Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:01 22.03.2022 Sandra Kaarsgaard

KVINFO-undersøgelse kritiserer advokatundersøgelser

De advokatundersøgelser og -ordninger, der sættes i værk, når der på en virksomhed opstår problemer med seksuelle krænkelser, er ikke gode nok. Tilliden til undersøgelserne er lave, formålet er uklart, og vigtige spørgsmål bliver ikke behandlet.

Det mener KVINFO på baggrund af en ny undersøgelse af erfaringerne med brug af advokatundersøgelser ved seksuelle krænkelser.

På baggrund af undersøgelsen anbefaler KVINFO, at advokatundersøgelser skal være transparente med klar afgrænsning, og at både interviewere og undersøgelsernes udformning har øje for almindelige traumereaktioner.

Derudover anbefaler KVINFO, at man skal sikre, at krænkede personer har tillid til, at de modtager samme beskyttelse som ’krænkere’.

”Hvis advokatundersøgelser og -ordninger skal være brugbare værktøjer, så skal de fungere sådan, at krænkede faktisk vil bruge dem,” skriver Henriette Laursen, direktør for KVINFO, i en pressemeddelelse om undersøgelsen.

Undersøgelsen baserer sig på kvalitative interviews og skriftlige bidrag fra kvinder og mænd på arbejdspladser af forskellige størrelser og inkluderer både omfattende undersøgelser og enkeltsagsadvokatundersøgelser.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder