search

Kulturministeren fremskynder redning af Radio 100FM

Kulturministeren har i dag torsdag besluttet at fremskynde udbudsprocessen for at hjælpe lukningstruede Radio 100FM. Jim Receveur, adm. direktør for 100FM, ser det som »en stor hjælp,« siger han til Journalisten.dk. 

Kulturministeren har i dag torsdag besluttet at fremskynde udbudsprocessen for at hjælpe lukningstruede Radio 100FM. Jim Receveur, adm. direktør for 100FM, ser det som »en stor hjælp,« siger han til Journalisten.dk. 

Sammen med en enig medieforligskreds har kulturminister Carina Christensen besluttet at få en udbudsrunde af Radio 100FMs sendefrekvens i gang hurtigst muligt. Det skal give eventuelle investorer større klarhed over, hvordan Radio 100FMs fremtid ser ud.

"Det er jo klart interessant for deres investorer at kende det langsigtede perspektiv i forhold til, hvor mange penge de skal smide i kanalen her og nu. Det, der er problemet, er jo, at de har lukket kassen i. Og der bliver simpelthen ikke åbnet, før man kender sine vilkår," forklarer kulturminister Carina Christensen til Ritzau.

Radio 100FMs direktør, Jim Receveur, siger til Journalisten.dk, at han endnu ikke selv har snakket med kulturministeren, men han er glad for, at medieforligsgruppen er enige. En fremskyndelse af udbudsrunder ville være en stor hjælp, når han skal finde nye investorer.

»Nye investorer kigger på min forretningsplan. Men det er klart, at jeg ikke kan lægge en forretningsplan, når jeg ikke kender fremtiden. Derfor ville det hjælpe meget, hvis udbudsrunden kommer hurtigt,« siger direktøren til Journalisten.dk
Præcis hvor hurtigt det kommer til at gå, ved Jim Receveur altså stadig ikke.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen