search

Kvindelige journalister dør af røg

Mens mandlige journalister kan regne med at leve lige så lang tid som andre mænd, så dør kvindelige journalister tidligere end andre danske kvinder. Det skyldes et højt antal selvmord samt kræft som følge af rygning. Heller ikke redaktører og redaktionschefer kan regne med et langt liv.

Mange kvindelige journalister begår selvmord eller dør af kræft som følge af rygning, og det gør de i 30-64 års alderen.

Hvor kvindelige journalister i 80erne havde en overdødelighed fra 40 års alderen og frem, specielt fra 50 til 54 år, så har det op gennem 90erne især været de yngre kvindelige journalister, der er faldet fra. Kvinder fra 30 til 44 år har en overdødelighed på cirka 130 procent.

Samlet set har kvindelige journalister en overdødelighed på 37 procent i forhold til alle andre danske kvinder. Det er kvindelige medlemmer af Dansk Journalistforbund, der i rubrikken for stillingsbetegnelse har skrevet "journalist", som er i farezonen.

DICAR, Dansk institut for computerstøttet journalistik, har undersøgt journalisters dødelighed. I JOURNALISTEN nr. 7 kunne man læse resultaterne af de foreløbige undersøgelser. Det viste sig, at den gængse opfattelse, at journalister dør alt for tidligt, er en myte. Journalister lever lige så lang tid som andre danskere.

I de første undersøgelser viste det sig, at kvindelige medlemmer af Dansk Journalistforbund gennemsnitligt lever lige så lang tid som andre kvinder. De får ikke så hyppigt hjerte-karsygdomme som andre, men dør hyppigere af kræft og selvmord, så det går lige op.

Efter at DICAR har finpudset tallene og trukket alle dem ud, der har valgt at kvitte journalistikken for at arbejde med noget andet, så ser tallene mere alvorlige ud for nogle grupper. Deriblandt kvindelige journalister – altså dem, der kalder sig journalister og ikke har skrevet informationsmedarbejdere, studieværter eller undervisere under "stillingsbetegnelse". Desuden har redaktører en stor overdødelighed.

 

Rygning og selvmord
Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse, gætter på, at kvindelige journalister ryger mere end gennemsnittet, og derfor har større risiko for at dø ikke bare af lungekræft, men også af andre kræftformer.

"En af årsagerne til kræft er tobak. Vi ved, at tobak giver øget risiko for kræft i luftveje, strube, mund, svælg, spiserør, bugspytkirtel, nyrer, blære og livmoderhals. Mange mænd er holdt op med at ryge, men det er kvinderne desværre ikke. Det kan vi se på lungecancer-tilfældene," siger Iben Holten.

Hun forklarer også, at der bag den høje dødelighed i gruppen "anden kræft" også kan gemme sig en højere frekvens af brystkræft, idet brystkræft hyppigst rammer de veluddannede og højere sociale grupper, der får børn i en sen alder.

Blandt gennemsnitsbefolknin-gen er der flere mænd end kvin-der, der begår selvmord, men blandt journalister er det omvendt. Mandlige journalister begår færre selvmord end andre mænd, mens der hos kvindelige journalister er 89 procent flere tilfælde end blandt andre kvinder.

Karin Helweg-Larsen, der er speciallæge på Statens Institut for Folkesundhed, siger, at der endnu ikke er lavet nogen undersøgelse, der kan fortælle, hvorfor kvindelige journalister begår selvmord i stor stil.

"Jeg kan kun gisne. Det kan skyldes, at faget tiltrækker nogle meget sensitive kvinder, fordi de har noget på hjertet, og at man som journalist kommer ud for så mange sørgelige ting, at det påvirker en. Det kan også være arbejdsomstændighederne, der er meget belastende. Der skal så at sige være post til tiden, man skal være oppe på dupperne. Endelig kan det skyldes, at journalister ofte bliver skilt, og vi ved, at et stabilt netværk og familie beskytter mod selvmord," siger Karin Helweg-Larsen, som understreger, at det er svært at sige noget konkret.

 

Redaktører dør tidligt
Ifølge DICARs undersøgelse har også redaktører og redaktionschefer meget større risiko for at dø for tidligt end alle andre. Især årene fra 45 til 54 er farlige. I forhold til andre danskere i samme aldersgruppe har de en overdødelighed på 215 procent.

I undersøgelsen er kun medregnet de redaktører og redaktionschefer, der er medlem af Dansk Journalistforbund, altså ikke dem, der kan ansætte og afskedige kolleger og derfor ikke kan stå i Journalistforbundet.

Klarer cheferne sig igennem de farlige år, så kan de godt begynde at planlægge lidt ud i fremtiden. I årene 55-64 er der ikke så mange begravelser blandt dem som blandt andre danskere i samme aldersgruppe.

Det bliver først farligt, når de går på pension. Fra 65 år og frem har gruppen igen en overdødelighed.

Gruppen af kvindelige redaktører er så lille, at det ikke giver mening at lave statistik på dem.

Det har ikke været muligt for DICAR at finde forskelle på dagbladsjournalister og journalister ansat ved de elektroniske medier. Det skyldes, at antallet af døde journalister, der har arbejdet ved de elektroniske medier, er for få til at lave statistik på. Til gengæld er der nok fotografer i statistikken til, at DICAR tør sige, at de kan forvente at leve lige så længe som andre danskere.

Hele undersøgelsen kan ses her: Analyse af journalisters dødelighed.

REDAKTØRER
1990-1998
SMR opgjort på alder for mænd
45 til 49 år 1,65
50 til 54 år 3,15
55 til 59 år 0,66
60 til 64 år 0,67
65 til 69 år 1,10
70 til 74 år 1,16
75 til 79 år 1,23
80 til 84 år 1,29
85 til 89 år 2,27
90 år eller ældre 1,66
totalt 1,25

JOURNALISTER
1990-1998
SMR opgjort på alder for kvinder og mænd
Mænd Kvinder
20 til 24 år 0,00 16,67
25 til 29 år 0,58 0,00
30 til 34 år 0,44 2,45
35 til 39 år 0,13 2,26
40 til 44 år 0,80 1,44
45 til 49 år 1,32 1,03
50 til 54 år 1,41 1,43
55 til 59 år 1,31 0,81
60 til 64 år 1,50 1,95
65 til 69 år 1,05 1,25
70 til 74 år 0,34 0,37
75 til 79 år 1,14 1,61
80 til 84 år 0,73 0,00
85 til 89 år 2,53 7,69
totalt 1,03 1,37

JOURNALISTER
1990-1998
forventede og faktiske dødeligheder opgjort på sygdomme for kvinder og mænd.

Dødsårsag antal døde mænd kvinder
Alt andet 52 0,85 1,54
Bronkitis 4 0,67 0,80
Hjerte-karsygdomme 45 1,03 0,60
Selvmord 9 0,84 1,89
Lungekræft 12 0,66 1,95
Anden kræft 58 1,61 1,54
Totalt 1,03 1,37

SMR står for "Den Standardiserede Mortalitetsratio". Det er det observerede antal af dødsfald i forhold til det forventede. Forventer man, at der vil dø 48 i en gruppe, og der lige bestemt dør 48, så er SMR 1,00.
Er SMR 0,81, betyder det, at 19 procent færre end forventet er døde.
Er den 1,26, er der 26 procent flere døde end forventet.

* research DICAR

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen