Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:15 25.01.2024 Christian Lindhardt

Los Angeles Times fyrer en femtedel af redaktionen

Los Angeles Times, der er en af de største aviser i USA, har fyret 115 medarbejdere, hvilket svarer til en femtedel af de ansatte. Det skriver avisen, på sin hjemmeside.

Det er den største fyringsrunde i avisens 142-årige historie og skyldes flere år med store underskud. Sidste år tabte avisen mellem 200 og 275 mio. kroner.

Tidligere på måneden forlod avisens administrerende direktør posten, og to ledende redaktører er også trådt tilbage. Samtidig nedlagde medarbejderne i sidste uge for første gang i avisens historie arbejdet i protest mod de forudsete nedskæringer.

Ifølge NiemanLab rammer besparelserne især LA Times’ redaktion i Washington og en række projekter særligt målrettet unge.

SENESTE NYT

Flere nyheder