”Jeg tror, vi kvinder har større tendens til at være kontrollerede, perfektionistiske og detaljeorienterede. Vi skal være mere sådan: ’Fuck it. Prøv det, begå nogle fejl, og lær af det’,” siger 40-årige Le Gammeltoft.

Hun startede i 2014 Heartbeats, der dengang var en online radio. I dag er det et online kulturmedie med artikler, radio, podcasts og video. Hun fortæller, at hun møder mange seje kvinder ”derude”. Men hun oplever også ofte et forkert fokus, når kvinder deler ud af deres erfaringer.

”Mange kvindelige iværksættere fortæller stadig om pinlige situationer, hvor de havde mascara over det hele, eller håret sad forkert. Jeg tænker seriøst: For fuck sake, hvordan vil I blive taget alvorligt som virksomhedsejere, hvis det handler om jeres forfængelighed eller om, hvordan jeres hår har siddet?” siger Le Gammeltoft – og fastslår: ”Kvinder må fucking tage sig sammen.”

”Jeg oplever at blive kaldt naiv og idealistisk”

26-årige Kirstine Leth Schütze stiftede i 2015 mediet Papercut Issues, der igennem alt fra digte og videoer til selfieserier og live-arrangementer behandler tematikker, der fylder hos unge mennesker.

Hun er overrasket over, at kun hver fjerde iværksætter er kvinde.

”Men måske det har noget at gøre med det billede, der ofte males af ledere og entreprenører. Det fremstår som et maskulint felt. Jeg har selv været interesseret i at bringe noget mere sårbart med ind i min lederrolle,” siger hun.

Kirstine Leth Schütze fortæller, at hun spejler sig i mange andre nystartede projekter, der er startet af kvinder. Men når hun søger om penge til Papercut Issues, er det ofte til møder, hvor der primært sidder mænd rundt om bordet. Og der føler hun, det kan være svært at passe ind.

”Der er nok også nogen, der ser det som en fordel, at jeg rummer en ung og feminin energi. Men jeg har nogle gange følt, at jeg er blevet sat i den boks, at jeg kan være deres datter, og jeg oplever at blive kaldt naiv og idealistisk. Det kan selvfølgelig både have noget med mit køn og min alder at gøre,” siger hun.

”Det kræver, at du ikke tager et års barsel”

Lea Korsgaard på 39 år er medskaber af det digitale medie Zetland fra 2012.

”Som iværksætter skal man have evnen til at sige: ’Jeg kan forestille mig noget, der ikke findes, og det bliver virkelig fedt’,” siger hun.

”Historisk har det været kvindens opgave at tage sig af det, der var. Så måske er det stadig sådan, at kvinder generelt er dårligere til at forestille sig det ukendte og etablere en ny verden inde i hovedet,” siger Lea Korsgaard.

Hun forstår udmærket, hvorfor der ikke er flere kvinder, der bliver iværksættere.

”Det kræver, at du ikke tager et års barsel. Og det kræver, at du nogle gange er væk fra dine børn onsdag, torsdag og fredag aften. Der er da også en drift inde i mig, der ville ønske, jeg kunne sidde derhjemme og læse en bog med min dreng i stedet for at jorde til Jylland igen og igen,” siger Lea Korsgaard.

”Kvinder kan være bedre chefer. Især når vi er blevet mødre”

Le Gammeltoft mener, at kvinder er savnet som iværksættere. For kvinder har, mener hun, især én værdi, der er vigtig for at blive en god iværksætter og leder af en større virksomhed: Empati.

”Det er vigtigt at kunne motivere sine ansatte, og det handler både om retning og strategi, som ofte forbindes med mandlige egenskaber. Men det handler jo også om at kunne være et ordentligt menneske over for sine ansatte. Om at kunne mærke, om de trives. Er der noget, der ikke fungerer? Er der nogen på holdet, der ikke kan sammen?” siger hun.

”Kvinder kan være bedre chefer. Især når vi er blevet mødre. Vi har en empati og en menneskelig forståelse, der er virkelig vigtig for moderne chefer,” siger hun.

”Det kommer nok mere naturligt til os kvinder at arbejde med den del af os selv. Men på netværksmøder kan jeg mærke, at det begynder at gå op for mændene, at den side også er vigtig,” siger hun.

Virksomhed eller hobby

I dag har Zetland cirka 25 ansatte, og målet for Lea Korsgaard er ikke nødvendigvis en større virksomhed eller flere medarbejdere – men en større omsætning.

Hun fortæller, at holdet bag Zetland er blevet modnet med årene. Og hun forklarer, at modningsprocessen primært handler om en finansiel forståelse.

”Det har heller aldrig været størrelsen på min månedsløn, der har drevet mig. Men hvis du vil lave en succesfuld virksomhed, der gør en forskel for dem, der betaler for dit produkt, så kan man ikke sidde og vente på, at nogen opdager, hvor fedt ens produkt er,” siger hun.

”Du kan ikke bare trække på skulderen over, at din idealisme skal finansieres af nogle penge. Hvis du ikke kan finansiere idéen, få en forretning op at køre rundt om den og rent faktisk få den ud til de mennesker, den skal gøre en forskel for, er din idealisme bare et spændende lille hobbyprojekt for dig selv,” siger hun.

Man er nødt til at erkende, at man ikke både kan være iværksætter og leder af en virksomhed og samtidig have et stort og rigt liv ved siden af.

Lea Korsgaard,
medskaber af Zetland

Mere en hjertesag end en god forretningsmulighed

Hos Heartbeats er der i dag omkring 16 ansatte. Og målet er klart.

”Vi vil være Danmarks vigtigste kulturmedie,” siger Le Gammeltoft.

”Vi har lavet en virksomhed, der skaber ringe i vandet. Så kan vi diskutere, hvornår man er lykkes. Er det, når man har overskud? Eller er det, når man laver et impact? Jeg føler helt klart, at vi laver et impact. Men vi har ikke overskud endnu,” siger hun.

Ligesom Lea Korsgaard var det heller ikke udsigten til guldmønter, der fik hende til at sende Heartbeats i luften.

”Jeg gik fra musikbranchen, som var nedadgående, til mediebranchen, som heller ikke klarede det godt. Det var måske lidt dumt. På den måde er jeg ikke en god iværksætter, for så burde jeg nok have fundet et område, der var mere på vej op,” siger hun.

Hun beskriver kulturmediet som en hjertesag frem for en god forretningsmulighed.

”Kulturen er blevet skåret og skåret rundt omkring i mediebilledet, og jeg tænkte: Hvad helvede foregår der? Jeg mener, det er forkert, at medier skærer kulturformidlingen fra, bare fordi man ikke kan se det direkte afkast med det samme,” siger hun.

Et kærlighedsprojekt

Kirstine Leth Schütze synger med på samme melodi som Lea Korsgaard og Le Gammeltoft, når hun skal svare på, hvad drivkraften var for at starte Papercut Issues.

”Da vi begyndte, var det klart et kærlighedsprojekt. Det var bundet op på ønsket om at ville ændre noget. Min daværende makker, Ida Bom, og jeg ville skabe et medie, hvor vi selv – og mange andre unge – kunne føle os spejlede,” siger hun.

”I starten havde vi meget lidt idé om, hvordan det forretningsmæssige skulle gribes an,” siger Kirstine Leth Schütze.

Papercut Issues er drevet af frivillige kræfter. Både de mange unge, der bidrager med indlæg, og redaktionen selv. Men Kirstine Leth Schütze har måttet erkende, at frivilligheden ikke er en bæredygtig levevej.

”Efter at jeg er blevet ældre og mere erfaren, er det gået op for mig, at jeg er nødt til at give det forretningsmæssige rigtig meget plads for at kunne efterkomme min vision,” siger hun.

Indtil nu har det været muligt for mediet at udkomme, fordi så mange unge har været villige til at arbejde gratis.

”Men på et tidspunkt slipper kræfterne jo op. Folk kan få stress af at kombinere studie, arbejde og et frivilligt projekt om aftenen,” siger hun.

Kirstine Leth Schütze tror ikke, at mediets målgruppe kommer til at betale penge for at klikke sig rundt. Derfor skal redaktionen tjene penge på andre måder. For eksempel skal den fokusere mere på indtægtsgivende aktiviteter og arrangementer.

”Vores kerneredaktion bliver nødt til at få en løn, så den kan leve af arbejdet med Papercut Issues. Jeg har set for mange, inklusive mig selv, der har været for domineret af en stresset hverdag,” siger hun.

I øjeblikket arbejder Kirstine Leth Schütze på en bar i weekenden – og nogle gange i hverdagene.

”Alle andre timer bruger jeg på det her. Men jeg tror ikke, jeg kan blive ved med at leve på denne måde mellem flere jobs, som jeg har gjort gennem de seneste to år. Det kan godt ende med at udhule ens hverdag, og derfor er jeg også nødt til at blive mere ambitiøs i forhold til at tjene penge på det nu.”

Kvinder kan være bedre chefer. Især når vi er blevet mødre. Vi har en empati og en menneskelig forståelse, der er virkelig vigtig for moderne chefer.

Le Gammeltoft,
stifter af Heartbeats

”Man ofrer jo noget hele tiden”

Alle tre kvinder kender til at investere sig selv for at få virksomheden til at lykkes. Og for både Lea Korsgaard og Le Gammeltoft har det betydet næsten ikke eksisterende barselsorlov.

”Jeg fødte Lilja i sommeren 16. Hun var min nummer to, og jeg havde meget kort barsel. Hurtigt begyndte jeg at arbejde hjemmefra og komme ind på kontoret et par gange i ugen. Jeg havde kravlegård, barnevogn, højstol og det hele på kontoret,” siger Le Gammeltoft.

”Man ofrer jo noget hele tiden. Både mig og min mand sidder begge derhjemme og arbejder om aftenen, når børnene er lagt i seng. Og er afsted i weekenderne. Men hvis man fokuserer for meget på, hvad man ofrer, skal man lade være med at starte sit eget,” siger hun.

Også Lea Korsgaard har erfaret, at der ikke er tid til barsel, når man starter egen virksomhed.

”Da jeg var på Politiken, havde jeg barsel og tog otte måneders barselsorlov med min ældste søn. Mine to andre barselsorlover er gået op i hat og briller, siden jeg er startet med Zetland,” siger hun.

”Man er nødt til at erkende, at man ikke både kan være iværksætter og leder af en virksomhed og samtidig have et stort og rigt liv ved siden af,” siger Lea Korsgaard.

Hun understreger dog, at det ikke er kønsbestemt.

”For eksempel har Zetlands direktør, Jakob Moll, jo skullet ofre de samme ting, og det har været lige så strabadserende for hans liv,” siger hun.

Danmark går glip af spændende iværksætterkraft

Faktisk mener Lea Korsgaard, at det til tider kan være en fordel at være kvindelig iværksætter.

”Du skiller dig stadig lidt ud, og det giver nogle muligheder, man kan vælge at udnytte,” siger hun.

”Jeg kan vælge at blive irriteret, når nogen ringer og siger: Vi mangler en kvindelig oplægsholder, så vil du ikke komme? Eller jeg kan vælge at udnytte den halvanden time til at snakke om Zetland i et eller andet konferencecenter,” siger Lea Korsgaard.

Hun mener, Danmark går glip af spændende iværksætterkraft, fordi der ikke er flere kvinder, der starter egen virksomhed.

”Det er da ærgerligt for iværksætter-Danmark, eksport-Danmark og så videre. Men for veluddannede middelklassemennesker er rammerne for kvinderne der. Der er intet lovgivningsmæssigt eller strukturelt, der skulle forklare, at der er flere mandlige iværksættere end kvindelige i den gruppe,” siger Lea Korsgaard.

”Muligvis sidder der en historisk rest inde i kvindernes hoveder, der siger, at vi nok ikke er helt berettigede, eller at noget ikke kan lade sig gøre. Men den rest er det kun vores eget ansvar at komme af med,” siger hun.