search

Læger advares mod journalister

Et par journalister fik lov til at færdes frit blandt psykisk syge i tre dage. Det blev for meget for lægeforeningen, der nu har lavet en stærkt kritiseret pressevejledning for samtlige danske læger.

Hvis du ikke har tillid til en journalist, så sig nej.

Sådan lyder et af mange råd, som lægeforeningen netop har givet de 17.000 danske læger. Rådene er samlet i en pressevejledning, der giver lægerne en opskrift på, hvordan de bør omgås journalister.

"Nogle journalister har virkelig ædle motiver. Mens andre har mere kyniske tanker om at lave dramatik og kioskbaskere og sælge aviser i løssalg. Det er nødvendigt at beskytte læger og patienter mod de enkelte sorte får i journaliststanden," forklarer Tommy Østerlund, der ud over at være Den Almindelige Danske Lægeforenings informationschef også er journalist. Han har forfattet pressevejledningen, der efterfølgende er blevet sablet ned af både jurister og journalister.

"Ånden er helt forkert. Vejledningen opfordrer til lukkethed. Den kan bruges som et redskab for de læger, der ikke ønsker at være åbne over for pressen," siger Marion Hannerup, der er chefredaktør på den ugentlige avis om sundhedsvæsenet, Dagens Medicin.

"Hovedreglen er jo, at der er ytringsfrihed. Både læger og patienter har ret til at udtale sig. Det mangler simpelthen i vejledningen," siger pressejurist Oluf Jørgensen ved Danmarks Journalisthøjskole. Han er særligt fortørnet over, at lægerne opfordres til at lave skriftlige kontrakter i en række situationer.

"De kan være fine i enkelte tilfælde. Men det her er for bureaukratisk, mener pressejuri-sten, der tror, at vejledningen vil give mindre kontakt mellem pressen og sundhedsvæsenet.

 

Journalister på Sct. Hans
Særligt én begivenhed har udløst lægernes nye pressevejledning. Det var to journalisters besøg på Sct. Hans Hospital i Roskilde.

Simon Andersen og Pierre Collignon fra Jyllands-Posten fik lov til at gå løs tre dage på det psykiatriske sygehus sidste sommer. De måtte opholde sig på fællesarealer og tale med patienterne. Ledelsen vidste, at deres indgangsvinkel var kritisk. Sygehusledelsen og de to journalister lavede en klar aftale om, at patienter skulle godkende billeder og citater.

Men det var ikke godt nok for lægerne på de fire berørte afdelinger. De følte, at det var belastende med journalister på gangene. Samtidig klagede de over, at patienter, som ikke var interesserede i at tale med journalister, var tvunget ind på deres værelser.

"Det var en slags frivillig isolationsfængsling i to til tre dage," mener Hanne Mollerup, der er formand for lægeforeningens etiske udvalg og en af initiativtagerne til pressevejledningen.

De to journalister fulgte aftalerne. Men i en senere artikel brugte JP et billede af en patient fra Sct. Hans som genrebillede. Det var uden for aftalen og udløste en irettesættelse fra Pressenævnet.

"Vi opførte os ordentligt, i respekt for de psykisk syge, og derfor synes jeg, det er besynderligt og urimeligt at bruge vores ophold som undskyldning for at indføre nogle næsten offentlighedsfjendtlige retningslinjer," siger Simon Andersen. Han beklager fodfejlen, som røg i pressenævnet, men ellers mener han, at patienterne fik en enestående mulighed for at tale med pressen.

"Mange er hamrende utilfredse. Men de har i det daglige ingen mulighed for at komme med deres kritik," mener Simon Andersen. Han fik det klare indtryk, at patienterne havde det fint med besøget, mens personalet nogle steder ikke brød sig om journalisterne.

"Læger er generelt utrygge ved journalister. Derfor følte vi, at der var behov for en vejledning," svarer Hanne Mollerup. Hun understreger, at et væsentligt formål med at lave en pressevejledning er at gøre læger mindre bange for at gå i clinch med pressen.

 

To verdener
Pressevejledningen indledes sådan:

"Det giver i nogle tilfælde anledning til debat eller ligefrem konflikt, når medierne får adgang til at rapportere direkte fra sundhedsvæsenets arbejdspladser. Læger og patienter føler sig på skift i rollen som offer, og tavshedspligtens grænser bliver antastet."

Derefter bliver det understreget, at det altid er frivilligt, om en læge skal tale med en journalist. Men hvis lægen vælger at tale med journalisten, bliver lægen kraftigt opfordret til at lave en kontrakt.

"Og hvis man føler sig utryg og har fornemmelsen af, at de tager røven på en, så skal man lade være," tilføjer informationschef Tommy Østerlund, der ligesom resten af lægeforeningen ikke forstår kritikken af pressevejledningen. Han tror heller ikke, at vejlednin-gen vil gøre det sværere for pressen at få adgang til sundhedsvæsenet.

"Systemet vil beskytte sig selv," mener derimod Simon Andersen, JP. Han understreger, at han i princippet intet har imod en pressepolitik og roser, ligesom andre journali-ster og jurister, en ny "presseguide" fra Hovedstadens Sygehusfællesskab, som blandt andet kalder pressen "en vigtig samarbejdspartner".

"Den er god. Men det er Lægeforeningens ikke. Lægeforeningens vejledning er bare til at smide væk. Der burde stå, at læger har en forpligtelse til at stå frem," siger han.

Lægernes nye vejledning er vedtaget af Den Almindelige Danske Lægeforenings hovedbestyrelse. Den ligger nu på lægernes lukkede netværk, som alle danske læger har adgang til. Tommy Østerlund håber, at den vil få lægerne til at stille mere præcise krav til journalisterne.

Marion Hannerup, Dagens Medicin, håber derimod, at lægerne vil ignorere vejledningen. Hun synes, at sundhedsvæsenet er inde i en god udvikling, hvor flere og flere læger er åbne og kontaktsøgende over for pressen.

"Men det her er et skridt i den forkerte retning," siger hun.

Se vejledning her:

http://www.dadlnet.dk/2laegeforeningen/retogetik/vejledninger/etik/pressen.htm

http://www.hosp.dk/direktion.nsf/ResponseDokumenter/C4B5800E1D7074AEC1256A4E0030F527

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen