search

Kvinder med slør – og uden

  Lone Kühlmann og Tine Harden har mødt usædvanlige kvinder og afprøvet egne grænser i Syrien. Med en ny bog vil de bringe nuancer ind i indvandrerdebatten - i modsætning til Jyllands-Posten og TV 2, som får hårde ord med på vejen fra den tidligere bestyrelsesformand. KULTURMØDE. Det er fredag aften ved solnedgang.

Lone Kühlmann og Tine Harden har mødt usædvanlige kvinder og afprøvet egne grænser i Syrien. Med en ny bog vil de bringe nuancer ind i indvandrerdebatten – i modsætning til Jyllands-Posten og TV 2, som får hårde ord med på vejen fra den tidligere bestyrelsesformand.

KULTURMØDE. Det er fredag aften ved solnedgang. I skjul under sorte altdækkende abbaya'er er Tine Harden og Lone Kühlmann sammen med titusinde shia-pilgrimme på vej ind i moskeen Sayyida Zaynab i udkanten af Damaskus. I kvindernes afdeling er tusinder af kvinder omkring dem nærmest i ekstase. Hyler, græder og banker sig på brystet.

»Det var skræmmende ud over alle grænser,« fortæller Tine Harden.

Bagefter lugtede hun anderledes. Angstens sved. En personlig oplevelse, som hun beskriver som helt grænseoverskridende.

»Jeg turde ikke tage mit kamera frem. Jeg havde det inde under sløret og klamrede mig til det. Det er jo klassisk at hive kameraet op foran, så er du en anden. Men her var jeg mig. Og jeg ville aldrig turde tage billeder dér.«

Besøget i moskeen er et af fotograf Tine Hardens første møder med Syrien, få dage efter at hun er ankommet for sammen med journalist Lone Kühlmann at lave bogen »Med slør – og uden«, som netop er udkommet.

Bogen følger deres møde med vidt forskellige syriske kvinder. Den travle tv-vært Kinda. Bhou-thaina, der skrev en kritisk bog om arabiske kvinder og derefter til alles overraskelse blev udnævnt til rådgiver for præsidenten. Handicappede Rasha, der er vægtløfter og har vundet flere mesterskaber. For bare at nævne nogle.

En meget personlig bog, siger de begge. Som har fået Lone Kühlmann, til efter mange år som forfatter, for første gang at vælge jeg-formen.

»Jeg synes, bogen er blevet bedre sådan. Men jeg synes, det er svært at skrive jeg. Det er at overskride en grænse, når du ud over journalist også bliver et menneske.«

Hun er sikker på, at hun havde valgt en mere traditionel journalistisk form, hvis hun havde været af sted alene. Men deres intense diskussioner undervejs og de kvinder, de har mødt, gør det til en meget personlig oplevelse. Bogen kan ses som deres indlæg i debatten om 'de fremmede', en debat de mener, savner nuancer – også i medierne.

Hvordan fandt de sammen? Svaret viser sig at pege på en blanding af tilfældighed og lyst til at arbejde sammen. Lone Kühlmann har tidligere været i Syrien helt for egen regning og fået gode kontakter via Det Danske Institut i Damaskus. Tine Harden havde taget et friår fra sit job som fotograf på Politiken og kontaktede i efteråret 2003 Kühlmann.

– Hvad tænkte du, da Tine Harden spurgte, om I skulle lave en bog sammen?

»Jeg tænkte, at her havde jeg mulighed for at arbejde sammen med en af verdens bedste fotografer. Jeg var også lidt nervøs, for jeg ved jo, at hun er fuldstændig umulig,« siger Kühlmann.

Tine Harden griner højt:

»Jeg tror, vi begge to har ædt nogle kameler.«

– Hvad var det sværeste ved at arbejde sammen med Lone Kühlmann?

»Lone skal lære at stole på andre mennesker. At man har forskellige måder at arbejde på. At jeg måske ikke giver udtryk for, at noget er superfedt lige fra starten. Men har min egen stille og rolige måde. Og at jeg når et resultat på en anden måde end Lone. Hvis vi skal lave noget sammen igen, så tror jeg, der vil blive taget nogle diskussioner, før vi går i gang.«

Lone Kühlmann, for en gang skyld tøvende: »Jeg sidder og lytter. Min form er nok, at jeg bliver meget entusiastisk. Og der har Tine det mere med at gå tre skridt tilbage og sige 'er det her nu interessant?'«

– I var ikke i tvivl om, at jeres fokus skulle være kvinder?

»Nej, det var mit fokus fra starten. Jeg synes, man aflæser et samfund på, hvordan kvinderne har det. Men faktisk har vi talt om, at vi har fokuseret for ensidigt. Næste gang vi laver noget sammen …«

Pause og blik til Tine Harden. Som griner. Jo, de vil gerne lave noget sammen igen.

»… så vil vi have både hun- og hanhunde med. Fordi mænd er en vigtig faktor i kvindernes liv.«

Tine Harden: »Faktisk prøvede jeg bevidst at undgå at få mænd med på billederne. Men ser du i bogen, så er de der alligevel i baggrunden.«

Hvad vil de os med den bog?

»Jeg vil gerne vise, at det er individer, det handler om. Man kan ikke sige: De er sådan. Der er kæmpeforskelle,« siger Lone Kühlmann.

Hun har som ordstyrer på mange møder hørt 'så utrolig meget vrøvl fra alle sider', mødt stor uvidenhed om islam og savnet nuancerne.

Tine Harden:

»Jeg håber jo, at det kan føres over på indvandrerkvinder i Danmark, at man bedre kan forstå deres liv.«

Netop i de dage, hvor bogen udkommer, er medierne fyldt med debatten om Jyllands-Postens 12 tegninger af Muhammed. Og Kühlmanns reaktion kommer prompte:

»Jyllands-Posten siger 'se hvor dumme de er. De kan virkelig ikke tåle noget'.«

Hun fortsætter:

»Ligesom Triple A-sagen. Jeg er glad for, at jeg ikke længere er formand for TV 2s bestyrelse. Jeg læste lige i går, at min efterfølger mener, at han ikke som bestyrelsesformand kunne gå ind og gribe ind i det programmæssige. Jeg var gået ind – og det står jeg ved – og forlangt, at vedkommende blev fyret, og hvis direktøren ikke havde ville det, så havde jeg fyret direktøren.«

– Hvordan ser du parallellen?

»Det er et indslag, som udelukkende er bragt for at skabe konflikter og kaos i samfundet. Nu var det ikke engang sandt. Det gør det kun værre. Jeg mener ikke, det er mediernes opgave at fremstille indvandrerne som engle. Det er mediernes opgave at afspejle virkeligheden, som den ser ud. Det er ikke mediernes opgave at gå ind og grave grøfter, fordi der er seertal i det.«

»Og det er fuldstændig det samme med Jyllands-Posten. De vil provokere. Provokationer kan være udmærket. Men hvis det skaber uoverstigelige konflikter i samfundet, så er det ikke provokationen værd.«

– Hvad er det så?

»Så er det dumt i bedste fald. Og i værste fald ondt.«

Tine Harden har siddet tavs og lyttet. Kühlmann vender sig mod hende:

»Men du havde da taget et billede af Muhammed, hvis vi havde set ham, ikke?«

Stort grin fra Harden: »Nej, jeg havde tænkt: Det er en mand, han kan ikke komme med.«

»Med slør – og uden. Kvinder i Syrien« (Gyldendal, 295 sider) er udkommet.

  • Lone Kühlmann
    har blandt andet arbejdet som journalist for TV-A og Radioavisen, været redaktør på Alt for Damerne og 1994-99 bestyrelsesformand for TV 2. I dag forfatter og foredragsholder.
  • Tine Harden
    er fotograf. Har vundet mange danske og internationale priser. Har arbejdet 19 år for Politiken. I dag freelance.
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen