Kunstneren Jeppe Hein

Lærke Posselt vandt i februar førsteprisen for bedste portrætbillede ved World Press Photo med et portræt af skuespilleren Mellica Mehraban. Billedet af Jeppe Hein blev bragt i Politiken i foråret 2011.

Lærke Posselt vandt i februar førsteprisen for bedste portrætbillede ved World Press Photo med et portræt af skuespilleren Mellica Mehraban. Billedet af Jeppe Hein blev bragt i Politiken i foråret 2011.

»kunstneren Jeppe Hein bor i Berlin, og historien var, at han er et meget dynamisk menneske med masser af energi, der gik ned med stress for nogle år siden. For at finde sig selv gik han ture rundt om en bestemt sø i Berlin.

Problemet var, at han havde forstuvet foden og gik ret dårligt, så vi kunne ikke gå rundt om søen. Så jeg måtte tage de forskellige billeder samme sted. Jeg forklarede ham, at jeg gerne ville tæt på ham. Ikke bare fysisk, men på et dybere plan. Den var han helt med på. Jeg synes, der var noget centralt i den måde, naturen havde hjulpet ham, og jeg tog billedet ved at lægge mig ned i det våde græs med ham over for mig og holde kameraet horisontalt, så billedet kunne bruges i både høj- og bredformat.

Jeg er glad for billedet af ham, det var fint til formålet, men billedet af den iransk-fødte skuespiller Mellica Mehraban, som vandt World Press Photo, var bedre. Begge billeder handler om mennesker med indre kampe.

Kvinden var i kamp mellem to kulturer, og Jeppe Hein havde en kamp mellem en dynamisk personlighed og sammenbruddet. Jeg prøvede med dem begge at åbne deres ansigter op og lade deres udtryk passe til historien. Jeg synes, det lykkedes godt at komme ind under facaden, hvilket ofte er svært, når historien handler om følelser.«

Lærke Posselt går på 8. semester på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun vandt i februar førsteprisen for bedste portrætbillede ved World Press Photo med et portræt af skuespilleren Mellica Mehraban. Billedet af Jeppe Hein blev bragt i Politiken i foråret 2011.

0 Kommentarer