search

Kvinder efterlyses

På et Hovedbestyrelsesmøde i Dansk Journalistforbund (DJ) torsdag blev der rejst forslag om en undersøgelse af, om Hovedbestyrelsen har et ligestillingsproblem.

På et Hovedbestyrelsesmøde i Dansk Journalistforbund (DJ) torsdag blev der rejst forslag om en undersøgelse af, om Hovedbestyrelsen har et ligestillingsproblem. Forslaget faldt efter uenighed mellem kønnene.

Kvinderne i DJs Hovedbestyrelse er trætte af den støvede mandlige atmosfære og den mandlige dominans, hvad angår antallet af bestyrelsesmedlemmer, deres alder og anciennitet.

Undersøgelsen skulle have været udført af konsulent cand. jur. Charlotte Kierkegaard, der i en 20-siders rapport til 80.000 kroner ville komme frem til konkrete anbefalinger til bedre ligestilling. En del af forslaget gik på, at et hovedbestyrelsesmøde skulle optages på en lydfil, der efterfølgende skulle bruges til en analyse af de problemer, der er i Hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsesmedlem Morten Bergholt protesterede mod dette tiltag og sagde, at hvis det blev til noget, 'så vil jeg forbeholde mig retten til ikke at deltage', hvorefter han udtrykte bekymring for, at lydfilen kunne komme til at florere eksternt.

Heller ikke fra de andre mandlige medlemmer var der stor opbakning til undersøgelsen.

Bestyrelsen erkendte dog over en bred kam, at der er et problem med den kønslige fordeling og bestyrelsens evne til at holde på de kvindelige medlemmer, men medlemmerne kunne ikke nå til enighed om, hvordan problemet skal gribes an. Der blev fra René Simmels side efterlyst en mere grundig analyse af, hvorfor der ikke er flere kvindelige medlemmer af Hovedbestyrelsen, og hvorfor mange har valgt at gå efter forholdsvis kort tid. Det, mente han, var en forudsætning for, at en eventuel undersøgelse ville give mening.

Undersøgelsesforslaget blev efter en længere diskussion trukket tilbage til Ligestillingsudvalget, hvor man i første omgang vil tage stilling til, hvordan man internt kan se på behovet for mere ligestilling. Ligestillingsudvalget vil så senere tage stilling til behovet for ekstern supervision.

På trods af at undersøgelsen altså ikke blev vedtaget, mener Hovedbestyrelsesmedlem og medlem af Ligestillingsudvalget Didde Elnif, at der er grund til at være tilfreds med mødet.

»Jeg er tilfreds med, at der er enighed om, at vi har et problem, og at problemet bliver taget alvorligt,« siger Didde Elnif.

Kommentarer
2
Villy Dall, fmd. for ligestillingsudvalget i DJ
02.11.07 16:25
Ligestilling i DJ

Det er jo den skarphed, hvormed Journalisten og journalisten.dk spidsvinkler, der gør, at disse to medier i stigende grad citeres i andre medier.

 

Derfor skal jeg ikke beklage dette. Men dog som formand for hovedbestyrelsens ligestillingsudvalg nuancere denne sag lidt i forhold til konklusionen om, at sagsbehandlingen torsdag var en éntydig kamp mellem kvinder og mænd i HB. Det var det ikke.

 

For det første kan jeg slå fast, at der hele tiden var et flertal i HB for at gennemføre undersøgelsen. Det gav bare ingen mening at gennemføre undersøgelsen, når der var så megen modstand, som der var, og når der var mindst ét, men formentlig efter udtalelserne at dømme, to medlemmer, der ville melde afbud til det HB-møde, der skulle undersøges, alene på grund af, at mødet ville blive båndet. Disse udeblivelser ville i sig selv være et demokratisk problem, og de ville så også betyde, at undersøgelsen ikke ville få den valør, der var hensigten.

 

Som det også fremgår, var der i hvert fald et par modstandere, som gav udtryk for, at de ikke var modstandere af en undersøgelse, men af netop den valgte form for undersøgelse, herunder ikke kun det forhold, at et møde skulle båndes. Og derfor er der grundlag for, som også Didde Elnif gør i denne artikel, at fastslå, at der i HB er en udbredt anerkendelse af, at der er et kønsmæssigt ligestillingsproblem i DJ. Enkelte HB-medlemmer mener formentlig det modsatte, begrundet i fraværet af formelle barrierer.

 

Dette er vigtigt, for – JA! – DJ har et problem med den kønsmæssige ligestilling.

 

Medlemsfordelingen er ca. 41 pct. kvinder og ca. 59 pct. mænd. I hovedbestyrelsen udgør kvinderne 26,6 pct. og blandt alle tillidsrepræsentanter under ét 43,2 pct. Dette tal siger dog intet om styrkeforholdet i tr-gruppen, fordi en del medarbejderforeninger har adskillige tillidsrepræsentanter. Ser man på antallet af ”formænd” for medarbejderforeninger, får jeg i en aldeles uvidenskabelig opgørelse tallet til ca. 19 pct.

 

Dette sidste oplever jeg klart som en forklaring på det største ligestillingsproblem, vi har i DJ, nemlig ligelønsproblemet. Ved forårets overenskomstforhandlinger på dagbladsområdet stod det klart, at i lønstatistikken fra oktober 2006 stod det tydeligt, at på hvert eneste lille område var forholdet det, at kvinderne i gennemsnit fik mindst 2000 kr. mindre i løn om måneden end mændene. Det er sågu ikke godt for DJs branding, for nu blot at nævne den vinkel. Men når jeg diskuterer det med tillidsrepræsentanter, oplever jeg ingen vilje at gøre noget ved problemet. Derimod hører jeg en lang, lang, lang række bortforklaringer.

 

Det samme gør jeg faktisk, når talen falder på de mange unge, yngre og lidt ældre kvinder, der igennem de senere år er blevet valgt til eller indsuppleret i hovedbestyrelsen. Men som så har valgt at gå ud igen efter kort tid og i hvert fald fravalgt at stille op igen. Uanset at hver eneste har særdeles gode grunde til at træffe netop sit valg, så har de alle – set under ét – valgt hovedbestyrelsen fra! Nogle endda til fordel for andet fagligt arbejde. Hovedbestyrelsesarbejdet og –indflydelsen er altså ikke det mest attraktive for dem, må man konstatere. Og det var den problemstilling, vi fra ligestillingsudvalgets side ønskede nærmere belyst – af eksterne øjne hos en person, der er vant til at arbejde med disse problemstillinger. Derfor er jeg overbevist om, at udvalget kommer på et senere tidspunkt kommer med en ny indstilling om en anden undersøgelse. Men en undersøgelse har vi behov for.

 

For at afvise denne sammenhæng, svarer for mig til den chef, der på trods af 11 sygemeldinger på grund af stress, fastholdt, at disse intet havde at gøre med arbejdsklimaet på arbejdspladsen, men alene skyldtes personlige forhold hos de 11. Det problem kan enhver vist får øje på.

 

Ligestillingsudvalget arbejder også med en række andre tiltag.

 

Først og fremmest arbejder vi for flere ligelønstjek og for, at der rejses egentlige ligelønssager, når et grundlag foreligger. Mere aktivt og hurtigere end indtil nu.

 

Vi arbejder også for indførelsen af ligestillingstjek af, hvordan mediearbejdspladserne har det med hensyn til en personalepolitik til fremme af kønsmæssig, etnisk og aldermæssig ligestilling.

 

Visse henvendelser tyder nemlig på en stigende aldersdiskrimation på mediearbejdspladserne, selv om dette ikke kan underbygges af ledighedsstatistikken. Så dette undersøges nærmere.

 

Videre arbejder udvalget for, at DJ skal skifte standpunkt i spørgsmålet, om der skal indføres særlig barselsorlov til mænd, som altså bortfalder, hvis ikke faren tager den. Sagen var på dagsordenen i HB torsdag, men nåede ikke til behandling, så den er udskudt til december.

 

Endelig arbejder udvalget frem imod, at delegeretmødet i 2009 skal afklare spørgsmålet om kønskvotering ved valg og udpegelser i DJ. Mere herom til næste HB-møde.

 

Holdningerne brydes i udvalget og i HB, men dér hvor kampen står, er i spørgsmålet om, hvor aktivt man skal fremme ligestilling med regler. Og den kamp står ikke, som jeg oplever det, generelt mellem de unge kvinder og de støvede mænd på 50+. Det er en spidsvinkling.

      
Fremhævet af Journalisten
John Jakobsen HB-medlem
05.11.07 10:40
Ligestilling

Villy Dahl fremhæver, at et antal kvindelige medlemmer har forladt arbejdet i Hovedbestyrelsen. Det er naturligvis et problem.

Jeg blev valgt til HB på delegeretmødet i 2004. Det er egentlig ikke så længe siden. Alligevel må jeg konstatere, at kun tre af de nuværende HB-medlemmer også var med, da jeg første gang mødte frem til et HB-møde. I alt er vi altså fire, der har været med siden 2004.

De to er samtidig formænd for stærke specialgrupper og derfor nærmest ”fødte” medlemmer.

Vi har et problem med fastholdelse. Og det gælder både for kvinder og mænd.

Min helt ”uvidenskabelige” påstand er, at de medlemmer der bliver i HB i mere end en valgperiode har noget til fælles: De har et stærkt fagligt bagland og er arbejdsmæssigt uafhængige. Enten er de fuldtids tillidsfolk  på store arbejdspladser eller veletablerede freelancere med råderet over egen kalender.

Det er voldsomt svært at kombinere en plads i HB med et almindeligt arbejdsliv. Og det er især svært for de unge. Det er en reel fare, at muligheden for en karriere forsvinder, hvis du bruger de første fire-seks år af arbejdslivet på HB-politik.

I HB har vi flere gange snakket om mulighederne for at lette livet for HB-medlemmerne, så det blev nemmere at kombinere med et almindeligt arbejdsliv. Løsningen har vi ikke fundet. Men det skal vi.

Selvfølgelig skal vi også arbejde med ”tonen” i HB. Og i det hele taget drøfte, hvordan vi kan få arbejdet til at glide bedre. Men at gøre det til udelukkende et spørgsmål om ligestilling, er at afspore debatten.

Skal vi absolut bruge penge, vil de være bedre brugt på at undersøge, hvorfor så forholdsvis få melder sig som kandidater til HB. Og hvorfor så forholdsvis mange hurtigt giver op, når de er blevet valgt.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen