search

Lad os få fred

Moderen til pigen Roujan, der for tre år siden blev myrdet, fik et chok, da hendes datter pludselig igen var på Ekstra Bladets forside i sommer. Chokket blev til vrede, da det gik op for hende og hendes mand, at avisen uretmæssigt gjorde dem til venner med en mistænkt for datterens mord. »Løgnagtigt,« siger politiet om Ekstra Bladets historie.

Moderen til pigen Roujan, der for tre år siden blev myrdet, fik et chok, da hendes datter pludselig igen var på Ekstra Bladets forside i sommer. Chokket blev til vrede, da det gik op for hende og hendes mand, at avisen uretmæssigt gjorde dem til venner med en mistænkt for datterens mord. »Løgnagtigt,« siger politiet om Ekstra Bladets historie.

»Jeg var ligeglad. Jeg ville bare slå ham journalisten og smadre redaktionen på Ekstra Bladet. Og jeg var fuldstændig ligeglad med, hvad der ville ske med mig. Om jeg ville komme i fængsel, eller der ville komme nogle vagter og tage mig. Jeg ville slå på nogen, så de aldrig mere skriver noget forkert.«
Den spinkle 29-årige kvinde, Nazea Ismaeel, er stadig rasende, selvom der nu er gået mere end en måned, siden Ekstra Bladet igen bragte hendes familie i offentlighedens søgelys.
For tre år siden blev deres syv-årige datter, Roujan, brutalt myrdet i en opgang på Nørrebro. Den 15. juli i år er Roujan så igen på forsiden af Ekstra Bladet.
Anledningen er, at en klunser på Falster har taget sit liv – og på forsiden lyder rubrikken: »Mistænkt for Roujan-mord«, mens det inde i bladet under billeder af både Roujan og hendes forældre fortælles, at klunseren »var ven med Roujans forældre« og »Han besøgte oven i købet flere gange familiens bopæl.«
Det er for meget for Nazea Ismaeel, for hverken hun eller hendes mand har set denne mand før, og nu lyder det som om, de var gode venner med en mand, der måske er deres datters morder.
»Jeg køber avisen, men jeg kan slet ikke koncentrere mig om, hvad der står,« siger Nazea Ismaeel, der både taler og læser dansk flydende. »Så jeg får fat i en af mine danske veninder, som læser højt for mig. Jeg forstår det stadig ikke? En klunser? Vores ven? Og jeg kikkede rigtig, rigtig godt på billedet, sådan dybt, men jeg havde aldrig set ham før.«
Desuden slår det parret ud, at deres ansigter igen figurerer i avisen. Siden Roujan blev myrdet, er de flyttet til et andet sted på Nørrebro, og begge går stadig til psykolog en gang om ugen. Men de prøver at komme videre med deres liv.
»Hvor kommer den løgnehistorie fra? Hvorfor skal der spredes den mistanke om, at vi kender dårlige mennesker? Nu begynder folk igen at snakke, når vi går forbi. Hvorfor ringer de ikke til mig før de skriver den slags?« Nazea Ismaeel er fuld af spørgsmål.

Ingen undskyldning
Hendes første tanke er at tage ind og smadre alt på Ekstra Bladet. Senere vil hun dog blot snakke med journalisten Gorm Lindbjerg, der har skrevet historien, for at konfrontere ham med sine spørgsmål, så hun ringer gentagne gange – men han er ikke på redaktionen.
Efter at have fundet hans telefonnummer på oplysningen ringer hun til ham privat, men han svarer ikke. Og hun beslutter at snakke med danske venner, før hun igen kontakter avisen.
Nazea Ismaeel og hendes mand Resgar skriver i første omgang et læserbrev til Ekstra Bladet, hvor de beder om en forklaring på, hvorfor de igen bliver bragt frem, når historien ikke engang holder. Journalisten Gorm Lindbjerg svarer, at avisen blot har skildret politiets efterforskning.
Det er familien Ismaeel ikke tilfreds med.
»De forklarer ikke noget sted, hvorfor de skriver, at vi kendte den klunser. Og så skriver de ikke undskyld noget sted i det svar. Jeg synes, de skal skrive ‘Undskyld familien Ismaeel' med lige så store gule bogstaver hen over forsiden, som de brugte den 15. juli, da de skulle bruge vores datters billede og navn til at sælge aviser,« siger Nazea Ismaeel og fortsætter:
»Det er business. Det er fucking, bloody business, mand. Det vil jeg skide på. De tjener millioner af kroner bare på én dag på grund af mit billede og min datters billede. De skal betale en erstatning. Når de skal have penge op af lommerne, så passer de på en anden gang.«

Tragedien forfølger os
Derfor har Nazea og Resgar Ismaeel nu klaget til Pressenævnet – selvom de godt ved, at nævnet ikke idømmer økonomiske bøder.
Men de vil gerne have nævnets ord for, at Ekstra Bladets omtale er i strid med god presseskik.
I klagen henviser de til, at pressen har pligt til at kontrollere om oplysninger, der gives, er rigtige. Samt at ofre for forbrydelser og pårørende skal vises størst mulige hensyn, ligesom der ved gengivelse af billedmateriale skal vises hensynsfuldhed og takt.
Desuden skriver de, at det er uudholdeligt, at billedet af dem og deres afdøde datter igen og igen bringes – også i forbindelse med drab eller overgreb på andre børn:
»Vi blev udstillet på forsiden af Ekstra Bladet, dengang vores datter blev myrdet. Det var helt unødvendigt. Tragedien forfølger os, fordi vi hele tiden bliver genkendt. … værst var det den 15. juli i år … Vi er chokerede og dybt ulykkelige. Vi vil være i fred, og Ekstra Bladet skal lade vores datter i fred!«

Falbert afviser
Chefredaktør på Ekstra Bladet, Bent Falbert, afviser familiens klage:
»Det her handler jo om en uopklaret forbrydelse. Og der synes vi altså, at hensynet til offentligheden, som måske kan komme med nye spor, er vigtigere end hensynet til de efterladte.«
»Men i øvrigt er jeg ret forbavset over deres klage. De er selv stået frem, da mordet skete for tre år siden. Ja, de var næsten ivrige for, at vi skulle skrive noget mere, da sagen var ved at dø hen. Og de har aldrig bedt om fred før.«
»Det er rigtigt,« svarer Nazea Ismaeel, »men dengang vaklede jeg nærmest rundt i et evigt mørke. Jeg besvimede flere gange om dagen. Tabte mig, så jeg kun vejede 40 kilo, og jeg kendte ikke forskel på dag og nat. Vi vidste jo ikke, hvordan journalister arbejder. Vi prøvede bare alt, der kunne hjælpe med til at finde morderen. Men nu skal de altså ikke bare skrive om os uden at have talt med os.«
Journalist Gorm Lindbjerg er på ferie, og da Pressenævnet kræver svar inden 7 dage, har Bent Falbert svaret nævnet, at oplysningerne om, at Roujans forældre kendte den afdøde klunser stammer fra Københavns Politis Drabsafdeling.
»Det er direkte løgnagtigt,« siger vice-kriminalinspektør Ove Dahl. »Jeg blev ringet op af Gorm Lindbjerg den 14. juli klokken 20 og kunne kun bekræfte, at vi undersøgte, om der var en forbindelse mellem klunserens selvmord og andre dødsfald, deriblandt Roujan-sagen. Men jeg er aldrig blevet spurgt, om der var en venskabsforbindelse mellem Roujans familie og klunseren. Og jeg blev stiktosset, da jeg så Ekstra Bladets forside næste dag. Det her er bunden!«
»Jeg forstår godt, at Roujans forældre har klaget. De burde have en kæmpeerstatning,« siger vicekriminalinspektør Ove Dahl.
Falbert, kunne man ikke have ventet med historien – og så tage det særlige hensyn til en skrøbelig familie?
»Jeg ved ikke med sikkerhed, hvem Gorm Lindbjerg har talt med hos politiet, men jeg er sikker på, at vores journalist har hold i sin påstand, når han skriver det så manifest. Men jeg indrømmer, at det havde været naturligt, at man havde kontaktet familien, inden historien gik på. Desværre er Lindbjerg på ferie, så jeg ved ikke, om han havde forsøgt at få fat i dem.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen