Pressefotografer er de seneste år blevet bedre og bedre til at efterbehandle fotos på computeren. I de fleste tilfælde er det umuligt at se for den almindelige beskuer. Nogle fotografer er imod udviklingen, mens andre lovpriser den.

Hver dag gør fotografer virkeligheden en lille smule mere skarp eller uskarp, grøn, kontrastfuld eller skøn at skue i de billeder, vi ser i medierne. Det gør de i computerprogrammet Photoshop, og det gør de så dygtigt, at den almindelige læser aldrig lægger mærke til, at fotografiet har været under behandling.

Brugen af Photoshop er de seneste år blevet så udbredt, at flere fotografer nu frygter, at pressefotografiet er ved at miste sin troværdighed.

"Det er et sidespor, at mere og mere bliver tilladt. Photoshop skal bruges minimalt og med stor omtanke. Folk skal kunne stole på, at billederne i deres avis ikke er pillet ved," mener fotograf Claus Bjørn Larsen fra Berlingske Tidende, der sidste år vandt førsteprisen i den prestigefyldte konkurrence World Press Photo.

Photoshop er et redskab til at behandle billeder på computeren. Ved hjælp af filtre, farver og masker kan man give billedet præcis det udtryk, man ønsker. Forskellen på at behandle billeder i mørkekammer og Photoshop er, at det er meget mere nøjagtigt at arbejde med billederne i Photoshop. Man kan for eksempel vælge et øje ud og gøre det lysere, det ville være næsten umuligt i et mørkekammer.

Desuden er det hurtigt at behandle billeder i Photoshop. Disse to ting betyder, at der i dag bliver efterbehandlet langt mere end tidligere.

Og ifølge en lang række fotografer, som JOURNALISTEN har talt med, flytter grænserne sig hele tiden.

Uenighed om grænsen
"Det er ekstremt debatteret for tiden. Mulighederne er så store nu, og det er vigtigt at tage diskussionen, fordi aviserne har forandret sig meget efter Photoshop," mener fotograf Claus Lunde fra Ekstra Bladet.

"Jeg var selv slem i starten til at bruge det for meget. Jeg gik nogle gange for langt, og så fik jeg også at vide, at jeg havde arbejdet for meget med billederne," siger Claus Lunde, som nu kun bruger Photoshop i begrænset omfang.
"Mange fotografer skulle ud og bryde nogle grænser i starten. Det er så nemt lige at lægge et filter og få det hele til at se lidt bedre ud. Det gør jeg ikke mere, nu bruger jeg kun Photoshop til at lysne og mørkne. Billedet mister sin troværdighed, hvis der er arbejdet for meget med det," mener Claus Lunde.

Alle fotografer er enige om, at Photoshop er et fremragende stykke værktøj, som gør arbejdet lettere. Men der er stor uenighed om, hvor grænsen går for, hvor meget man må bruge det.
John Randeris fra Jydske Vestkystens redaktion i Varde går længere i brugen af Photo-shop end de fleste andre.

"Jeg kan godt finde på at fjerne en flagstang, hvis den forstyrrer i billedet," siger John Randeris, der dog ikke vil fjerne elementer i et nyhedsbillede.

"Det går tit meget hurtigt, når man er ude at fotografere. Så kan der være noget, man har overset. Det kan man så ændre, når man kommer hjem, for eksempel ved at fremhæve noget ved at gøre noget andet uskarpt med et filter," mener John Randeris. Personligt sætter han grænsen ved at placere mennesker, hvor de aldrig har været eller sætte mennesker sammen, som aldrig har været sammen.

De vilde unge
Programmet Photoshop vandt for alvor indpas blandt fotograferne i midten af 1990erne. Indtil da havde billedbehandlingen foregået i mørkekammer. Men nu kunne computeren pludselig afløse mørkekammeret.

Tommelfingerreglen blandt fotografer har lige fra starten været: Man må gøre det samme i Photoshop, som man kan gøre i et mørkekammer. Meget mere er der indtil for nylig ikke sagt om den etiske side af sagen, mener blandt andre Søren Pagter, der leder fotojournalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole.

"Måske starter vi i virkeligheden diskussionen fem år for sent," siger Søren Pagter.

Som direkte konsekvens af den øgede brug af Photoshop indfører han nu et nyt fag for de kommende fotografer. Faget hedder etik.

"Vi skal diskutere troværdigheden, og om manipulationerne passer til kategorien af billedet," siger Søren Pagter.

Han skelner selv kraftigt mellem et nyhedsfotografi og et portræt- eller genrefotografi.

"Ved nyhedsfotografier skal man ikke pille for meget. Portrætter er i forvejen opstillede, og så er det mere o.k.," mener underviseren.

Mange fotografer vil sikkert bifalde initiativet på Danmarks Journalisthøjskole. De unge fotografer får nemlig skylden for at være de mest grænseoverskridende med brugen af Photoshop.

Og den beskyldning har freelancefotograf Peter Funch det glimrende med. Han blev færdig på journalisthøjskolen for to år siden og bruger Photoshop ivrigt til hvert eneste billede.

"Bortset fra at flytte rundt på ting, mener jeg, at man kan gøre langt det meste i Photo-shop. Billedet er jo i forvejen subjektivt. Jeg opfatter et fotografi som en vinklet historie," siger Peter Funch.

Et udsagn, der kan skille vandene i dansk pressefotografi. Men photoshopperen Peter Funch får fuld støtte fra en fotoekspert på Roskilde Universitetscenter.

Læsernes holdning ændret
"Der er allerede sket en udvælgelse, når man som fotograf trykker på knappen. Om man så senere hen fjerner noget, ændrer farver og kontraster, enten for at få et bedre billede rent æstetisk eller for at fortælle en bestemt historie, kan jeg ikke se noget problem i," siger Bruno Ingemann, som oprindelig er uddannet grafisk designer, men i dag er lektor og har en PhD i kommunikation på Roskilde Universitetscenter.

"En fotograf forsøger at fortælle en bestemt historie. Forandringerne, som han kan lave for eksempel i Photoshop, er en måde at komme så tæt som muligt på den historie, han vil fortælle," siger Bruno Ingemann, som selv har forfattet flere bøger om fotografi.

Han mener ikke, der er nogen troværdighedsproblemer i at bruge Photoshop.

"Jeg tror, at holdningen til pressefotografiet hos den almindelige læser er ændret de seneste år. Mange kender Photoshop eller tilsvarende programmer, og de ved, at billederne kan manipuleres. Et billede er noget, man tager, og så kan man bearbejde det bagefter for at få et bedre billede."

Læs også: Manipulationer forbudt, Billedchef advarer mod Photoshop og Fotografiet dør