Unge kvindelige journalister har fået mere selvtillid og vil sætte sig på de "hårde" stofomåder, mener de, der har med unge at gøre til hverdag. Konsekvensen kan blive et ændret mediebillede.

Det er sket en ændring hos de unge kvinder. De vil mere, og de tør mere.

På Berlingske Tidende har ledende redaktionschef, Elisabeth Rühne, i en årrække vejledt praktikanter. Hun ser en klar tendens.

"Jeg oplever, at pigerne generelt har mere selvtillid. Jeg kan se det på ansøgningerne. Inden for de seneste tre-fire år er de blevet meget bedre. Tidligere havde pigerne en tendens til at undersælge sig selv. Det gør de ikke længere, de har fået modet til at fortælle, hvad de kan og vil. Jeg kan også se det, når praktikanterne skal vælge redaktion. Pigerne har slet ikke den samme tilbageholdenhed. De ved bestemt, hvad de vil," siger Elisabeth Rühne.

De unge kvinder er tilsyneladende ikke bare blevet modigere. De er også blevet mere interesserede i andre stofområder end de tradtionelt kvindelige. Nu vil de lave journalistik om erhverv, økonomi og udenrigspolitik, fortæller den 53-årige journalist og lektor på RUC Hanne Dam:

"Kvinderne har fået en stærkere selvværdsfølelse, og det er jo kun positivt. Jeg glæder mig virkelig over, at mine kvindelige studerende for eksempel vil lave udenrigsstof, for i min generation var det helt utænkeligt, at en kvinde kunne det. Det hang sammen med, at kvinderne overvejende stod for børnene og husførelsen derhjemme, og så kunne man ikke lige tage et halvt år afsted," fortæller Hanne Dam og husker tilbage på sin læretid:

"Jeg var i lære på en provinsavis. Dengang var der ingen kvinder på centralredaktionen, hvor avisen blev redigeret og beslutningerne truffet. Jeg tror ikke, at vi tænkte så meget over det. Sådan var det bare. Vi blev ikke inviteret derind. Men vi gjorde heller ikke noget for det selv. Vi havde simpelthen ikke selvtilliden til det. Vi tog det som en selvfølge, at vi ikke fik de fede lunser."

Lone Zilstorff er fra samme generation som Hanne Dam. Hun er tidligere politisk reporter på TV-Avisen og nu lektor på Syddansk Universitet. Hun husker også, hvordan de engang var få kvinder på redaktionerne:

"Da jeg begyndte at arbejde på Christiansborg i 1969, var der omkring 50 journalister i presselogen. Vi var kun fem kvinder. Heldigvis er det anderledes i dag. Der er ingen forskel på de studerendes journalistiske interesser. De unge piger har lige så meget lyst til det komplicerede, strabadsfyldte stof som de mandlige kolleger. Det eneste område, hvor jeg ser en forskel, er på sporten. Jeg kan ikke spore helt den samme interesse for sports-journalistikken hos de kvindelige som hos de mandlige studerende. Men det er ved at være et overstået stadie, at kvinder altid vælger social- og sundhedsstoffet."

Mindre babeeffekt
Hvis kvinderne i fremtiden sætter sig på de "hårde" stofområder, vil det ifølge den norske journalist og medieforsker, Elisabeth Eide, ændre dækningen. For de fleste medier domineres stadig af en mandlig tradition, mener hun:
"Den mandlige tradition kan ses i prioriteringen af stoffet. Der er typisk meget sport, krimi og vold, og så bliver babe-effekten, som jeg kalder det, tit tilstræbt," siger Elisabeth Eide.

Et grelt eksempel på babe-effekten kan være en nyhedsartikel om, at 50-årige mænd ofte får slagtilfælde. For at illustrere det sætter man så et billede af en halvnøgen ung kvinde på, fortæller Elisabeth Eide.

Kommer der flere kvinder på nyhedsredaktionerne, vil der måske blive fokuseret mindre på samfundets ledere. Journalistik om hverdagsliv kan blive opprioriteret. De kvindelige journalister vil i højere grad bruge kvindelige kilder, spår Elisabeth Eide.

Bliver grænserne for de traditionelle "mandlige" og "kvindelige" stofområder for alvor nedbrudt, vil det også betyde noget for de "bløde" stofområder. De vil sandsynligvis blive "hårdere".

"Hvis der kommer flere mænd på de "bløde" stofområder, vil de områder i højere grad blive politiseret. Det ville kun gøre den "bløde" journalistik bedre, hvis de mandlige journalister vil bidrage med at udfordre magthaverne lidt mere. En undersøgelse, der ligger nogle år tilbage, viser, at de norske mandlige journalister har flere børn end de kvindelige. Det ville nok gøre noget for børnehave- og skolestoffet, hvis nogle af dem satte sig på de stofområder," siger Elisabeth Eide.

Småbørnsmødre kan ikke lave nyheder
Herhjemme er der ingen undersøgelser, der viser, om mandlige journalister har flere børn end kvindelige. Men vælger de unge karrierebevidste kvinder at få børn, kan det være, de må vige uden om de hårde nyheder.
"Man kan se det igen og igen. Det er børnene, der gør den store forskel, når kvinderne skal gøre karriere," siger Elisabeth Rühne.

Småbørnsmødre vil typisk søge væk fra de hårde nyheder, der ofte har problematiske arbejdstider og lange arbejdsdage. I stedet vil de søge hen på de arbejdsområder, der har længere deadlines. Så Elisabeth Rühne er lidt i tvivl om, hvor meget de unge kvinders vundne selvtillid reelt vil ændre.

Journalist og praktikantvejleder på Politiken, Hanne Fall Nielsen, deler synspunktet:

"Problemerne opstår jo ikke under uddannelsen. Dér, hvor kvinderne møder deres Sisyfos, er, når der kommer børn. Når jeg kigger på Politikens redaktion, kan jeg se, at de kvinder, der sidder på de hårde nyheder, enten er helt unge og ingen børn har, eller også er de ældre og har voksne børn. Kun én er lige kommet tilbage fra forældreorlov," siger hun.

Alligevel er Hanne Fall Nielsen ikke bange for at råde småbørnsmødrene til at droppe de hårde nyheder og vente.

"Et arbejdsliv er jo langt. Det er en barndom til gengæld ikke. Skal man dække nyheder, kommer man ofte ikke ud af døren før klokken 19-19.30. Og det er der jo ikke nogen børn, der har glæde af. Man kan jo altid komme tilbage på et stofområde. Men jeg kan godt forstå småbørnsmødrenes frustration," siger hun.

Hanne Dam er mere skeptisk. Hun mener, at kvinder må stå sammen, hvis de vil dække alle stofområder og poster.

"Kvinder har generelt for lave ambitioner. De skal lige til fitness og lige nyde solen i stedet for at tage sig sammen og gøre et stykke arbejde godt, så det rykker og gør dem tilfredse. Det kan altså lade sig gøre at ændre på tingene.

Det har jeg postitive erfaringer med fra min tid som småbarnsmor på Information. Der er alt for mange kvinder, der giver op, når de får børn. Det er helt forkert. Det afgørende er netop at blive og stå sammen for at kæmpe for vilkår, der gør det muligt for kvinderne både at have børn og et udfordrende arbejde," siger Hanne Dam.