Kun hver fjerde kilde i medierne er en kvinde. Det handler ikke kun om, at kvinderne bliver overset, men også om, at de ikke tør stille op. Det oplever en lang række journalister, som Journalisten har talt med.
VÆGRING. De har dårlig selvtillid. De skal skynde sig hjem at hente børn. De vil helst kun tale om noget, de har forstand på. De undervurderer sig selv. De afslår at stille op til interview.
At mænd fylder mere i medierne end kvinder, har længe været kendt. At kvinderne selv bærer en del af ansvaret, har været mindre i fokus. Det er klart, at mænd fylder mere i medierne, fordi de sidder på flere magtfulde poster og på grund af vanetænkning på redaktionerne. Men flere journalister peger nu på, at det også er en barriere, at kvinder oftere afviser at stille op.
På fagbladet Journalisten oplever vi igen og igen, at kvinder vægrer sig ved at stille op til foto og interview. Det er sjældent, mænd siger nej, alene fordi de ikke har lyst. Når vi skal bruge kilder til en fast vox pop på debatsiderne, er chancerne for at få et citat på blokken større, når en mand tager telefonen, end når en kvinde er i røret. I forbindelse med denne artikel har et par af kilderne heller ikke haft lyst til at medvirke, for slet ikke at tale om at stille op til foto.
VI HAR LIGELEDES tidligere oplevet, at de få kvindelige Cavling-vindere har sagt nej til at stille op til at kåre årets bedste historier, mens deres mandlige kolleger glad og gerne stiller op.
Selv den hårdkogte it-blogger Dorte Toft var lige ved at springe fra og sige nej til at lade sig fotografere, da vi ville hædre hende for Stein Bagger-dækningen på forsiden af Journalisten.
»Men så sparkede jeg mig selv i nyrerne. Jeg konfererede med nogle veninder, der sagde: 'Kan du så se at komme på banen. Ellers er der andre, der tager ordet uden overhovedet at have samme viden.' Man bliver nødt til at komme på banen, hvis man har viden og holdninger. Det har jeg jo i de konkrete sager,« siger Dorte Toft.
En del af Dorte Tofts betænkelighed skyldtes, at blogmediet blev udsat for voldsom kritik for ikke at være rigtig journalistik. Men hun siger samtidig, at en mand nok ikke havde haft samme betænkelighed og lyst til at holde lav profil.
DORTE TOFT HAR SELV oplevet, at der ofte skal mere overtalelse til for at få kvinder til at deltage.
»Det er jo også det, du kender fra stillingsmarkedet. Kvinder vil være helt sikre på, at de er gode nok, inden de søger. De vil på tilsvarende vis være helt sikre på, at de er den bedste til at svare på spørgsmålet fra en journalist. Den samme eftertænksomhed synes jeg ikke, jeg møder hos mænd,« siger Dorte Toft.
Hun har skrevet en bog om kvinder i typiske mandefag. I bogen henviser hun til en undersøgelse, der viser, at kvinder i gennemsnit undervurderer deres IQ med fem point. Mænd overvurderer på tilsvarende vis deres små grå.
»Jo mere du overvurderer dig selv, jo mere synes du, at du kan svare på det ene eller det andet,« siger Dorte Toft.
Da hun arbejdede på bogen om kvinder i typiske mandefag, oplevede hun og hendes medforfatter, Birgit Rostrup, at et par af de interviewede kvinder var meget påpasselige.
»De var meget bange for at virke pralende. De sad i korrekturen og sagde: 'Pil lige det ud. Der puster jeg mig for meget op',« fortæller Birgit Rostrup.
Hun er i dag selvstændig journalist, men har igennem mange år været ansat i Danmarks Radio og på Ekstra Bladet. Det er også hendes oplevelse, at kvinder er mere tilbageholdende med at udtale sig. Især når det gælder lokalstof.
»Jeg må indrømme, at jeg mange gange har krydset fingre for, at det ville være en mand, der tog telefonen,« siger Birgit Rostrup. Hun har flere gange været ude for, at når hun fik fat i konen i huset, så ville hun vente med at svare, til manden kom hjem.
Det har længe været kendt og debatteret, at kvinder er underrepræsenteret i medierne. KVINFO samarbejder med Kontrabande om den danske del af undersøgelsen 'Who Makes The News', som bliver lavet hver femte år. Det er dog første gang, Danmark deltager i undersøgelsen, der dækker 120 lande. De foreløbige resultater viser, at én ud af fire kilder er kvinder på internationalt plan. Tallene for Danmark er ikke klar. Intet tyder dog på, at det er anderledes herhjemme.
Det fortæller Birgitte Raben, der er national koordinator for Danmarks deltagelse i undersøgelsen.
Hvis resultatet holder, er der tale om en fremgang. Sidst undersøgelsen blev lavet i 2005, var kun hver femte kilde en kvinde.
Birgitte Raben mener, at journalister skal være bevidste om, hvor meget valg af kilder kan betyde for læserne.
»Det har for eksempel vist sig, at det påvirker kvindelige universitetsstuderende i forhold til, hvad de forestiller sig, at de kan blive,« siger Birgitte Raben.
Der findes ingen videnskabelig undersøgelse af, om kvinder er mere tilbageholdende med at stille op til interview end mænd.
Det oplyser redaktør på KVINFOs ekspertdatabase Line Holst. Hun har dog også hørt flere journalister beklage sig over, at det kan være sværere at få kvinder til at medvirke. Da Line Holst tiltrådte som redaktør af databasen for 10 år siden, oplevede hun selv, at en del kvinder sagde nej til at stå i kildedatabasen.
Kvinderne undskyldte sig typisk med, at tidspunktet var dårligt. Andre bekræftede, at de havde beskæftiget sig med et emne i mange år, men tilføjede, at de ikke anså sig for at være eksperter.
Det er dog blevet bedre de seneste tre-fire år. Hvor det for 10 år siden var to ud af tre, der sagde nej til at være med, er det i dag kun en ud af tre, der siger nej til at stå i databasen.
»En ny tendens er, at kvindelige ledere og forskere ringer og spørger, om de kan komme med. Det viser, at de kvindelige eksperter er der, og at de gerne vil på banen,« siger Line Holst.
Hun finder det vigtigt, at journalister og redaktører insisterer på, at mænd og kvinder bidrager nogenlunde ligeligt til den offentlige debat.
»Ellers bruger vi kun en lille del af talentmassen. Det er klart, at man skal have så mange talenter på banen som muligt, både mænd og kvinder,« siger Line Holst.
Hun mener, at medierne har et stort ansvar, men at kvinder også har et ansvar for at medvirke til at sikre en mere lige fordeling af mænd og kvinder i medierne.
»Kvinder såvel som mænd skal sige til sig selv, at det også er en del af det at være borger i et demokratisk samfund, at man en gang imellem stiller sig til rådighed,« siger Line Holst.
IKKE ALLE OPLEVER, at det er svært at få kvinder til at stille op. På Aftenshowet melder de hus forbi. Redaktør på TV-Avisen Naja Nielsen kan heller ikke genkende problemet med, at det kan være sværere at få kvinder til at stille op til interview.
»Med hensyn til kildesammensætningen i TV-Avisen er det vigtigt, at vi afspejler samfundet, hele Danmark, begge køn, også minoriteter, men det er ikke noget, vi har en kvoteordning for eller lignende. Det er vigtigt, at TV-Avisen afspejler virkeligheden,« skriver Naja Nielsen i en mail.
Vi ville gerne have spurgt hende, om TV-Avisen gør noget særligt for at rette op på overvægten af mandlige kilder. I en tilfældigt valgt udgave af TV-Avisen klokken 21 var 22 af de kilder, der udtalte sig, mænd, mens de otte var kvinder. I et indslag om, at præsident Obama havde udpeget en kvindelig højesteretsdommer, var det et citat af Obama og ikke en kommentar fra den kvindelige dommer, der blev brugt.
Når kvinder optræder i medierne, så er det ofte som øjenvidner og ofre, påpeger forsker i etnisk og kønsmæssig ligestilling ved Malmø Universitet Rikke Andreassen med henvisning til en række undersøgelser.
»Det kunne være, at kvinder oftere siger nej, fordi de er trætte af at blive castet til og optræde i de roller,« siger lektoren.
Derudover gætter hun på, at kvindelige eksperter måske har en tendens til ikke at ville udtale sig om noget fagligt, der ligger uden for deres fagområde. Mandlige eksperter har omvendt måske i højere grad tendens til at udtale sig om ting, der ligger uden for deres ekspertise.
»Vi har utroligt mange folk, der udtaler sig om noget, de ikke ved noget om. Jeg synes, det er fint, at folk siger, at de kun udtaler sig om noget, de ved noget om,« siger Rikke Andreassen.
På fagbladet Sygeplejersken har journalisterne stor erfaring med at arbejde for at få kvinder i tale.
»Der er ingen tvivl om, at vores kilder er ekstremt forsigtige. De er meget bange for at være kontroversielle og virke for hårdtslående. Om det er, fordi de er kvinder, eller fordi de arbejder i et meget hierarkisk system, er svært at vide, men det er noget, man studser over, når man starter herinde,« fortæller journalist Britta Søndergaard.
Praktikant på bladet Mille Dreyer-Kramshøj har netop lavet et forsidetema om mandlige sygeplejersker. Hun oplevede, at mændene var knap så bange for at stille op. I modsætning til mange af deres kvindelige kolleger bad de mandlige sygeplejersker heller ikke om at få sendt deres citater forbi deres afdelingsleder.
»Jeg kan mærke, at jeg skal være mere forsigtig med kvinderne, hvis de siger noget kontroversielt,« siger Mille Dreyer-Kramshøj
Da medarbejdere på Politiken skrev et læserbrev, hvor de tog afstand fra chefredaktør Tøger Seidenfadens undskyldning til profeten Mohammeds efterkommere, var blot tre ud af de 39 underskrivere kvinder. Mens de fleste mandlige underskrivere gerne talte til citat, så lykkedes det ikke at få blot én af de tre kvinder til at stille op. Lotte Thorsen sagde nej uden helt at kunne sætte ord på hvorfor.
»Jeg syntes, det var flovt, at jeg ikke ville stille op, men jeg kunne mærke helt ind i knoglerne, at jeg ikke havde lyst til det, og skyndte mig at henvise til en kollega. Jeg vil helst heller ikke være med nu,« siger Lotte Thorsen. Hun har talt med et par kvindelige kolleger om, hvordan det kan være, at de har det sådan, når de selv går på arbejde hver dag og beder andre mennesker om at forholde sig til alt muligt.
»Jeg ved ikke, om det handler om køn eller bare er et generelt ubehag. Men jeg har det i hvert fald. Og hvis jeg endelig skal sige noget højt i medierne som mig selv og ikke som journalist, så vil jeg helst pakke det ind i ironi – formentlig fordi det tager luften lidt ud af det og virker afvæbnende. Det er egentlig mærkeligt, fordi jeg både i private sammenhænge og på redaktionsmøder blander mig meget,« siger Lotte Thorsen.
En del af det handler om, at hun sjældent er skråsikker.
»Jeg bruger relativt lang tid på at nå mit endelige standpunkt. Måske har jeg ikke lyst til at sige noget, som jeg senere ville ønske, at jeg kunne korrigere, fordi jeg bliver klogere,« siger Lotte Thorsen.
Kollegaen Tine Maria Winther var også medunderskriver af læserbrevet fra Politikens medarbejdere og ønskede dengang heller ikke at lade sig interviewe.
Hun oplever selv ofte, at det er sværere at få kvinder til at deltage end mænd. I sektionen Bøger er der et fast element, hvor en af Politikens journalister læser anmeldelser i internationale tidsskrifter og aviser. Ud fra det skal journalisten skrive, hvad han eller hun selv vil læse og ikke læse.
»Jeg spørger typisk tre kvinder og får tre gange nej. Jeg spørger så en mand, fordi jeg ikke har tid til at lede mere og får et ja,« fortæller Tine Maria Winther.
Resultaterne af undersøgelsen 'Who Makes The News' kommer til september. Tidligere undersøgelser har vist, at det har en selvforstærkende effekt, hvis en kilde først én gang er blevet brugt som ekspert. Journalister har det med at ringe til hinandens kilder og Tordenskjolds soldater.
»Det er afgørende, at kvinderne selv tager det første skridt. For hvis du først én gang har været i medierne, så er der større chance for, at du kommer det igen,« siger Birgitte Raben.
Sådan får du flere kvinder
1.Brug KVINFOs ekspertdatabase.
2.Vær bevidst om kildesammensætningen. Gør som i Norge og Sverige. Lav rutinemæssige tjek på fordelingen af kvinder og mænd blandt dine kilder. Opstil realistiske mål. Hvis et medie går fra at have 25 procent kvindelige kilder, kan første mål være at komme op på 30 procent.
3.Forklar modvillige kilder, hvorfor det er vigtigt, at sammensætningen af kilder afspejler samfundet.
4.Da der er færre kvindelige kilder i medierne, er der flere kvinder, som ikke har erfaring med at give interview. Ringer du til en uerfaren kilde, kan det være en god ide at forklare processen og tilbyde at fremsende citater til tjek for faktuelle fejl og misforståelser.
5.Hvis en kvinde ikke har lyst til at stille op, og det handler om at få svar på faglige spørgsmål, så spørg, om hun kan anbefale en kollega af samme køn. Læg dog også vægt på fagligheden. De færreste bryder sig om at blive valgt på grund af deres køn.
Kilde: National koordinator for Danmarks deltagelse i undersøgelsen 'Who Makes The News', Birgitte Raben.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er en kvinde sidst i 20'erne, og jeg har meget høje forventninger til mig selv og min karriere. Derfor læste jeg artikelen og tænkte; nu må de kvinder da tage sig sammen og stille sig foran i køen! Halvt igennem artiklen kom jeg dog i tanke om at jeg sidste år selv afviste et interview til TV-Avisen og sendte opgaven videre til en mandlig kollega. I kan tro, jeg fik røde ører!
På daværende tidspunkt tænkte jeg vist bare, at jeg ikke kunne overskue det, men sandheden var nok at jeg ikke følte mig veltalende eller pæn nok. Alt hvad der bliver optaget er jo evigt tilgængeligt, og min perfektionisme står simpelthen i vejen for en så permanent udstillelse af mig selv og mine evner (Der er selvfølgelig også et element af taktik, som kan gøre kvinder forsigtige og konfliktsky). Desuden føler jeg at man er hurtig til at dømme en kvinde, hvis ikke hun er smuk, ung, yndig, naiv, veltalende, dydig, forstår at tie, moderlig, næstekærlig, omsorgsfuld, sexet, pirrende, madonna, langhåret, højhælet, selvstændig, ambitiøs, veluddannet, målrettet, karismatisk osv. osv. osv. Hvordan skal man navigere i sådan et minefelt?!
Jeg ved det ikke, men nu har jeg taget mig sammen, taget konsekvensen og skrevet denne kommentar i et offentligt forum!
Super interessant artikel der underbygger mine erfaringer med coaching af kvindelige ledere, hvor jeg oplever at kvinder generelt ofte er mere tilbageholdende end mænd og ikke har mod på at udfordre janteloven. Udtrykket Kvinde er kvinde værst, er det mit indtryk spørger i kulissen, så mange ikke har lyst til at stikke næsen for langt frem og sætte sig i position til at risikere kritik for at tro man er noget eller være opmærksomhedskrævende. Samtidig tror jeg det handler om ikke at ville risikere at komme i "mediemøllen" hvor holdninger jo ofte bliver præsenteret i en diskussion med modsatsrettede holdninger.
Måske er man bekymret for ikke at vide nok, ikke at være velformuleret nok, ikke at blive forstået på den rigtige måde etc. som er hæmmende overbevisninger vi har slæbt med i bagagen fra barndommen. Heldigvis kan vi arbejde med dem og erstatte dem med nye understøttende overbevisninger og hvis vi samtidig opsøger medietræning, så er jeg sikker på vi kan få "brudt den onde cirkel" og få flere kvinder til at udtale sig i medierne. Jeg kan anbefale Peter Horns bog Personlig branding. Sidste år deltog jeg i hans kursus branding af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og modtog også personlig rådgivning, da jeg besluttede at nu skulle det være slut med at være tilbageholdende.
Men jeg kan godt genkende suget i maven første gang en journalist ringede vedr. et kursus i kriseledelse og skuffelsen, da citatet blev kortere end forventet, fotoet var en mandlig kollega der var gået konkurs, hvilket føltes som om han "stjal billledet" og endelig var der på siden overfor en meget større artikel, der beskrev nogle mandlige profesorers kritik af at konsulentbranchen slår plat på krisen. Men jeg besluttede mig dog for ikke at lade mig slå ud. At kæmpe for det jeg tror på og komme op på hesten igen. Jeg har dog fuld forståelse for, hvis mange giver op undervejs og ikke synes det er det værd.
Jeg oplevede også forleden at en journalist ringede og bad mig udtale mig om nogle hypoteser han havde omkring kvindelige ledere og netværk, som jeg ikke umiddelbart var sikker på var korrekte og ikke havde lyst til at blive disponeret i forhold til. Så spurgte jeg blot om jeg måtte ringe ham op indenfor 5 min med forskellige ideer til andre vinkler på historien med nyhedsværdi. Det var helt ok og vi aftalte så en tid for et interviews et par dage senere, hvor jeg havde god mulighed for at forberede mig.
Men det handler jo i bund og grund om at kaste os ud i det og turde sige ja, når vi bliver ringet op og have tillidt til at vi har noget på hjerte der er vigtigt at få ud, og at vi selv kan påvirke udfaldet. Jeg blev for et par uger siden ringet om af en journalist fra magasinet Syddanmark NU der bad mig coache den nye regionale udviklingsplan i forhold til hvordan man skaber Det Gode Liv og efterfølgende ville fotografen fotografere mig i badedragt på en luftmadras i en swimmingpool for at illustrere, hvor vigtigt det er at slappe af og holde fri ind imellem. Her sagde jeg ja, selvom det var grænseoverskridende (jeg er 47 år og mormor og hvilket kvindesyn er det der normalt ligger bag badefotos?) Jeg kom så selv dagen før fotosession med et forslag om at tage en strandkjole på i stedet og da vandet viste sig at være uklart, tog vi billederne i naturen i stedet. Så det ville da have været ærgeligt, hvis jeg havde sagt nej og afvist en spændende mulighed.
Min erfaring er, at vi kan medietræne ved at skrive blogindlæg som her. Udtale os og se hvilken respons der kommer og blot se den som feedback, vi kan vælge at forholde os til eller ej. Det er et utroligt godt forum at benytte de sociale medier og indmelde sig i diverse grupper med samme interesser og så bare skrive løs.
Så tak for denne anledning til at deltage i debatten og tak for jeres indsats for flere kvinder i medierne.Jeg er selv medlem af WOW women on their way, hvor kvinder arbejder sammen om at eksponere det store kvindelig lederpotentiale i Danmark. www.elsebethfogh.dk
Det er en rigtig interessant problematik, I ridser op.
Men jeg har to kommentarer:
Alene overskriften "Kvinde, mand dig op" vidner om, at vi kvinder skal opføre os på samme måde som mænd. Men hvorfor skal vi egentlig bruge en mandemetafor for at få kvinder frem - vi skal vel ikke være som mænd? Kvinder må definere deres egen måde at stå frem på. Men hvordan det skal ske, har jeg ærligt talt ingen ide om!
Og noget andet er, at der findes jo kvinder, som ikke har været bange for at stå frem. Vi kan bare nævne nogle politikere: Gucci-Helle (gudskelov bliver dette tilnavn ikke brugt længere), Moster Skrap om Lene Espersen (her har man også skrevet om hendes kavalergang til tider).. for ikke at tale om måden visse mænd omtaler feminister på; hystader, grædekor osv. Der kommer så ofte tilnavne til kvinder, der er fremtrædende i medierne - men hvem gider blive sat i en boks, bare fordi man siger sin mening? Er det så ikke bare nemmere at lade mændene tale, når de bliver taget mere seriøst?
Jeg synes at det er ganske rigtigt, det I skriver. Desværre er det sådan, at hvis man er blevet korporligt overfaldet flere gange af folk, som er fuld eller synes at ens meninger er øretæveindbydende, at man bliver mere forsigtig med at lade sig eksponere offentligt. Det har en slagside at Danmark er så lille.
Personligt har jeg bl.a. sagt nej tak til at stille op og tale til et møde hos en muslimsk organisation, hvor det ville være blevet blæst op i medierne og jeg sikkert ville være blevet chikaneret bagefter. Ikke fordi jeg ikke har et budskab eller respekterer de mennesker, men fordi jeg ved hvordan mediernes maskine kværner sine ofre i stykker. Og fordi jeg har søde tyrkiske kammerater, der engang boede tæt ved en danske højre profil. Og fordi min familie i Amerika prøvede det samme.
Jeg er selv vældig tolerant. Desværre er der andre mennesker, der ikke er.
Når man er blevet overfaldet af en ung pige fra mellemøsten og en dansker på 150 kilo der hader kvinder, synes man at det er bedst at forblive lidt ueksponeret.
Det er det samme med kvindelige ledere generelt;
vi HAR uddannelsen og hovedet til det, men mange "tør" ikke ta springet, tænker måske; "ER jeg go nok" osv. osv.
Derfor er fonden Female Courage Foundation startet, af "Kvinde-Lederen" Susan Binau - til at gi GRATIS undervisning og mentoring, til unge kvinder - så de kan leve op til Dalai Lama´s forudsigelse:
"The World will be saved by the Western Women"
Lad os sammen gøre en indsats for at gi de unge kvinder;
Courage to move forward !!!
Flere