Den kendte forfatter og feminist Liza Marklund mener, at krigen mellem Expressen og Aftonbladet i Sverige blev afgjort af kvinderne. Hun overdriver tallene og forsimpler sagen, lyder svaret.

KØNSKAMP. 1994 var der et kvindeoprør på tabloidavisen Expressen i Sverige. Kvinderne havde fået nok. Mændene sad på de magtfulde poster på avisen, og de kunne ikke lide, at kvinderne skrev om kvindeting og blev gravide.
Det skriver forfatter og journalist Liza Marklund i kvindekampsklassikeren "Der findes et særligt sted i helvede til kvinder, der ikke hjælper hinanden" fra 2005. Konflikten endte brutalt.

»I efteråret 1994 gjorde man noget ved problemet og skilte sig af med lidt over 40 af de kvindelige medarbejdere i ét hug. Man udbetalte ganske simpelt et tocifret millionbeløb i fratrædelsesordninger for at slippe af med dem,« skriver hun.

Men det skulle mandecheferne, der blev kaldt fløjlsflokken, aldrig have gjort. I årene efter gik det drastisk nedad for avisen, der mistede halvdelen af oplaget og var på randen af konkurs. Imens satsede en anden avis på at ansætte og skrive til kvinder, og de blev belønnet med fremgang. Spørgsmålet er, om historien er sand? Meningerne er delte.
Talsmand for journalisternes klub på Expressen, Olle Fors, kan slet ikke genkende slagets proportioner. De fleste fratrådte journalister var mænd, og der var kun 20 kvinder, fremgår det af journalistklubbens blad fra 1995. Olle Fors mener, at Liza Marklund forenkler.

»Det handlede ikke primært om kønsspørgsmålet, det handlede om elendig ledelse. Det handlede også om, hvordan man behandlede journalisterne på Expressen – både de mandlige og de kvindelige,« siger han.

LIZA MARKLUND understreger, at ikke alle de fratrådte var medlem af journalistklubben og fastholder, at Expressen mistede langt flere kvinder end mænd – procentvis altså.

»Der arbejdede nemlig betydeligt flere mænd end kvinder på Expressens redaktion, så hvis 50 procent af dem, der gik, var kvinder, så blev det et meget større tab af kvinder end af mænd,« siger hun.

På Aftonbladet er der klangbund for Liza Marklunds udlægning af kvindernes rolle i aviskrigen. Imens Expressen sejlede mod afgrunden, lancerede Aftonbladet onsdagstillægget 'Kvinna', hvor de skrev målrettet for kvinder.

Monica Gunne var redaktør på 'Kvinna'. Hun fortæller, at salget af avisen om onsdagen steg med 10.000 det første år. Gunne mener, kvinderne var en afgørende faktor i aviskrigen – som Aftonbladet vandt, da de overhalede Expressen som Sveriges største avis i 1997.