekkert anmeldte efterfølgende Kate Runges chef til Lægeetisk Nævn for ukollegial opførsel.

"Pludselig ringede læger fra hele landet og støttede min anmeldelse. De fortalte, at de også konstant bliver trynet af systemet. Det sker simpelthen dagligt, at læger får mundkurv på," siger Stig Ekkert.

Men det er ikke kun på grund af sagen med embedslæge Kate Runge, at Stig Ekkert tog initiativet til DSSLY. Andre læger er blevet truet af hospitalets admini-stratorer.

En af dem var professor dr.med. Peter Krasilnikoff, som også er medstifter af foreningen. Han forlod sin stilling som professor på Hvidovre Hospital i 1998, fordi han konstant fik mundkurv på af ledelsen. Indlæggelsestallet var steget med 100 procent, uden at der blev oprettet en eneste ny lægestilling på den børneafdeling, han var leder for. Spædbørn måtte vente halve år på at blive undersøgt. Det ville Peter Krasilnikoff gerne indvie offentligheden i, men blev under "kammeratlige samtaler" presset af ledelsen til at holde kæft. Det gjorde han ikke. Han smækkede med døren og fortalte sin historie under stor mediebevågenhed.

Ytringspligt
DSSLY får opbakning fra pressejurist Oluf Jørgensen, der mener, at alle offentligt ansatte kunne bruge sådan en forening.

"Vi tror, vi har stor åbenhed herhjemme. Men sandheden er, at vi har et meget lukket offentligt sy-stem i forhold til vores nabolande," siger Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole.

Oluf Jørgensens antagelse bliver bekræftet af en undersøgelse, som pædagogernes fagblad Børn&Unge har lavet. Hele 19 af de 23 lokale fagforeninger i BUPL har kendskab til pædagoger, som er blevet presset til at holde mund.
Læge og journalist Stig Ekkert er overbevist om, at hvis patienterne fandt ud af, hvor meget lægerne egentlig kunne og ville gøre for dem – forudsat de fik lov af administratorerne – så ville politikerne ikke tøve længe med at følge trop.

Og lægerne skal ytre sig, mener han.

"Læger er faktisk forpligtet til at ytre sig om kritisable forhold. Vi afgiver jo lægeløfte, hvor vi lover at gøre alt, hvad vi kan for patienterne."

Det står også i Den Danske Lægeforenings etiske regler, at læger bør gøre offentligheden opmærksom på kritisable forhold.

At læger alligevel holder deres mund, skyldes også, at de ofte arbejder kort tid samme sted på grund af rotationsordninger i uddannelsesforløbet. Derfor har læger ikke et stærkt netværk, der kan bakke op, hvis de kommer på kant med ledelsen.

"Læger er samtidig i den specielle situation, at der kun er én arbejdsgiver, nemlig det offentlige. Og landet er så lille, at det rygtes lynhurtigt, hvis man får ry som brokkehoved," siger Stig Ekkert.

At ytringsfriheden for offentligt ansatte har trænge kår understreges af, at Folketingets Ombudsmand gentagne gange har indskærpet, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig om deres arbejde. Og det er ikke uden grund, siger Oluf Jørgensen.

"Det skader i højeste grad vores demokrati, at offentligheden ikke får kendskab til alle informationer og synspunkter. Grundlaget for at træffe beslutninger bliver dårligere både for borgere og politikere. Det kræver en kulturændring i det offentlige, hvis det skal ændres. Og den udvikling har jeg svært ved at få øje på," siger han.