Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:03 19.08.2021 Anna Sol Jørgensen

Kvindelig tv-vært nægtet adgang til sit arbejde af Taleban

Den kendte afghanske tv-vært Shabnan Khan Dawran, der arbejder for den statsejede tv-station RTA Pashto, blev i går nægtet adgang til sin arbejdsplads af Taleban.

Det oplyser hun i en video, der er blevet delt på Twitter.

”På trods af, at jeg er iført hijab og bar det rigtige id, fortalte Taleban mig, at styret har ændret sig, og at jeg skulle gå hjem,” siger Shabnan Khan Dawran i videoen.

Taleban har tidligere oplyst, at kvindelige tv-værter snart vil være fortid. Derfor vakte det også opsigt, at tv-stationen Tolo News forleden havde sat sine kvindelige værter tilbage i tv-studierne, og at et medlem af Talebans presseafdeling lod sig interviewe af en af kvinderne.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder