Efter sommerferien hedder DR's Bruxelles-korrespondent Niels Kvale.
Han skal forsøge at udfylde de sko, Mette Fugl efterlod, da hun forlod DR.
Mette Fugl stoppede for nylig efter 20 år på posten. Niels Kvale kommer til at danne par med Ole Ryborg, DR's anden korrespondent i Bruxelles.
Niels Kvale er "hjemmegroet" i DR, hvor han har været siden sin praktik i 2001. Kvale har været forbi P1, P3, P3 Nyheder og Radioavisen, før han i 2009 blev korrespondent.
Senest har han især dækket den økonomiske krise i Sydeuropa og valget af ny pave.
Stolen efter Kvale som rejsende Europa-korrespondent får ikke lov at stå tom. Anna Gaarslev rykker fra TV2 Nyhederne. Hun tiltræder den 1. juni.
Anna Gaarslev har arbejdet på TV 2 siden slutningen af 1996 – lige bortset fra en kort periode i 1998, hvor hun lavede ’Erhvervsmagasinet’ på DR2 sammen med Lars Kolind.
Med base i København skal Gaarslev dække alt fra Ukraine i øst til Island i nordvest.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Synes det er lidt for indspist med alle de værter der skifter fra den ene public service station til den anden.
Prøv nu at blande kortene lidt mere og find nogle nye kort helt udefra.