Vi har skrevet artikelserien
Vi har skrevet artikelserien på dr.dk/kultur om nethad mod journalister og vil gerne komme med et par enkelte svar på kommentarerne.

Som flere har bemærket, har vi henvendt os til 113 journalister og debattører (113 fordelt på 57 kvinder og 58 mænd), og hvoraf 29 kvinder og 8 mænd har svaret tilbage.

Det kan man naturligvis ikke lave en decideret repræsentativ statistik på. Det gør vi derfor heller ikke. Vi refererer derfor heller ikke til vores henvendelser til journalister og debattører som en 'undersøgelse' eller som ’statistik’, som nogle af jer gør her.

Vi skriver blot: ”af de, der svarede tilbage (dvs. 29 ud af 57 ), har over en tredjedel af kvinderne oplevet at blive truet eller hadet med henvisning til deres køn”.

Det fremgår klart og tydeligt, hvordan vi har gjort, hvor mange vi har spurgt og hvor mange der svarede tilbage i vores faktaboks, som er vedhæftet hver eneste af de seks artikler.
Når det er sagt, ville vi meget gerne have kontaktet langt flere journalister og debattører, men som webjournalister på dr.dk/kultur har vi ikke mulighed for at sætte flere uger af til at lave den slags research. Vi valgte derfor at foretage en stikprøvekontrol blandt de danske journalister og debattører for trods alt at se, hvilket billede det ville tegne.

Den fremgangsmåde valgte vi efter at være blevet inspirerede til at beskæftige os med emnet ud fra en svensk debat om nethad mod kvindelige journalister og debattører, som det respekterede svenske tv-program ’Uppdrag Granskning’ satte i gang med deres meget gennemarbejde program ’Mænd som nethader kvinder'.

Det svenske program tog udgangspunkt i 12 kvindelige journalister og debattører (desuden havde de en anden vinkel med en ung studerende kvinde, der havde oplevet nethad på Facebook).

Det er jo heller ikke en statistisk redegørelse, det ’Uppdrag Granskning’ laver her, men en måde at synliggøre noget, som man ganske tydeligt kan se eksisterer, hvis man blot en tilfældig dag befinder sig på de sociale medier eller kigger på forskellige netforaers kommentarspor– hvad enten det er i Danmark eller Sverige.

Eller for øvrigt i Norge, hvor man også har skrevet om en lignende tilstand af nethad mod norske kvindelige journalister: http://www.nrk.no/kultur-og-underholdning/1.10902460

For øvrigt er det værd at bemærke, at det svenske program vakte stærke reaktioner i Sverige, men ikke på baggrund af den måde de har valgt at undersøge emnet.

@Camilla Qvistgaard mener, at vi forsøger at skjule, hvor få der har svaret på vores henvendelse. Det gør vi bestemt ikke. I faktaboksen ”Sådan gjorde vi” skriver vi ordret i samtlige artikler:

- dr.dk/kultur har kontaktet 57 kvindelige og 58 mandlige journalister og debattører og bedt dem svare på, hvorvidt de har modtaget ubehagelige mails, der fokuserer på deres køn eller seksualitet. 29 kvinder og 8 mænd svarede tilbage. 11 kvinder – over en tredjedel – har modtaget hademails med fokus på deres køn eller seksualitet. Ingen af mændene har modtaget tilsvarende henvendelser fra læsere.”

@Peter Andreas skriver, at vores historie er helt uden belæg i den statistik, den henviser til. 89 % af de adspurgte har IKKE svaret, at de modtager køndiskriminerende mails, skriver han. Det er ikke korrekt, at der ikke er belæg for vores konklusioner ud fra vores talmateriale. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de journalister og debattører, der svarer på vores henvendelse. Vi har jo ingen mulighed for at vide, hvorvidt de, der af forskellige årsager undlader at svare, har oplevet at modtage hademails, der går på deres køn eller seksualitet.

Når vi derfor forholder os til de otte mænd og 29 kvinder, der har svaret tilbage, viser det sig, at over en tredjedel af kvinderne har modtaget hademails gående på deres køn, mens ingen af mændene har. Det er de tal, vi tager udgangspunkt i.


Mange venlige hilsner
Annegerd Lerche Kristiansen og Sandra Brovall