Til efteråret skal Kurt Strand undervise i journalistik på Krogerup Højskole.
Den tidligere DR studievært Kurt Strand skal i november og december undervise højskoleelever i journalistik.
»Jeg glæder mig virkelig til at dele mine erfaringer og pointer om
journalistik med en flok nysgerrige og videbegærlige unge,« siger Kurt Strand i en pressemeddelelse fra Krogerup Højskole.
I midten af 90'erne underviste Kurt Strand også på højskolen, der ifølge pressemeddelelsen kun ligger fem minutters cykeltur fra hans hjem.
Kurt Strand er formand for Cavling-komiteen. For et års tid siden sagde han op på DR. Siden hen har han, som beskrevet i det seneste nummer af Journalisten, blandt andet lavet programmer for jyskebank.tv.
Overskrift og indledning rettet 20.34.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.