»Jeg har en basal følelse af vrede og krænkelse over at være blevet truet, fordi jeg har ytret mig,« siger Kurt Westergaard i et tv-interview med Journalisten.dk. Se det her.
»Jeg har en basal følelse af vrede og krænkelse over at være blevet truet, fordi jeg har ytret mig,« siger Kurt Westergaard i et tv-interview med Journalisten.dk. Se det her.
Kurt Westergaard har besluttet sig for at fratræde sin stilling som tegner hos Jyllands-Posten fra 1. juli.
Vi har besøgt den omstridte tegner i sit eget politibeskyttede hjem til en snak om fortid, fremtid og ytringsfrihed.
Kurt Westergaard advarer blandt andet imod selvcensurens komme i Danmark, der er både farlig og udemokratisk, men lægger ikke skjul på, at truslerne er en af årsagerne til, at han stopper – også af hensyn til kollegerne på Jyllands-Posten.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Enhver journalist herhjemme burde ”hjernevaskes” på Danmarks Journalisthøjskole til at forstå, at ytringsfriheden er og bliver det tikkende hjerte i et hvilket som helst land med demokrati og folkestyre som politisk styreform. Retten til at ytre sig frit og kritisk om alt hører til borgernes personlige frihedsrettigheder. Man står kun til ansvar over for den til enhver tid gældende lovgivning ved domstolene, og ikke over for selvudråbte ”krænkelses-fundamentalister” fra islam, der påberåber sig, at de alene repræsenterer 1,4 milliarder troende muslimer på kloden.
Danske journalister og bladtegnere kunne lære en masse af den verdensberømte tyske socialist, journalist og forfatter Günter Wallraff, der i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten den 27. marts i år sagde, at samtlige medier i de frie vestlige demokratier skulle bringe Kurt Westergaards tegning igen og igen for at vise den islamiske verden, at man beskytter de kollegaer i pressen, der kommer til at befinde sig alene i ”skudlinjen”, fordi de bliver intimideret og truet på livet af religiøse fanatikere, der voldtager Koranen til at føre religionskrig mod Vesten.
Her i Danmark ser vi allerede nu, hvordan pressen er bukket under for den såkaldte ”selvcensur” med den begrundelse, at vi skal vise tolerance over for andre religioner. Kurt Westergaards kollegaer blandt de mange bladtegnere dækker sig ind under, at man ikke skal krænke eller såre andre unødigt. Men de samme mennesker har ingen problemer med, at lave karikaturer af Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som en rotte eller heks eller djævel, for hun sender jo ikke fanatiske mordere ud for at dræbe en dansk bladtegner, blot fordi hun føler sig personligt såret eller krænket.
”Det er nærliggende for en tegner at gengive profeten Muhammed med en bombe i turbanen, når nu terrorister i Allahs navn springer sig selv i luften. At vise tegningen er blot en enkel symbolisering, og skal den bestrides, så er selvcensuren inde i hovedet så stor, at alt det, som generationer har kæmpet for under store ofre, bringes i fare. Mennesker har givet deres liv for vores ytringsfrihed, og den er man anno 2010 parat til at prisgive for trusler eller penge”, siger tyske Günter Wallraff, som ikke længere er det store ikon for den politiske venstrefløj efter hans åbenlyse forsvar af Kurt Westergaards ret til at bringe Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten.
Günter Wallraff fortæller også historien om det tyske Lufthansa, der ikke ville flyve med Salman Rushdie, som den tyske forfatter havde inviteret til sin hjemby. Wallraff arrangerede en boykot-aktion i medierne, der betød, at tusinder skrev under i protest, så Lufthansa til sidst gav efter, og lod den indiske forfatter flyve til Tyskland med selskabet. Men pludselig ringede en progressiv kunstner og ven til Wallraff, der i første omgang havde skrevet under på boykot-aktionen for Salman Rushdie, og skreg rædselsslagen i telefonen:
”Du må forstå mig, Günter, slet min underskrift på boykot-aktionen nu. Min kone siger, at vi nu står på en liste, og når muslimerne engang får magten, skal vi undgælde”.
Wallraff svarede ham meget kontant:
”Rolig nu, jeg sletter din underskrift, og så vil jeg i øvrigt ikke have mere med dig at gøre. For sådan begyndte det hele jo også i Tyskland i 1930`erne, da nazisterne kom til magten, og hvor de som noget af det første eliminerede befolkningens personlige frihedsrettigheder”.
Günter Wallraff har den klare opfattelse, at med hensyn til forsvaret af ytringsfriheden som demokratiets tikkende hjerte, kræves der entydighed blandt alle frie befolkninger og deres journalister, for det gælder de grundlæggende personlige frihedsrettigheder, som vores forfædre har kæmpet for gennem flere hundrede år. Hvis vi giver køb på ytringsfriheden på grund af intimidering og trusler, ja, så mister vi livet som frie mennesker, og prisen betales af vores børn og børnebørn i fremtiden, der kommer til at leve i en fascistisk slamkule.
Kurt Westergaards skæbne med statsbetalte vagter omkring sig resten af livet, er desværre beretningen om en professionel bladtegner, der er blevet svigtet af sine egne kollegaer inden for pressen, fordi de ikke selv er parat til at kæmpe for ytringsfriheden, når det virkelig gælder. De har reelt efterladt manden som et såret dyr på den afrikanske slette, i stedet for at beskytte ham i samlet flok, og som undskyldning for svigtet kommer alle med hundredvis af syge forklaringer om nødvendigheden af ”selvcensur” og ”etik”.
Det kan dansk presse ikke være bekendt i et frihedselskende demokrati.
@Jan G. Hansen
Du er ikke videre konkret i dit indlæg.
Det kunne være interessant at vide, hvilke af de millionvis af karikaturtegninger, der er publiceret gennem verdenshistorien, der er på den rigtige og forkerte side af grænsen? Er alle religionskritiske karikaturer for meget?
Og hvad er forhånelse? Er det at hævde, at tyrkerne begik folkemord på armenierne. Eller at de ikke gjorde? Det ene er forbudt i Tyrkiet. Det andet i Frankrig. Man må håbe, de to lande ikke er dumme nok til at indgå udleveringsaftale.
Og nej - heldigvis hører det IKKE med til at være et demokratisk funderet menneske at respektere andres religiøse følelser. Slet, slet ikke. Ikke et hak mere end at respektere følelser for Pia Kjærsgaard, astrologi, sutteklude, Taleban, vingummibamser, stolebetræk, Mandela, honningbier og mig og dig.
Hvad der til gengæld hører med er accepten af, at andre kan udtale divergerende meninger. Herunder endda antidemokratiske udtalelser.
F.eks. respekterer jeg ikke din forhånelse af den dødstruede Kurt Westergaard i ovenstående indlæg, men jeg accepterer den, og det er noget ganske andet.
Du skriver: "Så der er ikke noget galt i, at man lige tænker sig om, inden man bruger sin ret til at ytre sig".
Så du skulle ikke have skrevet indlægget, fordi du måske krænker nogen med din kommentar?
Der har såmænd sneget sig masser selvcensur ind på redaktionerne, ad bagdøren, mens vi har været optaget af Muhammed. For de mange emner, der kunne være taget fat på i vort eget land, har fået lov stå urørte. Det har været lettere og mere muntert, at forholde sig til en tegning med en mand, med turban, med en bombe som top.
Nu er det nået såvidt, at den nye formand for IOC, biskop Kjeld Holm fra Århus, har dagsordensat menneskerettigehederne på dansk jord, hvor der såmænd ikke er tale om Muhammed, men om udsatte grupper i det danske samfund og borgere i udkantsdanmark. http://snipurl.com/x93dd
Journalisterne orker det ikke - de vil hellere være i København. Og hvis det ikke lige er København, er situation den, at journalister har forbasket travlt, så dagen er omme, når pressemeddelelserne og samtalerne med kommunikationsfolkene fra stat, regioner og kommuner er klaret.
Steven Snedker udtrykker det sådan her på DONA´s diskussionsforum:
"Lidt pessimistisk kan man sige, at selvom den statsfinansierede mediestøtte i 2015 understøttede 10 Jesper Tynell'er direkte - uden om den forgældede og svindende dagbladsbranche - ville samme statskasse samtidig understøtte 2000 pr-folk. Derudover ville de 10 ubestikkelige journalister være uden et medie med gennemslagskraft. For hele medielandskabet vil i 2015 være endnu mere fragmenteret og sandsynligvis have endnu mindre fælles fodslaw."
"Det ville være usundt for samfundet. 10 hobbyjournalister har ikke en chance mod 100 dokumentmakulerende embedsmænd og 100 pr-folk https://journalisten.dk/jesper-tynell-vinder-cavlingprisen-2009
Ikke engang 10 veluddannede journalister med aktindsigt har store chancer mod 100 dokumentmakulerende embedsmænd og 100 pr-folk."
Jeg læser Susanne Sayers´ indlæg som, at hun er en travl pige - som mange andre kolleger.
Så, alt i alt, skal vi til at forhold os til de bånd, vi har lagt på os selv, i en perioden hvor Muhammed har gjort det let og skidemorsomt at skrive - og vænne os til at faget på en mere hjemlig måde; undersøge og at gøre noget seriøst ved den kritiske tilgang til alle de velmenende mennesker, der stiller en masse spændende og sammenhængend historie til rådighed.
Interessant tese, Theo Jensen. Hvordan læser du det ud af den? Den er ikke sat i sammenhæng med for eksempel Kurt Westergaards tegning. Jeg udtaler mig helt generelt om grænsefladen mellem selvcensur og etik.
Med denne sætning "hvis eneste formål var at gøre skade på eller krænke bestemte personer" beviser Susanne Sayers, at hun ikke har fattet en bjælde af hele Muhammed-sagen.
Flere