Her er seks værktøjer til at udvikle idéer på redaktionen. Idéudvikling skal sættes i system, forklarer tidligere redaktør Palle Steffensen.

IDÉER. Journalister sukker efter gode idéer, men bruger ikke tid på at udklække dem. De gemmer sig hellere bag vanetænkning. Men med lidt systematisk idéudvikling får man nemt de kreative ideer til at blomstre på redaktionen.
Det er budskabet i bogen "Flere og bedre idéer" af kommunikationsrådgiver og tidligere DR-redaktør Palle Steffensen, som giver 12 konkrete værktøjer til at udvikle kreative idéer på redaktionen. Det kræver blot, at man lærer sig nogle værktøjer – og at "djævlens advokater" på redaktionen bliver omvendt til at lege med i stedet for at skyde idéer ned.
»Min pointe med bogen er, at det kræver disciplin og teknik at bryde vanetænkningen, og man bliver nødt til at skabe rammerne på redaktionerne for, at de gode idéer kan overtage vanetænkningen,« forklarer Palle Steffensen.
Journalisten valgte de seks bedste værktøjer fra "Flere og bedre idéer", tog rollen som djævlens advokat og lod Palle Steffensen svare igen.

1: Vend idéen om ved at finde modsætningen til det, du er i gang med.

– Vi danskere er da ellers opdraget til at være selvstændigt tænkende og ikke godtage gængse sandheder.
»Man skal bare åbne en avis eller tænde for tv'et, så ser man, at journalister oftest følger de vante veje og ikke sine egne. Lige nu har vi finanskrise, som går ud over rigtig mange mennesker, men måske kunne man vende den om og se på, om krisen måske kan være godt for noget. At man måske får andre værdier end de materielle. Ved at vende de indlysende sandheder om får man pludselig nogle andre aspekter at arbejde med.«

2: Gå til kanten ved at trække dit emne derud, hvor det både kan være udfordrende, farligt, pinligt og provokerende.

– Hvad gør man, hvis man ikke er Morten Sabroe eller har en position, hvor det er okay at provokere?
»For mig handler provokation om at arbejde med nogle dilemmaer ved at sætte noget på spil. Forleden havde jeg en workshop med Københavns Radio, hvor jeg sagde til dem: »I tænker sgu så traditionelt, se nu at overraske mig.« En morgen tog de mig på ordet ved at sætte deres børn ind som studieværter, og det blev til en mindre sag i DR's ledelse. Men det overraskede garanteret også lytterne.«

3: Zoom ind og zoom ud ved at se dit emne helt tæt på, fra siden, fra oven og fra alle tænkelige sider.

– Ser man for tæt på, bliver det personfikseret. Ser man for langt fra, bliver det akademisk. Er det ikke nemmere
at finde balancen ved at gå middelvejen?
»Forleden havde Berlingske Tidende en artikel, hvor de betragtede den danske bandekrig ved at se på New York, som tidligere har bekæmpet bandekrige. Her fik Berlingske Tidende sat den danske bandekrig ind i et større perspektiv. Metro
Xpress havde ligeledes en artikel, hvor skatteforliget blev præsenteret med fire case-historier, som man nemt kunne identificere sig med og dermed nemmere forstå de personlige konsekvenser af forliget. Pointen er, at man ikke behøver lave den oplagte historie, men kan skifte mellem perspektiver.«

4: Brug din fordom som et springbræt til at udvikle og gå videre med din idé.

– Er idéudvikling ikke blot for mediekonsulenter uden virkelighedssans for den pressede dagligdag i medieverdenen?
»Fordomme er et fantastisk redskab, som kan bruges til alt, hvis man sætter sig for at prøve dem af. En skrøne lyder, at pølsemænd tisser ned i vandet til pølserne i stedet for at gå på toilettet. Jeg har selv foretaget feltstudier på historien og ved derfor, at pølsemændene bruger det nærmeste offentlige toilet eller har en aftale med de nærliggende butikker, hvor de kan få lov til at bruge toilettet. Jeg brugte således en typisk fordom til at afmontere en gængs "sandhed".«

5: Når du løfter en sten, skal du være bevidst om en utilsigtet effekt ved en idé og gå videre i den nye retning.

– Kommer man ikke nemt til at blafre i vinden og blive
skubbet frem af kilderne?
»Man skal turde blive ved med at undre sig over de ting, man allerede ved, og turde ændre sine historier undervejs. Jeg så forleden et indslag i TV-Avisen, hvor de fortalte, hvorfor politiske ordførere står i baggrunden, når en minister præsenterer politiske forlig på tv: Ordførerne vil gerne ses. Den type historier huskes lang tid efter vejrudsigten og er skabt af en vilje til at holde fast i de registreringer, man gør sig undervejs.«

6: Bryd vanen ved at være bevidst om at bryde dine vaner – hvis du plejer at dreje til venstre, så drej til højre.

– På Journalisten plejer vi at sige, at der ikke er noget, "vi plejer at…"
»Alle siger, de er innovative og ikke har en "vi plejer"-kultur. Hovedbudskabet med min bog er netop, at der reelt ikke foregår idéudvikling på de fleste redaktioner, men at man i stedet læner sig op ad det, der allerede eksisterer. Hvor mange redaktionsmøder starter ikke med "er der nogen, der har noget?" I stedet kunne man spørge "er der nogen, der har oplevet noget spændende på vej til arbejde?" Jeg synes, at alle redaktionsmøder burde starte forskelligt hver eneste dag, så man får en ny tilgang til tingene, og journalisterne udfordres langt mere.«

"Flere og bedre idéer" udkommer den 31. marts på
Forlaget Ajour.