Kære redaktion. Da jeg for nogle år siden blev medlem af DJ – nummer 9010 – var det først i en sen alder, fordi jeg på grund af, at jeg som redaktør antog journalistisk arbejdskraft, ikke kunne blive medlem. Dengang var Journalisten ikke interessant. Nu sidder jeg med nummer 3 i hånden. Sådan!!

Jeg skal nøjes med at tale om David Trads og hans kommentar på bagsiden, for jeg er enig med ham og bladets andre kommentarer om kommentatorer. Jeg er en gammel mand, som afskyer journalisters stillingtagen i deres arbejde, og jeg tror personligt, at det var journalister, der gennem deres drejning af sandheder og også nyheder skabte en sådan negativ indstilling til den borgerlige regering, at de flyttede marginalen til venstre side af spektret på valgdagen.

Men jeg skal også ærligt indrømme, at en borgerlig regering aldrig ville slippe godt fra den oprydning i "velfærdens" gaveverden, som den nuværende regering er i gang med – og derfor heller ikke ville prøve på det. Der nikker jeg bifaldende.

Så jeg accepterer journalistens ret til at præge sit arbejde – men jeg synes, at de for ofte går så tæt med deres spørgsmål til sårbare ofre, at det ligner følelsesmæssig perversitet. Og noget helt andet: Jeg vil aldrig acceptere stave- og skrivefejl. Lærer man slet ikke dansk på journalisthøjskolen og de andre uddannelsessteder?

I øvrigt er jeg spændt på resultaterne af debatten om ytringsfrihed og vidnefritagelse – dem havde vi også lange debatter om i mediekommissionen, som jeg var medlem af.

– Aage Damm, tidligere redaktør etc., Kalundborg