Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:21 30.08.2021 Anna Sol Jørgensen

Kvindelig journalist flygtet fra Afghanistan efter Taleban-interview

Det vakte opsigt, da den 24-årige kvindelige tv-vært på afghanske Tolo News Beheshta Arghand, interviewede en højtplaceret Taleban-repræsentant.

Nu er Beheshta Arghands arbejde imidlertid sat på pause, og tv-værten har forladt Afghanistan af frygt for sin egen sikkerhed.

Hun er langtfra den eneste journalist, der har forladt landet, og det udfordrer Tolo News, siger kanalens ejer, Saad Mohseni, til CNN.

”Næsten alle vores velkendte reportere og journalister er taget afsted. Vi har en dobbelt udfordring i at få folk ud og at holde gang i driften,” siger han.

Beheshta Arghand har læst journalistik på Kabuls universitet og har arbejdet på flere nyhedsbureauer og radiostationer, inden hun tidligere i år blev ansat hos Tolo News.

”Jeg arbejdede der i en måned og 20 dage, og så kom Taleban,” siger hun til CNN.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder