search

Kvoter for indvandrere på billeder i Sydsvenskan

På det store Malmö-dagblad Sydsvenskan har man sat sig konkrete mål for, hvor mange indvandrere der skal optræde på avisens billeder. Tilsvarende er der mål for fordelingen af kvinder og mænd.

På det store Malmö-dagblad Sydsvenskan har man sat sig konkrete mål for, hvor mange indvandrere der skal optræde på avisens billeder. Tilsvarende er der mål for fordelingen af kvinder og mænd.

18,8 procent af befolkningen i Skåne har en ikke-nordisk baggrund. Derfor bør 18,8 procent af de personer, der optræder på Sydsvenskans billeder, være af ikke-nordisk baggrund. Sådan lyder de konsekvente måltal, som den svenske avis har sat for sig selv.

Og det er ikke de rene skåltaler. Der bliver nemlig lavet målinger, der skal undersøge, om man lever op til sine egne målsætninger.

Dette er konsekvensen af en fokuseret 'mangfoldigheds-indsats', som nu har stået på i to et halvt års tid.

»Der er mange personer på avisen, der mener, vi bør gøre noget aktivt. Og så er vores chefredaktør, Daniel Sandström, gået ihærdigt ind i arbejdet. Så meget at en stor mangfoldigheds-indsats er blevet et kriterium for at få bedre løn,« fortæller nyhedsredaktør Jonas Nyrén.

Han er en af tovholderne i den arbejdsgruppe, der er blevet nedsat på tværs af Sydsvenskans forskellige afdelinger. Her har man udarbejdet en policy, og så diskuterer man løbende, hvordan man kan fremme mangfoldigheden i spalter og på billeder.

»Det handler både om køn, alder, etnicitet og funktionshæmmede. Det, vi viser i avisen, skal være så tæt på den virkelighed, vi har uden for vores vægge, som muligt. Så vi forsøger at gøre folk bevidste om, hvem de interviewer og fra hvilke områder, så man undgår at stå tilbage med de samme stereotyper,« fortæller Jonas Nyrén.

De helt konkrete måltal er kun blevet sat på indvandrere og så på kønsfordelingen, hvor målet selvsagt er fifty-fifty, både hvad angår kvinder/mænd, der optræder som kilder, og hvem der optræder på billederne.
Ved de seneste målinger, Sydsvenskan har foretaget, viser tallene en overvægt af mænd både på billeder og som kilder, hvor de udgør henholdsvis 61 og 63 procent.

Hvad angår personer med ikke-nordisk herkomst – som er det kriterium, arbejdsgruppen har valgt – så viser den seneste måling 21 procent på avisens billeder, hvormed man altså ligger over målsætningen set i forhold til hele Skåne.

Hvad angår antallet af indvandrere, der optræder som kilder, er man ikke begyndt at måle disse endnu.

»Det er naturligvis en mangel. Men målet er der i princippet stadig – nemlig at det skal afspejle de 18,8 procent, der er i befolkningen. Vi har bare ikke målt på det,« siger Nyrén.

Det er dog ikke uden diskussion, at måltal og målinger er blevet indført.

»Ikke alle syntes, det var en god ide. Argumentet har for eksempel været, at målingen alligevel ikke bliver korrekt. Og det føles også lidt mærkeligt, at man sidder og deler folk op i nordiske og ikke-nordiske på den måde. Men jeg synes selv, at det giver god mening. Og hellere det end bare at forhold sig passivt,« siger Nyrén.

Han slår fast, at mangfoldigheds-målsætningen ikke skal være afgørende for, hvilke historier man dækker, og at der er forskellige måder, man vælger at løse opgaven på. For eksempel har man på sportsredaktionen valgt at se mere på, hvor ofte der er omtale af kvinde-idrætter, frem for antallet af kvinder og mænd der optræder som kilder.

Der er ikke nogen sanktioner, hvis man ikke lever op til målene, men det kan godt være noget, man tager en snak om med den pågældende afdeling.

»Vi har overvejet det, men vi vil hellere have det som en stimulans frem for et hårdt regelværk. Og vi tror, vi har skabt en grundlæggende opmærksomhed, som har haft en god effekt,« siger Jonas Nyrén.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen