search

Kvinder er mere ledige end mænd

Journalisten er gået bag om ledighedstallene i Dansk Journalistforbund. De viser for eksempel, at 13 procent af freelancerne må supplere lønnen med at køre taxi, og at 40'erne er den journalistiske guldalder.

Journalisten er gået bag om ledighedstallene i Dansk Journalistforbund. De viser for eksempel, at 13 procent af freelancerne må supplere lønnen med at køre taxi, og at 40'erne er den journalistiske guldalder.
Yngre kvinder er hårdest ramt
Der tales jævnligt om manglende ligestilling på direktionsgangene og ved prisuddelingerne, men noget tyder på, at kønsfordelingen også er skæv i den modsatte ende af prestige-skalaen – i jobkøen. Kvinderne i DJ er ganske enkelt ramt hårdere af ledighed end mændene. I gennemsnit er 10,5 procent af kvinderne berørt af ledighed, mens tallet for mændene kun er 7,2 procent.

Ser man på forskellen mellem mænds og kvinders ledighed i forhold til deres alder, kan man blandt andet konstatere, at den største forskel, hvis man ser bort fra de helt unge under 25 år, er i 35-39 års alderen – den alder, hvor mange har små børn.

Faglig konsulent Nanna Mielche, der er sekretær for Ligestillingsudvalget i DJ, fortæller, at afskedigelser i forbindelse med barsel er et problem, der er vendt stærkt tilbage i forbindelse med krisen. Hun vil heller ikke afvise, at forældrerollen kan have en betydning for kvinders ønske om at komme i arbejde. Men generelt hælder hun dog mest til det, hun kalder de klassiske forklaringer.

»Kvinderne er ikke lige så gode som mændene til at sælge sig selv. Og så er der en anden tendens, der gælder for alle aldersgrupper, nemlig at man ved en ansættelse har en tendens til at vælge en, man kan identificere sig med. Så når de fleste mænd er chefer, så vil der også blive ansat flere mænd,« siger Nanna Mielche.

Mere arbejdsløshed end tallene viser
Arbejdsløshedstallene fortæller ikke altid hele sandheden om, hvor mange der mangler arbejde, især ikke når der som i Dansk Journalistforbund er mange freelancere og selvstændige, hvor grænsen mellem arbejdstid og ledig tid kan være svær at fastlægge.

En lønstatistik for freelancerne i forbundet viser, at mange tjener så få penge på journalistikken, at de må regnes for mere eller mindre ledige. Men de registreres kun som ledighedsramte, når de modtager dagpenge, og altså ikke, hvis de ikke står i a-kasse eller ikke kan få dagpenge, fordi de er selvstændige.

I 2008 havde 87 af de selvstændige i DJ en omsætning på under 300.000 kroner og en tilsvarende lav indkomst. En fjerdedel af disse tjener så lidt som 91.000 kroner om året i gennemsnit.
»Når man har mindre end 300.000 i omsætning, så er man reelt deltidsarbejdsløs,« siger Freelancegruppens formand, Kristian Melgaard, der ser flere forklaringer på, at nogle medlemmer har så lav indtjening.

»Jeg vil ikke afvise, at nogle vælger freelancejobbet, fordi det er en god deltidsbeskæftigelse. Men typisk er det altså folk, der sidder på deres pind hele dagen og bare ikke får solgt noget. Dem taler jeg jævnligt med,« fortæller han.
Og mest pressede er de selvstændige, der ikke kan supplere op med dagpenge.
»Mange af mine kolleger har ikke selv valgt at være selvstændige. De bliver gjort selvstændige af staten, for eksempel fordi deres ydelse er momspligtig. Derfor så vi gerne, at de fik de samme muligheder for social sikring,« siger Melgaard.

 

 

Taxa-journalister
Mere end hver tiende af DJ's freelance-medlemmer kører taxa, er handicap-hjælpere eller har andre former for arbejde, der supplerer journalistikken. I freelancernes lønstatistik for 2008 svarer 13 procent, at de har indtægter fra ikke-journalistisk arbejde. For de flestes vedkommende er det under 25 procent af indtægten, der kommer fra andet arbejde, men for 3 procent er det over halvdelen af indtægten.

Procentvis er det især teksterne (24 procent), kommunikatørerne (22 procent) og DJ-fotograferne (22 procent), der har andet arbejde end journalistisk.
»Sådan er det bare. For eksempel ved jeg fra en undersøgelse, vi lavede, at mange fotografer arbejder ved siden af med at køre taxa eller kurer eller som vagter i supermarkeder,« fortæller Freelancegruppens formand, Kristian Melgaard.

Karrierekonsulent i DJ Jonas Thing tror ikke, at der er mange journalister, der efter eget ønske har supplerende arbejde i andre brancher. Men det er svært at udvikle sin forretning, hvis man er økonomisk presset.
»Freelancere med et klart forretningsbrand klarer sig bedst, og det er en dårlig ide at sprede sin forretning så meget, at man mister sin profil. Men nogle gange er et økonomisk overskud en forudsætning for et kreativt overskud,« siger han.

 

Krisen meget synlig for de visuelle
Grafikere og layoutere må endnu en gang holde for, når arbejdsgiverne har lommesmerter. Visuelt Forum er den gruppe i DJ med den suverænt højeste ledighed – 12,8 procent i omregnet fuldtidsledighed – og det er også den gruppe, hvor stigningen har været mest markant i forhold til sidste år, hvor ledigheden var otte procent.
»Vi har altid ligget højere end gennemsnittet i DJ,« forklarer Visuelt Forums formand, Karen Hedegaard, der konstaterer, at det grafiske område er meget konjunkturfølsomt.

»Når ledigheden stiger, stiger vi altid mere, og til gengæld falder vi så hurtigere, når det går den anden vej. Vores arbejde bliver lidt betragtet som flødeskummet på kagen, som kan spares væk i krisetider. Man tænker, at det er nemmere at undvære grafikeren end en regnskabs- eller kommunikationsmedarbejder,« fortæller Karen Hedegaard.
Så grafikerne er ikke uvante med rutsjebaneture på jobmarkedet. Sidste gang ledigheden var høj, var den ifølge Karen Hedegaard oppe på 15-16 procent – noget højere end nu.

Men hun ærgrer sig alligevel over, at der ikke er højere tanker om værdien af ordentligt grafisk arbejde.
Det handler måske om, at cheferne, der ofte har en journalistisk baggrund, ikke kender så meget til fagligheden i vores arbejde og den betydning, det har,« siger hun.

Den næststørste ledighed konstateres for øvrigt hos en anden faggruppe inden for det visuelle, nemlig DJ-fotograferne, hvis ledighed i april 2010 var oppe på 9,9 procent.

 

40'erne er guldalderen
I begyndelsen af 40'erne har de fleste fået hægtet sig godt fast i arbejdsmarkedet, og herefter begynder det igen at gå tilbage, indtil efterlønnen kommer til undsætning.

Sådan kan man tolke kurven, der viser ledigheden for forskellige aldersgrupper i forbundet. Blandt de helt unge, der med et mere eller mindre blankt cv skal ud og finde de første jobs, ligger ledigheden naturligt ganske højt. Og lige så naturligt falder ledigheden ned mod gruppen i 40'erne, der har fået erfaring, kompetencer og netværk.

Mere overraskende er det måske, at ledigheden stiger så forholdsvis meget – fra 5,6 til 10,1 procent – for gruppen af 55-59-årige.
Det handler ikke om, at folk i 50'erne er mere i fare for at miste jobbet, men om at de har sværere ved at få nye stillinger i den alder. Det forklarer DJ-konsulent Jonas Thing. Han kalder det diskrimination.

»Gruppen over 50 er ofre for "statistisk diskrimination", fordi arbejdsgiverne laver en hurtig screening af ansøger-bunken, og så risikerer man at blive sorteret fra, hvis man er over 50. Kompetencerne er ikke et problem for gruppen, og det er en fordom, at de ikke er flermediale og bliver hægtet fra i teknikkapløbet. Der er teknikstærke og digitale analfabeter som i alle andre grupper,« siger Jonas Thing.

Han fortæller, at DJ til tider råder ældre medlemmer til at skjule deres alder i ansøgningen, og at han selv har talt med en kvinde, der kom til samtale, da hun begyndte at glemme sin alder i cv'et.

• 13 procent af freelancerne supplerer i større eller mindre grad indtægterne med ikke-journalistisk arbejde.. Foto: Uffe Karlsson

• Andelen af ledige er steget inden for alle DJ's specialgrupper det seneste år.
. Foto: Uffe Karlsson

• Risikoen for ledighed falder mod midten af 40'erne, hvorefter den stiger igen.
. Foto: Uffe Karlsson

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen