B.T. har i de seneste år forsøgt at markedsføre sig på de bløde værdier.
Men de bløde værdier og tanken om 'familien i højsædet' blev glemt, da B.T. valgte at fyre en medarbejder på barsel.
»En kvinde på barsel er meget sårbar. Derfor kan og skal man ikke fyre folk, der er på barsel, så enkelt er det,« siger formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård.
Mogens Blicher Bjerregård pointerer, at der efterfølgende er indgået et forlig, som parterne er tilfredse med. Forliget, der er indgået mellem den fyrede B.T.-medarbejder og B.T., betyder, at hun ud over sin opsigelsesvarsel får en godtgørelse på 12 måneders løn. Den fyrede B.T.-journalist og B.T.s ledelse har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
Læs også:B.T. skærer dybt, En brændende platform og B.T. fyrer tidligere tillidsrepræsentanter
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.