De danske dagblade er stort set enige over hele linjen: Forsvarsforbeholdet skal væk, mener de.

”Et fælles og forenet Europa er det stærkest tænkelige signal, vi i øjeblikket kan sende til Putin i Moskva, så derfor: Må folkeafstemningen blive en klar manifestation om national og international samling i kampen mod Putins barbari,” skriver Politiken-chefredaktør Christian Jensen for eksempel i Politikens leder.

Og flere af de øvrige landsdækkende dagblade følger trop, herunder Berlingske, Information, Jyllands-Posten og B.T.

”Det står klarere end nogensinde i det dødelige lys fra de russiske nattebomber over Ukraine. Verden er forandret de seneste ti dage. Forandringen er nu kommet til dansk forsvarspolitik. For lidt, for sent, utilstrækkeligt. Men trods alt betryggende midt i en utryg tid,” lyder det fra Berlingske-chefredaktør Tom Jensen.

Ekstra Bladet er imod

Baggrunden er den politiske aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF, der forleden gjorde det klart, at danskerne 1. juni skal stemme om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

I praksis betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark står uden for store dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Ekstra Bladet er som eneste landsdækkende avis imod afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

”Det er ligegyldigt, om man 1. juni stemmer ja eller nej til at fjerne forsvarsforbeholdet. Der er – helt bogstaveligt – tale om et slag i luften. Herfra anbefales dog et nej – om ikke for andet så for traditionens skyld,” lyder det i Ekstra Bladets leder, der er underskrevet af opinionsredaktør Mads Kastrup.

Som begrundelse angiver Mads Kastrup, at der er tale om et uforpligtende, mellemstatsligt samarbejde.

”Hvem gider at være med i et forsvar, hvor det er frit, om man møder op på barrikaden eller ej? Og hvor stort set alle medlemslande i øvrigt i forvejen lystrer Nato?,” spørger Mads Kastrup i klummen.

”Bedre sent end aldrig”

Omvendt mener konkurrenten i Pilestræde, at det er ”bedre sent end aldrig”, at Danmark kommer af med forbeholdet:

”Det tjener Danmark bedst at være indenfor. Vi er det eneste land i EU, der står uden for forsvarssamarbejdet og dermed indflydelse på EU’s sikkerhedspolitik. Med Danmarks nuværende forbehold kan vi nok slippe for at finansiere fælles militære operationer, men det er et uværdigt frihjul at køre videre på,” skriver B.T.’s chefredaktør Jonas Kuld Rathje.

I alt har Danmark fire forbehold over for dele af samarbejdet med de øvrige EU-lande. Forbeholdene kom i stand, da 50,7 procent af danskerne i 1992 stemte nej til den såkaldte Maastrichttraktat.

Efterfølgende forhandlede den danske regering de fire forbehold på plads i Edinburgh i Skotland. Det førte til en ny folkeafstemning i maj 1993, hvor 56,7 procent af danskerne stemte ja.